Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sydeuropa^ og saavel til Oceanet som til
Middelhavet, saaledes have vi i klimatisk
Henseende sundet den samme Dobbelthed,
idet Klimaet mod V. er Kystklima, mod
Ø. Fastlandsklima; mod N. nærmer det sig til
Nordtydsklands, mod S. til Spaniens og
Italiens. Dette har havt en gjennemgri-bende
Indflydelse paa Vegetationen ^), der jo hovedsagelig
retter sig ester Klimaet, og har været den væsenligste
Aarsag i, at Frankrig har et langt større Antal
fanerogamePlanter, end noget an-det Land i Europa. Af
7,200 franske Planter ere omtrent 3,700 fanerogame;
i Syditalien, fom i denne Henseende kommer Frankrig
nærmest, er der ikke 3,000. E f-ter Længde og Bredde
falder Vegeta-tionen i Dele, der aldeles svare til de
kli-matiske, nemlig: 1) Den nordlige, som indbefatter
de Lande, fom have Vogesisk og
Seine Klima, og strækker sig mod S. til
Loire og Cher. De .^ ikke mange ^ Væx-ter, denne
Region ikke har fælles med det øvrige Frankrig, har
den fællesmed Nord-europa; og det igjeu saaledes,
at de, som ere særegue sor det Vogesiske Klima,
i Reg-len gjensindes i Mellemtydskland; men
de, som ere særegne fra Seineklimaet, i Reglen
i England. Det er Modsætningen mellem Kyst- og
Fastlandsklima. Rhindalens varme Sommer tillader Træer
at voxe, som ellers først traffes langt sydligere;
saaledes mod-nes Mandelen og Figenen paa fri Mark.
2) Den sydlige Deel salder sammen
med de Egne, som have Gironde- og Rh^ ueklima, og
Forskjellen mellem disse to Un-derasdelinger er den
selvsamme, som i den nordlige Deel. Rh^nevegetationen
gaaer lidt efter lidt over i 3) Middelhavskyst-landets
(hvorvel faa af dettes Planter vove sig nordligere
end til Viviers under 441/2°). Som Nordfraukrigs
Vegetation i d^t V^frnlige stemmer overeens med og
gjør Overgangen til Nordeuropa, saaledes har den
sydøstlige stor Overeeusstemme.se med Spani ens og
Italiens ^). 1,250 Arter
^ ^er er fnlgt de ^andolle og ^h. ^a^ns
^ ^ori^a er der her i.^e taget ^ens^n til.
, Frankrig.
har den fælleds med h el e den øvrige franske; 750
andre med den sydfranske; men der er 800, fom ikke
findes andensteds i Frankrig.
De vigtigste blandt disse ere ^r^ ^ ^^ t^^^ ^^^ ^^
^^^
Olietræet; den aleppiske Fyr; ^^ ^m^ ri^^. den indiske
Figen ^^^ ^^ ^ ^^ Dværgpalmen o. fl. a. - Hvad nu
den horisontale Udbredelfe af enkelte Hovedplanter
angaaer, da har Vinranken sin Nordgrændfe i en Linie
fra Loires Munding til det nordlige Champagne (47°
vestlig; 49^50° østlig); Majs kan ved Havet kun dyrkes
til 451/2° (Girondes Mun^ ding), men østlig derimod
til 49°, eller til
det nordøstligs^ af Landet; den fpifelige
Kastanie gaaer i det Højeste til 48°. Bøgens
Sydgrændse i Lavlandet kan sæt-tes til 47-48°;
Naaletræernes Syd-
grændse til 45°, hvorved maa bemærkes, at Kystfyrren
danner i Landet en lang,
smal Skov langs Kysten til S. f. 44°. -
Efter Højden deles Vegetationen almin-deligvis i den
subalpiue, der bedækker Højfrankrig, Jura, Alpernes og
Pyrenæer-nes nederste Deel, og den alpine, fom findes
paa Alperne og Pyrenæerne. Efter de nyeste franske
Plantegeografer ere Grænd-ferne for de nedenfor nævnte
Planter faa-ledes:
Alperne Bøg 1,400’^4,500’ (midt i Dauphiné)
Ahorn til 5,000’ Korn til 5,960’ Fyr til 7,700’
Alpeplauter fra 5,100’ t. Sneel.
Pyrenæerne. ...... Olie til 1,290’
Vin til 1,690’
Kastan. til 2,460’
^^^ i^) Eg til 3,020’
Bøg til 5,000’
.^ug og Kartofler til 5,050’
^^ ^^^ til 6,000’
(som Træ) Birk til 6,000’
Trægrændfe til 7,420’
(^o^ ^r^ Alperose til 7,800’
Au v e rgne^ Hvede t. 2,700’ (derefter Rug) og Jura ^
Hamp t. 3,100’
^di^ ^^^ t. 4,600’ Bøg t. 4,900’^)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
