Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sammenligne vi Frankrigs og Englauds Benyttelse af
Jorden, blive vi først op-mærksomme paa, at det ved
Vegetation nyttige Areal i Frankrig uetop er lige
saa stort som i England og W al es; men større end
i Skotland og Irland. Men vi see tillige, at der i
Frank-rig er forholdsvis et langt større Areal un-der
Spade og Plov (69 pCt.) end i Eng-
land (44^) eller Irland (4^), end sige da
i Skotland; men omvendt ere Engene for-holdsvis langt
større end Frankrigs, nem-
lig Englands 41/2 Gang, Skotlands 6 og
Irlands næsten 5. - Rugeu spiller en be-tydelig Rolle
i Frankrig, medens den næsten
slet ikke dyrkes i England, der har for-
holdsvis mere Hvede og især mere Byg. Mærkeligt er
det , at Brakmarken i Frank-rig fordrer 21 pCt.,
men i England kun 11,^. Uobyttet af Produktionen er
anslaaet til
2,317 Mill. Rdlr. i etMiddelaar.^) Dette udgjør
over 64 Rdlr. for hvert Individ i Frankrig ; en Sum,
der i Tallet er 11 Rd.
mindre end deu, hvortil vi ovenfor anslog Indtægten af
Storbritanniens og Irlands til Vegetation benyttede
Land. Men i Vir-keligheden er Udbyttet neppe mindre,
men fnarere større; Forskjellen ligger i, at P
ri-ferne paa Produkterne ere højere (eller de fleste
Produkter ere dyrere) i Britannien end i den største
Deel af Frankrig. - Saare vigtig for Frankrig er Vin
av len. Pro-duktionen er større end^ i noget andet
Land (Vinbjergene ere jo ogfaa større end Kon-geriget
Wiirttemberg) og Kvaliteten i Gjen-nemsuit langt
bedre. Den aarlige Produk-
tion er i et Middelaar 4,040 Mill. Potter
^f. har holdt fig til den off^ielle ^al^le^ der
er giort af Indenrig^min^eren, og dertil fø^
^er Inng^ Snmmen af de Indtægter, som i denne ere
ndeladte. Denne Antagelse ftem^ mer ogsaa godt .ned
den , s^m den deromte
^h. D.^in g^^e i ^^ (^^^.^l.^
naar man tager ^en^n til den forøgede ^ro^
dnl^tion og d^ i.egne Værdier. A^dr^Angiv^
ser ere f. ^r. i ^ n e ^ e l o ^ æ d i a V r i t a n ^
niea ^^ ^ll. ^dlr.^ ^o^er ^inel. d^n for^e indn^r. og
^ommer^. V^handlin^ til
^^ ^ill. ^dlr^ ^ ^ e s ^ e r e l l e ^,^ ^ill.
.^dlr. og den ^ør^e land^onomis^e Statiker Artonr
^onng agerede i ^^ til ^
Frankrig.
(Østerrig 3,300 Mill. mest maadelig Viu^ Spanien over
800 Mill.; Tydskland 450^
Mill.), som have en Værdi af henved 170^
Mill. Rdlr. ^ I 1852 udførtes for 34 Mill. Rdlr.,
i 1855 for 59 Mill. Rdlr.
forudeu for 15^ Mill. Rdlr. Brændevin. De
fortrinligste Vine produceres i Cham^ pague
(Beholdningen hos de store Hnfe
var den 1ste April 1856, efter
offic. Be-kjendtgjørelfe, omtr. 18^ Mill. Flasker)^
Bourgogne, (navnlig paa Sydaffaldet as
C^te d’Or); i Rousfillon (Muskatoine) og^
især ved Gironde (Bordeauxvine), hvor Ud-byttet
(Medoc-, Graves-, Palus- og Cotes-vinene) fra enkelte
Egne betales meget højt. I de nordvestlige Provindser,
hvor der tid-ligere har været Vinavl, avles nu en
overordeulig Mængde Frugt, hvoraf der laves Frugtvin
(Cidre). ^ Morbær-træet, og med det Silkeavleu,
er ud-bredt over alle de fydlige Dptr., men findes
ifær i Omegnen af Stæderne Avignon og N^mes. Af de
europæiske Lande producerer Fraukrig næst Italien
den meste Silke, nem^
lig i Gjennemsnit sor 40^45 Mill. Rdlr.
eller henved ^ as den totale Produktion. ^ Olietræet
lykkes fortrinlig i Provence, hvis Produkt er
bekjendt. Kastanien er i mange Bjergegne en vigtig
Brødfrugt. ^ ^ Ikke uvigtige ere i Mellemfrankrig
Champignons og Trøfler, hvilke sidste
findes fortrinligst i Perigord. - Vi have
ovenfor seet, atRnnkelroen dyrkes paa 21/2 pCt. af
Agerlandet. Det er ifær i Dpt. Pas de Calais, du Nord,
Somme, C^te d’Or, Indre et Loire og Nedrerhin. Den
bru-ges, fom bekjendt, til Sukkerfabrikatiou, der
nyder en skadelig Beskyttelse. - Dyrer i-
g et i Frankrig indeholder ikke Noget, der
er forskjelligt fra de tilsvarende europæisk^ Landes^
Af glubende Dyr sindes Bjørnen,
der er drevet tilbage til de højtliggende Dele
af Pyrenæerne og Alperne, og Ulven, der undertiden
forekommer i stor Mængde. Ef-ter ofsicielle
Bekjendtgjørelser havde Frank-
rig i 1856 omtrent 35 Mill. Faar og
Geder (de sidste kun 1 Mill.). Bruttovær-dien af den
i Fabrikerue brugte Uld
ansloges til 891/4 Mill. Rdlr.; spunden var^ den
stegen til 1061/4 og den vævede Ulds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
