Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gnarine.
Pr. og 10 M. Ø. s. Badajoz. 3,175 I. (1852).
Guarine, Flk. i Sardinien, Div. Cuneo,
Pr. Alba, ved Tanaros v. Br. 2,500 I.
Guarmey, Havnestad i Rpbl. Peru i
S. Amerika , 32 M. N. N. Ø. f. Lima,
ved det Store Ocean. Guaro, Flk. i Spanien,
Andalusien,
Pr. og 5 M. V. f. Malaga. 2,407 I. (1852).
Guastalla, St. i Modena, Hvst. i Pr.
af f. N., 5 M. N. N. V. f. Modena, ved Po’s
h. Br. 6,000 I. Bispesæde. Silke-
spinderi. Smukt Slot.
Guatemala, den nordvestligste af Cen-tralamerikas
Stater, ligger mellem Mexiko, Britisk Honduras, det
Karaibiske Hav, Hon-duras, San Salvador og det Store
Ocean. Der er Tvist med Mexiko saavel om Vest-som om
Nordgrændfen ; hist har den større Nabo bemægtiget
sig Provindsen Soco-nnsco ved det Store Ocean, og
Guatemala har maattet indskrænke sig til en Protest;
mod N. gjør G. Fordring paa Landet indtil 18° n. Br.,
medens Mexiko paa-
staaer, at Grændsen bør dannes af Rio de la Pasion
(under 161/4°) og dens Hovedflod U f u m a si u t
a. Dette Spørgsmaal er dog foreløbig uden Betydning,
da det omtvistede Laud er ubeboet. Østpuuktet ligger
under
701/2° v. L.; Vestpunktet under 75^° v.L.; Nordpunktet
under 17° (18°) u. Br.; Syd-punktet under 13° 50^
n. Br. Kysten ved
det Store Ocean er c. 50 M. men uden Bugter og gode
Havne; det Karaibiske Hav danner her Hondurasbugten,
men Guate-malas Kyst ved denne Deel af Atlanterha-vet
er kun 12 M. i lige Linie. - Stør-
relfen angives naturligvis forskjellig; fra 2,350
til 3,060 [_]M. Størstedelen af Landet er et Højland,
vel henved 5,000 F.
i Gjennemfnit. Mod S. V. gaaer en Vul-kanrække langs
Havet; i den mærkes de to
Bjerge, som kaldes ^ldvnlkanen (^. ^
^.^ og Vandvulkanen (^. ^ ^^).
hvis Højde angives forskjellig, fra 11 ,800 F. til
12,800 F. Mod N. er Højlandet ogfaa
gjennemstrøget af Bjergkjæder, der naae en
betydelig Højde; men mod Ø. begrændses det af en dyb
Indfænkning, der skiller det
fra Honduras. De talrige Dale ere meget
70 Guatemala.
skønne og frugtbare; især prises Gammel-G u a t
e m a l a s Dal for sin paradisiske Skøn-hed. Mod
N. V. løbe Floderne Gri-jalva og Ufumafinta ud af
Landet; til det Store Ocean gaae kun smaa Floder,
men mod N. Ø. løber Polachic, sejlbar paa en kort
Strækning, til den store Sø Dulce, der gjennem en bred
Munding falder i Houdurasbugten. Østligere har den
over 50 M. lange, ogsaa paa en Stræk-ning sejlbare,
Motagua sin Munding. - Klima og Produkter ere i
alle Hen-seender saaledes som i det øvrige tropiske
Amerika; men Landets Rigdom erkundaar-
lig benyttet. Fra de prægtige Skove udfø-
res en Deel Træ , ifær Mahognitræ ; i
Højlandet dyrkes Hvede og Majs, i de la-
vere Egne de tropiske Brødfrugter, deriblandt
fortrinlig Ris. Vanille og Sarsaparilla ere Gjenstande
for Dyrkning , men ifær er
Cochenilleavlen af Betydning; i 1811 ndførtes 15,000
Pd., i 1849 derimod 1,470,000 Pd. - Dog er Guatemalas
Ud- og Indførfel kun ringe; i 1853 resp. 1,150,000
Rdlr. og ^1,678,000 Rdlr.
- Folkemængden er efter de seneste
Angivelser 970,000; tidligere ansloges den
kun til det Halve. Hovedmassen er In-dianere, deelte
i Christne (Ladinos) eller Afhængige, ogBravos,
Uomvendte og Frie ^ de Øvrige deels Efterkommere af
Eu-ropæere, deels Blandinger. Religio-nen er den
romersk katholske med en Erke-biskop i Spidsen.-
Statsiudtægterue
udgjorde i Finantsaaret 1851-52 2,300,000
Rdlr.^Udgifterne 2,780,000 Rdl. Gjæl-den skal andrage
henved 21/2 Mill. Rdlr.-
Hæren er 1,000 Mand stærk, soruden et
,,patriotisk Korps^ og en Milits as 5,000
Mand. -D et spanske Kongerig e G u a-
tema la løsrev sig sørst seent (1821) fra Moderlandet
og sluttede sig til Mexiko. Men
da Iturbides Kejserdømme styrtede sammen, dannede
Guatemala eu Forbindelse med de øvrige Stater i
Centralamerika, svm bestod til 1840. Efter slere
Uroligheder sik Gua-
temala Constitutionen af 19de Oktbr. 1851,
ifølge hvilken Staten skal styres af en P r æ-sident,
der vælges paa 4 Aar af Gene-ralfor samling e n. Denne
er sammensat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
