Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Grønland.
^igt var der 1853 af Biskopper 30, af
Gejstlige 5,114 (l) og af Klostre omtrent
100 (l). De øvrige Christnes (Romersk-
Katholskes^ 25,000), Jødernes og Muha-medanernes Antal
er ringe. - For Oplys-ningen sørges lige saa slet som
sor alt Andet. Rigtignok er der et Universitet med
39 Professorer og 600 Studenter; desuden et gejstligt
Seminarium; en p o-
lytechnisk Skole og 7 Gymnasier med
1,100 Disciple; men samtidig var der i Borger- og
Almueskolerne kun 38,000 D^
sciple, saa at kun 1 as 27 til 28 nød
Undervisning. Der fandtes i 1853, foruden de 5,144
gejstlige, 12,549 andre
Embedsmænd, men kun 674 Lærere. ^ In-duft ri en er
aldeles ringe. Fabrikindustri existerer faa godt
som ikke, og der er kun 25^26,000 Haandværket. -
Den in-denlandske Handel er ret levende mel-lem
Søstæderne, men inde i Landet er den endnu ringere
end i Spaniens og Italiens daarligste Egne. Der er
hverken Jo r n-baner eller Kanaler i Landet; ja der
er næsten ingen Veje, som kunne befares tilvogns. For
nogle Aar siden sandtes der ingen andre Chausseer end
nogle saa i Omegnen af Athen; dertil Vejene fra Athen
til Theben (c. 8 M.), fra Eleusis til Me-gara (3
M.) og fra Argos til Nauplia ^. 13/4 M.); i 1854 var
den chansserede
Vejlængde 30 M., og nn er den i det
Højeste 50 M., det vil sige 1 M. paa 18 [_]M.(l). Ej
heller den udeulandske
Handel er af nogen Betydning, naturlig-vis paa Grund
as Landets ringe Kapital og Produktiou, hvortil i
deu senere Tid
.kommer den sørgelige Omstændighed, at
Korendavlen næsten hvert Aar er mislykket.
Fra 1851-54 var i Gjennemsnit Ud s ø r-selen 31/2
Mill. Rdlr. og Indførselen 8 Mill. Rdlr. Hvert Individ
i Gjennem-
snit udførte altsaa ikke engang for .den ringe Sum
31/2 Rdlr. (en Hollæn-.der udfører for 49 Rdlr.);
der er kun to Stater i Europa - Rusland og Begge
Sicilier -, der i denne Henseende ere ^lettere
stillede. .^ 1854 kom af Ind-sørselen (især Fabrik-
og Kolonialvarer)
fra Frankrig 45 pCt.; fra Østerrig og det
øvrige Tydskland 20,.^; fra England 19; fra Italien
7,^; fra Tyrkiet 5,4 o. f. v.,
men fra Rusland (formedelst Krigen) kun
0,1^; samme Aar gik af Udførselen til Tydskland og
Østerrig 21,.^ pCt.; til Frank-rig 15,.^; til England
13,4; til Italien 9,4;
og til Rusland (trods Krigen) 21,^ Udførselen bestaaer
især i Korender, Olie, Silke og Viu. - Derimod er
den græske
Skib s s ar t, der især beskæftiger sig med
Fragtfart, gaaet fremad med uafbrudt og
meget betydelig Hurtighed. Deu lille Stat havde i
1857 4,439 Handelsskibe med en Drægtighed af 162,000
K. Lst. og indtog
i denne Henseende den sjette Plads blandt Enropas
Stater. Neden^ staaende Tabel vil nærmere oplyse dette
Forhold, men det maa vel bemærkes, at der paa den er
medtaget Kystfartskibe og Dæksbaade, hvilket ikke er
Tilfældet med Angivelsen for 1857.
1838
^art^r.
^. ^.
^f^.
3,345
44,820
15,300
18^5
3,584
80,500
.^
1853
4,230
123,840
26,300
1855
5,052
147,998
26^312
og as dette Skibsrnm ejede Hermupolis paa Syra 60,650
K. Lst. (omtrent 3 Gange
Kjøbenhavns Handelsflaade) ; S p e z z i a 15,550;
Galaxidi 13,700; Hydra 11,500; Piræus (Athen) 9,150;
Amaliapolis
1,950 o. s. v. Grækerne ere saa dygtige Søfolk,
som Middelhavet kan danne. - F in an t ferne ere
i den allerstørste Uorden, og Budgetterne aldeles
illusoriske, da der
aldrig indkommer det Beløb, hvortil Ind-
tægterne ere anslaaede. Indtægterne
kunde i det Højeste i 1856 (inklusive Belø-
bet af de solgte Domæner) drives op til
5,926,000 Rdlr. (Drachmen er her regnet ^31 Sk.),
af hvilke51,8 pCt. indkom ved direkte Skatter; 27,1
ved indi-
rekte; 8 fra Domænerne o. s. v. Sam-
tidig beløb Udgifterne sig til 7,327,000
Rdlr., og det uagtet den største Deel af
Statsgjælden ikke forrentedes. Af Udgifterne gik 26
pCt. til Armeen, 20,^ til Statsgjæld
og Pensioner; 7 til Marinen; 4,4 til Civil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
