Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greenport ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grønland.
gaaer fra Volo- til Artabngten. 1^) Den sydlige
Deel hedder M or e a eller P el o-ponnes og er endnu
mere indskaaret af Bugter end den nordlige, idet den
udfeu-
der fire forholdsvis betydelige Halvøer, nemlig
Argolis m. Kap Skyli; den øst-
lakoniske m.KapMalea; den vestlak o-
u i sk e med Kap Matapan, Fastlandets Syd-
punkt; den messeniske med Kap Gallo. Mod Ø. ere
Bugterne ved En gi a og N a u-plia; mod S. ved
Kolokythia og Ko-rou; mod V. ved Navariuo, Arkadia
og P at r a s. ^. Øerne ligge næsten alle
i Archipelagus; Middelhavets (Elafonisi,
Kabrera, Patienza) og det Joniske Havs (Kalamos,
Kastos) ere baade faa og smaa.
Archipelagets græske Øer deles i ^) d e ,
der ligge langs Kysten, som Negro-
pont, der er 23 M. lang og 65 [_]M.;
de berømte Øer K o lur i (Salamis) og Eugia (Ægina);
og de velbefolkede H y-
dra og Spezzia. d) De græske Spo-
rader, der bestaae af Skyros og nogle
N. Ø. f. Negropont liggende Smaaøer, som Skiatos,
Skopelos, Khelidro-mia, Pelagonisi o. fl. ^) De nord-
lige Kyklader, af hvilke de største hedde
Andro, Tine, Mykone, Dili,Syra, Serfo, Thermia,
Zea og Inra.
^) De sydlige Kyklader, blandt hvilke
Naxia, Amorgo, Santorin, Nio,
Sikino, Polykandro, Milo, Sifan-
to, P ar o. Naxia^, der kommer Negropont nærmest,
er kun saa stor som Langeland. -
Størrelsen angives hyppig til 720 [_] M., hvoraf da
Livadien skulde udgjøre 180,
Morea 480 og Øerne 60 [_]M.; men dette er aldeles
urigtigt, hvad ogsaa et Blik paa Kortet vil vise. Den
er næsten
900 M. , af hvilke omtrent 120 falde paa
Øerne.- Kystomfanget er meget stort; der gaaer kun 3
[_]M. paa en Kystmil og intet Punkt i Laudet er 7
M. fra Havet.
Beliggenheden er særdeles heldig mel-
lem tre Verdensdele og tre Have. Paa den ene Side
ligge Europas frugtba-reste Laude, paa den anden
Lilleasien med Syrien og paa den tredie Afrika,
og det saaledes, at der er omtrent lige langt til
Ægypten og til Tunis. .- Lige faa vex-
lende som Kystens Form er Landets Overflade; dog er
Bjergnaturen den fremherskende. Længst mod N. Ø. er
Grænd-sebjergene Othrys (4,000 F.), der gaae
fra Ø. t. V. og ved Helladas Dal ere
skilte fra de skovrige O etabjerg e (5,000 F.),
der fra Egriboskanalen og det i Oldtiden berømte
Stræde ved Thermopylæ gaae mod V. til Aspropotamos
Dal, der skiller dem fra Akarnaniens Bjerge. Oeta
er igjen ved Sletten omkring Topoljasøen og om dens
Tilløb Mavropotamo skilt fra de Bjerg-masser, der
gaae mod S. Ø. langs de to sydlige Bugter og fra et
andet Synspunkt kuuue betragtes som en Fortsættelse
af Pin-dus. Disse danne ikke nogen sammenhæn-gende
Kjæde, men bestaae af Bjerggrupper (som Liakura eller
Paruas, maaske 7,600 F.; det øde og uskønne Helikon,
c. 5,400 F.; Elatia eller Kithæron; Hymetto i Attika)
, der ere skilte fra hverandre ved Dale og mindre
Sletter. Mor e as midterste Deel er et, omtrent
2,000 F. højt Plateau (Arkadia), der deels
indeholder, deels udseuder flere Bjergkjæde^ som
Ziria eller Kyllene mod N. (over
7,000 F.) ogTaygete (maaskee 7,441 F.),
der løber mod S. til Kap Matapan. Jøv-
rigt sænker Højlandet sig mod N. til Kysten Akhaia;
mod V. til Slettelandet Elis;
mod S. udgaae tre, ved to Dale adskilte Kjæder,
og mod Ø. har Argolis en lavere Bjergmasse. Øerne
ere alle høje, de højeste Toppe (5,000 F.) sindes
paa Negropont. Mange Steder i Grækenland vise Spor
af den vulkanske Kraft; Jordskjælv ere ikke fjeldne
og ofte voldsomme.^ paa Milo og
Santorin opstige Svovldampe; Mineralkil^
der findes i Mænge. - Grækenland har mange skønne
Strømme, men ikke en eneste sejlbar Flod. De
største ere, foruden de foran nævnte, J r i eller
Va-silipotamo, der løber gjennem Sparta-dalen mod S.,
Pirnatsa, gjennem Mes-
senien mod S.; Ru si a (Alpheus) mod N.
og V. gjeuuem Arkadien og Elis. - Af Indsøer mærkes
Top o l ja oa, V. for den, Trikhouia og Lysimakhia,
alle tre i Livadieu. - Hvad Klimaet angaaer, da have
vi Observationer fra Athen; i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
