Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guatemala.
71
Guayana.
^as den lovgivende Forsamling (59 solke-
valgte Mænd), Erkebispen, Medlemmerne af Højesteret
og af Skoleraadet, de sidste dog knn med raadgiveude
Stemme. En Indianer, Carrera, er Præsident, og han
er desuden ved en Generalforsam-
lingsbeflutning af 21de Oktbr. 1854 ud-
nævnt til Præsident paa Livstid. (^.) Guatemala er
Hovedstaden i Republiken Guatemala. 1524 grundede
Pedro de Al-Saredo en Stad af dette Navn; men den blev
aldeles ødelagt 17 Aar ester ved Jord-skjælv og ^ved
de uhyre Vandmasser, som Vandvulkanen udkastede. Der
blev da byg-get noget derfra eu ny Stad ,,Guatemala
la Autigua^ (Gammel G.), som efter 10 Gange at have
været hjemsøgt af skrække-lige Jordskjælv endelig
blev opslugt afJor-
den 1773. Henved to Aar efter opbyggedes
4 M. østligere paa eu overmaade skøn Slette den
nuværende By Ny Guatemala
(14° 37’ n. Br., 72° 50’ v. L., over
^4,600 F. over Havet), der visselig vil have samme
Skæbne som sine Forgængere. Det er en regelmæssig
Stad af lutter euetages Huse og med 60,000 I. Den har
en stor Torveplads, omgiven af Søjlerækker. Blandt
Bygningerne mærkes slere smukke Kirker. Staden har et
maadeligt Universitet og kun ringe Handel og Industri.
(r.)
Guaviari, Fl. i Rpbl. N. Granada i S. Amerika,
udspringer S. s. Bogota paa
^Østsiden af Andes og løber med østlig Ret-
uing gjennem Slettelandet til Orinoko, som den sorener
sig med ved San Fernando de Atabapo.
Guayama, Havnestad paa Nordkysten as Portoriko,
en as de Store Antiller i Vest-
indien. 6,000 I.
Guayana, er det store Land i S.Ame-.rika, som
begrændses as Atlanterhavet fra Orinokos til
Mara^ons Udløb, fremde-.les af disse Floder med Rio
Negro og ^assiquiari, som løber til denne Flod fra
Orinoko. Landet kan saaledes betragtes som en Ø;
Størrelsen angives forskjellig, den er
sikkert over 30,000 [_] M. Fra Orinokos øvre .Løb
strækker sig en Bjergkjæde, under 3-4° ^n. Br.,
mod Ø. i en Længde as 130 M. ^il Essequebos
Mellemløb. Længst mod V.
er den højest (Duida 8,000 F.) og hedder
Maravaca; midterst hedder den Serra Pacaraima,
østligst er den lav. Den gjør for en stor Deel
Vandskjellet mellem
Orinokos og Amazonflodens Tilløb. N. fr
den bestaaer Landet af flade skovbevoxede Strækninger,
der ere skilte fra hinanden ved eu Mængde lave
Højdedrag, som gaae i alle Retninger og danne
Vandskjellet mel-lem de talrige Floder, som deels
løbe til Orinoko (Ventuari, Caura, Caroni),
deels tilEssequebo(Cuyuni). S. f. Bjer-
gene og V. f. Rio Branco bestaaer Landet, saavidt vi
kjende det, af flade, skovløse Slet-ter med Højdedrag,
der gaae paakryds og paatvers, og af hvilke det
højeste (Untu^ r in) gaaer mod S. og S. V. ej langt
Ø. f. Cassiquiari og Rio Negro. - Hinsi-
des Rio Branco gaaer under 1-2° n. Br. en Kjæde fra
Ø. t. V. under forskjellige Navne (Serra Acarai;
Tumucuraque o. s. v.), dannende Vandskjellet mellem
At-lanterhavets og Amazonflodens Tilløb. Den er langt
lavere end den forrige, og sænker sig mod S. vistnok
temmelig brat tilAma-zonflodens Lavsletter, medens
den mod N. og Ø. falder i skønne, frugtbare, skovrige
Terrasser (det europæiske G.), som vandes af mange
Floder med prægtige Vandfald,
ned tilGuayanas Kyf t. .Denne er 10 til 15 M. bred,
meget lav (det højeste Punkt
150 F.) og flad; sænker sig jevnt ned til Havet,
og der er flere Steder ingen ret Grændse mellem Hav
og Land, idet det sidste sortsættes ud i Havet as
bevægelige Dyud- og Sandmasser, saa at s. Ex. Skibe,
der stikke dybere end 12 Fod, paa de fleste Steder
ikke kunne komme Kysten nærmere end henved en
Mil. Foruden de nævnte Floder mærkes Rio Branco
(mindst 100 M.), der fra Pacaraima gaaer mod
S. V. til Rio Negro; desuden en Mængde Tilløb
tilMara^on (Oriximina), og en-
delig Kystfloderne Oyapok, der gaaer mod
N. Ø. og har en bugtlignende Munding (45 M.); Maroni
(70 M.) og Suri-
n am (vel over 60 M.) gaae mod N., den sidste forbi
Paramaribo, til hvilken Stad den er sejlbar. C
o rentin løber mod N., V. og N. (c. 100 ^.) med
mange Bugt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
