Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
androg 145 Mill. Hertil ^om^ a^ der paa Landet
vævedes sor omtrent 32
^ill.Rd. Uldarbejdernes Antal var 300,000.
Der indførtes desuden i Frankrig for 24 . Rdlr. Uld,
men udførtes for 56 Mill.
og Uldtøj. De bedste Uldfaar haves i
ne, Orléanais, Berri, Bonrbonnais, Dauphiné og
Provence; de bedste Kjødfaar i Provence. Om
Hornkvægets Antal haves ikke officielle
Beretninger. Nogle an-staae det kun til 9^10
Mill. (Ungewitter
o. Fl.); Andre (Befcherelle) vistnok langt
rigtigere til over 121/2 Mill., hvoraf ^ ere Køer. De
bedste Mejerier findes i Brie, Bray, Bretagne og
Auvergne; det bedste Slagtekvæg opdrættes i Orne,
Calvados, ^ocage, Limousin, Bresse, Charolais,
Ni-^ernois, Agenois og Marche. Af Heste
(over 21/2 Mill.), Æsler (430,000) og
Muldyr (380,000) er der tilsammen vel
3^ Mill. Det er i Reglen stærke og ar-
bejdsomme D^r, men hverken smukke eller
Frankrig.
hurtige. Af Svin er der 5^6 Mill.^ de bedste i
Champagne, Limousin og Lorraiue. Efter dette vil der
altsaa^ for hver 10Men^ uesker være af Heste 0^; af
Hornkvæg 3,^ af Faar 10; af Svin 1,^. ^ Fiskerierne
ved Frankrigs Kyst ere af Vigtighed. J
Middelhavet fanges Thunfisk. Sardeller, Ko-raller og
Skildpadder; i den Biscayiske Bugt
især Sardeller, i Kaualen Makrel, Sild og
Østers. Men af langt større Betydning er Frankrigs
Andeel i det store Fiskeri, navn^
lig i Sild- og Kabliaufaugsten. Me^ dens Englands
Kablianfiskeri er gaaet til^
bage Aar for Aar (se England), er Frank^ rigs
steget, især ved høje Præmier, hvor-med Regeringen
belønner Deeltagelsen i denne Jndustri, og som ere af
forskjellig Størrelse efter Fiskestedets Afstand fra
Frankrig. Doggersbanken, Newfoundlands-banken og især
Jslands Kyster besøges af Hundreder af franske Skibe,
især fra Kanal-og Nordsøhavnene.
^ Angivelserne a^gaae et aarligt
Sildefangst drives ligeledes fra Kanal-havnene; den
staaer vel tilbage for den en-gelske og norske, men
beskæftiger dog om-trent 400 Skibe med en Besætning
as ^,000 Mand. Hval- og Sælhuude-fangsten er ikke
betydelig. Se iøvrigt ,,Europa^. - J henseende
til Mineral^ produkter hører Frankrig ikke til de
me-get begunstigede Lande. As Steenkul pro-ducerer
det omtrent 5 Mill. (4,900,000 Ts^, se ,,Europa^),
hvilket er langt mindre end ^elgi^n. De store Kulminer
i dette Land
og i Vesttydskland ligge lige ved Frankrigs
^rændse. Havde de Franske Rhin-Grændsen, vilde de
selv kunne sor-s^ne sig med denne i Krig og Fred
saa overordenlig vigtige Artikel;
nu er Udstrækningen as Frankrigs Steen-
kulslag kun 81 [_] M. eller ^ af Arealet, og der
indføres betydeligt, (i 1855 for 32 Mill. Rdlr.). Jern
findes i stor Mængde^
og af de europæiske Stater kommer Frank-rig i denne
Henseende England nærmest. Produktionen er omtrent
750,000 Ts. Jøv-
rigt findes der lidt Sølv, Bly, Kobber (se Europa),
en betydelig Mængde Salt (af aarlig Værdi 4^5
Mill. Rdlr^) o^s^
I det Hele indførtes der i 1855 Metaller sor 33
Mill. og udsørtes
Metalvarer sor 18 Mill. Rdlr. Den
fortrinlige franske Industri sorhøjer i be-tydelig
Grad Metallernes og andre Mine-raliers Værdi, thi
Frankrig har netop fin Overlegenhed i de Fabrikata,
ved hvilke
^^^^^^^^ ^adliausangst. ^^^^^^
18^^7^) ^ 1^^6. ^ 18^0^1.
Fartøjer ....... 319
421 453
Drægtighed i K. Lst. 17^18,000
25-26,000 27-28^000
mandskab ....... 6,413
15,543 9,568
^^ ^ Angiv. i Stykker ...........
^Fisk 613,700^
^ ^ ^ ^ a f Fisk ^20,^ Mill. Dito^32,^ Mill.
^Tran 32^800^
^^ Angivelserne a^gaae et aarligt ^^ennemsni^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
