Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821
Frankrig.
behøver kun at sende dem et kort Stykke over Land, de
største Vejlængder søres de op og ned ad Floderne.^
- Frankrigs Kanaler have en Udstrækning af 630 M.,
saa at der er 1 Kanalmil paa 15 ^ M.
(Se iøvrigt ,, Europa^). De vigtigste ere.
^) den languedocske K. (over 30 M., med 62 Sluser,
72 Broer og 55 Vandled-ninger, der søre over Dale
og Floder), som forbinder Garonne med Middelhavet;
d^ Central K. ((^. ^ ^^^). der forbinder Loire med
Sa^ne og er 16 M. lang; ^)
Bourgogne K. (32 M.) fra Yonne til
Sa^ne; ^) Rhin K. (42 M.), der sorbin-der Sa^ne med
Rhin; ^ Briare K. fra Seine til Loire; ^) St. Quentin
K. fra
Somme til Schelde (12 M. lang). ^ De
naturlige og kunstige Vandveje have altsaa
en Længde af 1,800 M., ^: 1 M. paa 5
til 51/2 [_]M. ^ Det er en naturlig Følge af hvad
oveufor er fagt, at Frankrig kun har faa Vandfald;
men nogle af dem, i de
høje Bjergegne, have en betydelig Højde (der er 3
fra 300 til 750 F.), og et af dem
^ ved Gavarnie i Pyrenæerne ^ er
det højeste i Europa (1,243F.). ^ Paa Ind^
søer har Frankrig, netop as samme oven-sor anførte
Grund, stor Mangel. Af Søer, hvis Vand har Afløb,
er den største ^ lac
de Grand-Lieu i Nedre Loire Dpt. -^
omtreut 1^ [_]M., men den næststørste kun ^ [_]M. ^
Derimod er der i Landes og den vestlige Deel af
Middelhavskystlandet endeel af de ovenfor omtalte ^^
^é^. stillestaaende Søer med saltagtigt Vand
(Thau i Langnedoc). - I klimatisk
Henseende salder Frankrig i 5 Hoved-dele, hvis
Forskelligheder ere betingede ved
deres Fald til forskjellige Sider, mod for-
skjellige Have eller Landstrækninger, desuden
ved Landets forskjellige Natur (Bjerglaud
eller Sletteland). De ere: 1) den nord-
østlige eller Rhinens, Mosels og Maas
Gebeter. Her er allerede Fastlaudskli-ma; Aarsvarmen
er sorholdsvis ringe (Strasburg 7°^; Metz7°^),
Vinteren streng og Sommeren varm. Regnmængden er paa
Grund af Landets bjergrige Natur ikke
ubetydelig. 2) Den nordvestlige eller
Seines Gebet og den nordlige Deel af
Loires. Her er Kystklima; betydelig højere
Aarsvarme (Paris 8°^; paa Bretagnes Kyst 8°^ til 10°);
mindre Regn, men flere Regn-
dage. 3) Deu sydvestlige eller Landet S. V. for Loire
og omkring Gironde. Her er mildt Klima, især mild
Vinter (i Bor-
deaux og Dax er Aarsvarmen 11°; paa Øen Oléron endog
11°^; Vinteren i Bor-deaux er næsten som vort Foraar),
og tem-
melig betydelig Regn. 4) Den sydøst-
lige eller Rh^ne-Sa^nedalen har langt ringere
Aarsvarme ^Lyon 9°^; Vienne 10°^), især paa Grund
af den langt koldere Vin-ter (i Bordeaux 5°^, men i
Vienne 3° og i Lyon 1°^). Regnmængden er større end
i Girondelandet. 5) Den sydlige eller
Languedocs og Provences velsignede Kyst. Her er
stor Aarsvarme (Marseille 12°, N^mes 12°^); en
Vintertemperatur næsten som Kjøbenhavns Aarsvarme;
mindre Regn og særre Regndage end i nogen anden
Deel af Frankrig. Følgende Tabel giver G j
en-nemsnitsforholdene.
^^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^^ ^
Vogesisk Klima . . 7°^ 15° ^51/2^ 137
Seine Klima ... 8°^ 13° 21^ 140
Gironde Klima .. ^0°^ 14° 221/2^130
Rh^ne Klima . . 8°^ 15° 36^ 115
Middelhavs Klima 12° 11°^ 191/2^ 53
En Egenhed ved Middelhavsklimaet er den voldsomme
Vind - Mistral -, der især om Vinteren (dog ogsaa om
Efteraar og Sommer) bryder ned fra Alperne gjennem
Durancedalen og ikke sjelden anretter Øde-læggelser;
thi man har iagttaget en Hur-tighed hos den as
over 60 F. i Sekunden. I Audedalen taber den fin
Kraft. - Op ad Bjergene sølge Forandringerne i
Klima naturligvis de samme Love, som i det øvrige
Mellemeuropa, hvortil henvises. Evig Snee findes kun
paa Alperne og Pyrenæerne^ men ingen as Stederne i
stor Udstrækning. Paa Cevennernes, Auvergues og Iuras
højeste Toppe ligger Sueen den meste Tid as Aaret. -
Ligesom Frankrig ved sin B e-
lig g enhed hører saavel til Nord- som til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
