Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
større Samlinger af dem: 1) Ved og paa de
Skandinaviske Bjerge ligger der fra En ar a i Nord
en Række af tildeels
store Søer til Vettern i Syd. De vigtigste
ere Enara, Tornea, Lnlea, Afvan, Siljan, Fæmund,
Miøsen, Venern (100 [_]M.), Hjelmarn, Mælarn (25
[_]M.) og Vettern
(34 [_] M.) Mellem den Bothnifke
og den Finske Bugt paa den ene Side og det Hvide Hav
paa den an-den ligger der en særdeles stor Mængde,
hovedsagelig i tre Rækker, - den ene fra Imandra langs
Bugterue ved Kandala og Onega; den anden N. s. den
Finske Bugt (Saima, Pæjæne o. s. v.); den tredie
Ø. s.
samm^. Til denne høre Ladoga (300 [_]M.)
og Onega (200 [_] M.), Europas største Søer. 3) Ved
og paa detØftersøiske Højdedrag. Herhen høre Ilmen
o^Pei-pus i Ruslaud; Mauer og Spirding i Østpreussen;
mange, men smaa Søer i Landskaberne Pommern,
Brandenburg, Meck^ lenburg, Laueuborg, Holsteeu og
Iyllaud. 4) Paa de Danske Øer er der ikke saa,
i Forhold til Øernes Størrelse betydelige,
Søer. 5) I Skotland og især paa Irland er der mange;
saaledes i det førstnævnte Land Ness, Tay og Lomond,
og
i det sidste Neagh, Earne, Ree, Dergh.
6) Island har tre større Indsøer, Thing^ valla,
Hvit^rvatn og M^vatn. 7) Langs Alpernes nordlige Fod,
gjennem Schweiz, Tydskland og Ungarn strækker sig
i en Bue paa 130 M. en Række as Søer,
der begynder med Genfersøen og ender med Balaton
(Platten). De kunne deles i de Schweiziske, fra
Genfer- til Bodenføen; de
Sydtydske, fra Ammer- til Traunsøen; og
de Ungarske, Neusiedler- og Plattensø.
8^ Ved Alpernes sydlige Fod ligger en 20 M. lang Række
(Lago Maggiore, di
Lngano, Como, Iseo og Garda). ^ Den Vesteuropæiske
Slette, England, den vestlige af den Nordeuropæiske
Slette og den
østlige og sydlige Deel af den Østeuropæiske,
dertil det Mellemeuropæiske Bjergland og den Spanske
Halvø ere blottede for Ind-søer. De to sydostlige
Halvøer have kun faa og fmaa; i Italien ligger
Perugia-, Bolsena- og Fucinosøen; paa den Græske
Halvø Ochrida, Scutari, Janina og To-polja. ^ De
europæiske Stater have ikke aleue sorlænget deres
naturlige Vandveje, men tillige i en overordentlig
Grad forøget deres Nytte derved, at de have sat de
for-skjellige Flodsystemer i Forbindelse med hverandre
ved Kanaler og ved Sejl-bargjørelse as Floder. Man^
kan nu ad Floder og Kanaler sejle sra^det Ka-s p i sk
e Hav til det Sorte Hav (gjennem Don); til det Hvide
Hav (gjennem Dvina) og til den Finske Bugt (gjennem
Neva). Fremdeles kan man komme fra detSorte Hav til
det Kaspiske og det Hvide Hav;
til Rigabugten (gjennem Dyna); til Øster-
søens Sydkyst (gjennem Niemen eller gjen-nem
Weichsel), ja endog naae til Nord-søen ved Hjælp as
Weichselens Forbindelse
med Oder og Oders med Elben. Sydlig
i Tydskland er Rhinen (gjennem Main) forbunden
medDouau; nordligst er der en dobbelt Forbindelse
mellem Østersøen og Nordsøen (gjennem Elben og
Ejderen). J Sverrig kan man sejle fra Gøteborg til
Norrkjøping ad Floder, Indsøer og Kanaler,
I det Østerrigske Monarki, Italien og Spa-
nien er der ogsaa anlagt enkelte. ^ I de egentlig
vesteuropæiske Stater - England, Nederlandene,
Belgien og Frankrig ^ ere alle sejlbare Vandløb og
alle større Stæder satte i Forbindelse paa saadan
Maade. Kanallængden er i disse Stater ikke alene
større end i Tydskland - der i det Hele
kun har faa Kanalveje ^ og andre mellem-europæiske
Lande; men i Forhold til Area-
let lader denRnslands langt tilbage. Dette vil sees
as Følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
