Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greenport ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grumberg.
60
Grønland.
brikation af Voxkerter, Legetøj og
Helgen-billeder. Grumberg, St. i Østerrig, Måhren,
Kr. Olmutz, Bz. og 2 M. N. V. f. Schou-berg. 2,000 I.
Grnmo, 1) Flk. i Neapel, Pr. og 1 M.
N. f. Neapel. 3,000 I. 2) Flk. i Terra diBarri,
3 M. N. Ø. f. Altamura. 3,200 I.
Grund, St. i Hannover, Berghaupt-
mannschaft og 1 M. V. t. N. f. Klausthal, Amt af
s. N. 1,420 I. (1852). ^ Nærhe-
den udmuuder den 11/2 M. lange Georgs-
stolle, ^anlagt 1777-1799 for at bortføre
Vandet fra Klausthals Gruber. Gruyéres, se
Greyerz. Grunberg, St. i Hessen Darmstadt,
Pr. Øvre Hessen^ Kr. af f. N., 3
M. Ø. f. Giessen. 2,456 I. (1852).
Grunberg, St. i Preussen, Pr. Schle-
sien, Rgbz. og 12^ M. N. N. V. f. Lieg-nitz, Kr. af
f. N. 10,603 I. (1855). Klæde-fabrikation, Vinavl.
Grnnhain, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og 4
M. S. Ø. f. Zwickau, Bz. af s. N. 1,605
I. (1855). Fabrikatiou af Kniplin-
ger, Strømper og Blikvarer.
Gruningen, St. i Schweiz, Knt. og
21/2 M. Ø. S. Ø. f. Zurich. 1,695
I. (1850). Bomuldvæverier.
Grunsfeld, St. i Baden, Kr. Neder Rhin, 13
M. Ø. t. N. f. Mannheim, Bz. Ger-lachsheim. 1,300
I. Vinavl.
Grunstadt, St. i Bayern, Kr. Pfalz,
Dst. og 2 M. V. t. N. f. Frankenthal.
3,600 I. Bomuldsvæverier, Garverier, Viuavl.
Grutli, en eensomt beliggende Alpe-matte i Schweiz,
Knt. Uri, ved Urner Søens vestlige Br., bekjendt i
Schweizes Historie som det Sted, hvor Walter Furst,
Arnold Melchthal og Werner Stauffacher mødtes 1307
og afsluttede Forbundet til deres Lands Befrielse.
Grybow, St. i Østerrig, Galizien, Dst. Krakau,
Kr. og 3 M. Ø. f. Neu Saudec, Bz. af s. N., ved
Fl. Biala. 1,50^ I.
Grzymalow, Flk. i Østerrig, Galizien,
Dst. Lemberg, Kr. Tarnopol, Bz. af f. N.
3,187 I. (1846). Fabrikation af Roesnkker.
Grafenberg, St. i Bayern, Kr. Øvre
Franken, Dst. af f. N., 51/2
M. S.S.V. f. Bayrenth. 1,100 I. Eddike- og Øl-
bryggerier.
Grafenberg, Badested, se F r e i w al d a
u. Grafenhainchen, St. i Preussen, Pr.
Sachsen, Rgbz. Merseburg, Kr. og 2
M. N. Ø. f. Bitterfeld. 2.966 I. (1855). Avl af Tobak
og Humle.
Grafenthal, St. i Sachsen Meiningen
Hildbnrghauseu, 2 M. S. S. V. ft Saal-feld, Amt af
s. N. 1,600 I. Fabrikation
af Jern- og Trævarer.
Grasentonna ell. Tonna, Flk. i Sach-fen Koburg Gotha,
2 M. N. f. Gotha,
Amt af s. N. 1,513 I. (1852). Flk. har
2 Slotte; i Nærheden Svovlkilder. Grafrath, St. i
Preussen, Rhinpro-
vindsen, Rgbz. Dusseldorf, Kr. og 1/2
M. N. t. V. f. Solingen. 4,854 I. (1855).
Fabrikation af Silkebaand, Bomulds- og Jernvarer.
Grækenland, det sydøstligste Rige (Kon-
gerige) i Enropa, bestaaer af Fastland og en stor
Deel Øer. Fastlandet ligaer mellem
36° 23’ og 39° 14’ n. Br. og 38° 22^ og
41° 45’ ø. L.; men, regne vi Øerne med,
bliver det nordligste Punkt 39° 30’, det østligste 43°
43’ og det sydligste 36° 15’.
1. Fastlandet er en Deel as den græsk-
tyrkiske Halvø ; omgivet af det Joniske Hav, det
egenlige Middelhav og Archipelagus,
og deles ved to Bugter i to Dele, som ere forbundne
ved den berømte Laudtange ved Korinth, der paa det
Smalleste ikke er mere end 3/4 M. bred. .^) Den nord-
lige kaldes Nordgrækenland (ogsaa
Hellas eller Livadien). Den har mod Ø. Bugterne ved
Volo og Zeitun samt det lange, paa et Sted meget
smalle Stræde (Egriboskaualen) mellem Fastlandet og
Øen Negropout. Mod V. er Artabug-ten, og mod S. den
store Bngt ved
L ep an t o (23 M. dyb; den vestlige Deel
hedder Bugten ved Patras; den smalleste Strædet ved
Lepanto eller de smaa Dardaneller) og den brede,
firkantede
Engiabugt (Æginab.). Ved den ligger
Halvøen Attika med Kap Kolonna. Mod
N. støder Livadien til de tyrkiske Provind-
ser Albanien og Thesfalien; Grændsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
