Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Greenport ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Grønland.
øvrige Land kjende vi det ikke nøje; men
det antages almindelig at være noget kol-dere end
det italienske. .^ Athen er Mid-deltemperaturen 13°^,
eller som vor Sommer, fordeelt faaledes paa de enkelte
Maaneder :
^iddelten^eratnr.
^arer til vvr.
Jonuar . .
6°
,,
Februar. .
7°^
Oktober
Marts . .
8°^
,,
April . . .
12°^
Inni
Maj ...
17°^
,,
Inni . . .
19°^
,,
Inli. . . .
21°^
,,
August . .
20°8
,,
September
18°4
,,
Oktober . .
14°.^
Inlt
November
9°5
Maj
December .
7°^
Oktober
Sjelden fryfer Vandet nogle Timer og er
da altid optøet Kl. 10 Formiddag. Om
Sommeren stiger Heden i Middagstimerne
til 30-32°; da mildnes den ved de stadige
Nordenvinde, som kaldes Hundedagsvindene. Regnen
falder om Vinteren (fra Septbr. til Marts), dog
indtræffe sjelden mere end 20-30 svage Regnveir. Paa
nogle af Øerne har man undertiden ikke Regn i
5 Maaneder. Snee falder sjelden i Slette-landet,
men paa de høje Bjerge ligger den flere Maaneder. -
32,5 pCt. af Landet er
Bjerg og Klippe; 10,4 pCt. er Skov; det Øvrige er
dyrkeligt Land og Agerdyrkernes Antal angives til
237,000, men ikke ^ af
det, eller 11 pCt. af Grækenland, er or-denlig
dyrket, saa at man, trods Landets store Frugtbarhed,
maa indføre Korn. Grnn-den hertil maa først søges i
Befolkningens Karakteer, dernæst i, at faa stor en
Deel af Jordejendommene ere i den døde Haand, da de
ejes af Klostre og Kirker; og at Produktafgifterne
(som vor Tiende) og Grundskatterne ere urimelig
store. Jovrigt findes alle Sydeuropas fortrinlige
Produk-ter, af hvilke kuune fremhæves Oliven,
Ko-render, Vin, Morbær, Bomuld, Tobak, Oranger
o. fl. - Af Mineralier er der
suudet Guld, Sølv, Jeru, Kobber og Kul,
men kun i ringe Mængde, og der er saa
godt som ingen Bjergværksdrift; Marmor af fortrinlig
Godhed findes flere Steder; Salt tilvirkes ved Kysten,
især af det syd-vestlige Livadien. - Dyreriget er som
i det øvrige Sydeuropa. Der er ikke ubety-delig Faare-
og Gedeavl; der findes ogsaa Silkeavl (men Silken er
slet) og Biavl.^
Isølge en officiel Bekjendtgjøres i 1855 var det
dyrkede Laud 101 [_]M., af hvilke
63 pCt. vare besaaede medKoru; paa over
10 pCt. voxede Olietræer; paa 15 pCt. Vinstokke ;
2 pCt. vare Korenderhaver; 4 pCt.
Morbærplantager; 2^ pCt. Figenhaver. Der
fandtes 5,600,000 Faar og Geder, 160,000 Stykker
Hornkvæg, 100,000 Bøsler, 90,000 Heste, 30,000
Mulæsler og 7,000 Æsler.
Derimod findes en ganske anderledes lydende Beretning
fra den græske Indenrigsminister i det atheniensiske
Blad ^Dagen^ sor 8de Januar 1858. Ifølge den er Alt
i den meest forbausende Fremgang. Korender-avlen
er nu 8 Gange saa stor som ved Uashængighedskrigens
Begyndelse og pro-
ducerer aarlig 80 Mill. Pd. Af Morbær-
træer var der 1834 - 380,000, men nu
1,500,000 ; af O l i e t r æ e r 1834^2,300,000,
nn 7,400,000 ; af K v æ g 1834 ^ 4,322,000
Stkr., nn 5,297,000 ^.-Befolkningen var i 1857
......... 1,045,232 (der udgjorde
over 225,000 Familier), altsaa er Landet slet
befolket, da der kun lever 1,160 Menne-sker paa [_]
M. Efter Nationaliteten kunne de deles i .^) Arnauter
eller Al b an es er (se Enropa) , der i et Antal af
omtrent
280,000 have nedsat sig i den største Deel
as Østlivadien og en Deel af Negropont, dertil i
Korinth og de tilgrændsende Stræk^ uinger af Morea,
samt paa Hydra og
Spezzia. 1^) De, som kalde sig Græker
(omtrent 700,000) og paastaae at være Hel-lenernes
Efterkommere, men som ere et megel blandet Folk, der
især stammer fra Slaver og Hellener. Sproget er det
nygræske. Desnden lever der 20-30,000 Armeniere.-
Religionen er den græsk^ katholske; i Spidsen for
Kirken staaer en
Synode af 5 kongevalgte Biskopper. Jøv-
Alifaa n^aa enten denne eller den tidligere
Beretning v^re rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
