Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guayana.
ninger og har en særdeles bred Munding. Den er sejlbar
sor store Flodfartøjer over 32 M. opad. Berbice og
Demarara (f. Georgetown) ere mindre, meu Es fe-quebo
er en prægtig, vandrig Flod, der fra Serra Acarai
gaaer lige i N. til den brede Munding og optager
Rupunuui og Cuyuui. Vandskjellet er ikke alene
paa et Sted ophævet mellem Orinoko og Rio Ne-gro
(ved Cassiquiari), men ogsaa mellem Essequebo og Rio
Branco, idet Amncu-søeu en lang Tid hvert Aar sender
Vand til begge disse Floder. - Guayanas Pro-dukter
stemme med det øvrige Amerikas uuder samme Bredde. -
Klimaet er tro-pisk med to Regntider, overordenlig
hedt i Kystlandet, og her tillige paa mauge Steder
i høj Grad usundt paa Grnud af Uddunst-
ningerue fra de store Sumpe. ,,Bredderue hæve sig
neppe over Vandspeilet og ere overalt sumpige;
saa vidt Øjet strækker, ere de bedækkede med Skove,
uigjeuuemtrænge-
ligt Buskads og Slyngplanter; og det
vrimler med Slanger, Tudser, Moskitoer og stikkende
Fluer, der have eu værre Braad end Gedehamser. ^
Floderue selv svømme Kaimaner, undertiden 15 Alen (.^
langel - Beboerne ere Indsødte, Negre og Europæere. De
sørste ere deelte i mangfoldige Stammer, der alle
høre til den Karaibifke Hovedstamme; men disse Stammer
tælle kun saa Individer. Vi
kjende kun lidt til dem; bedst bekjendte ere
de 6 Stammer, som findes i Britisk G. Negrene ere
de talrigste, og leve deels paa Plantagerne i de
europæiske Besiddelser, deels danne de Fristater,
som ere aner-kjendte af Europæerue (Frinegre,
Maron-negre). - ^ politisk Henseende hører hele den
nordvestlige Deel til Venezuela,
og her ligger Stadeu Ciudad Bolivar,
der sør hed Angostura og en Tidlang var
i Opkomst. Alt det Sydlige hører til Bra-
silien; det er slet befolket og har ingen større Stad
end Macapa ved Mara^ons Munding. Det Øvrige, G ny au
a i ind-skrænket Forstand, er enropæiske Besiddelser,
der begrændfes af Havet og
mod S. Ø. af Oyapok, men hvis Grænd-
ser iøvrigt ere meget ubestemte. .^ ^llmin-
72 Guayana.
delighed antages de at strække sig mod S., til
Vandskjellet (fe ovenfor) og mod V. til
en ikke meget bugtet Linie, der fra Orino-kos Munding
gaaer lige mod S. omtrent under 43° v. L. Man har
ogsaa meget
forskjellige Angivelser af deres Størrelse (fra 8,000
[_] M. , som synes rimeligst , til
c. 4,000). De bestaae af de en g elske B e-s id d
els er, der gaae mod Ø. til Corentiu; de h o ll au
d ske mellem denne Flod og
Maroni; de sranske til Oyapok. ^. De^
engelske (erhvervede 1814) angives (vist-
nok meget sor lavt) til 2,300-2,400 [_]M. og havde
i 1851 136,000 I. Der er kun
saa Kolouier ved Essequebo; temmelig mauge ved
Corentin, men den store Mængde af dem findes langs
Demarara og Berbice, samt mellem disse Floder. Der
dyrkes især Sukker og Kaffe; Bomuldsavlen er gaaet
tilbage. Udførselens Værdi var i 1852 .^ 8,685,000
Rdlr. Ligesom St. Lucia og
Trinidad styres Kolonien ved en Guver-uør, et Raad og
^(^^ .^ ^e...^ ^ ^^^1’’. Guvernøren boer i George-to
w n (fordum Stabrock), en By af Træ-huse med brede,
af Kanaler gjennemskaarne, Gader lidt over 2 M. fra
Demararas
Munding. 20,000 I. Ny Amsterdam,
ved Berbice, er en ringe Stad. - ^. Hol-landsk Guayana
(eller Suriuam) er erhvervet 1667. Størrelsen angives
for-
skjellig, fra 1,800-2,700 [_] M.; kun 32
[_]M. ere opdyrkede og ikke 1/4 af Landet besøgt af
Europæerue. .^ 1853 var der
13,800 Hvide og 38,500 Kulørte. - Der dyrkedes da 91
Sukker-, 52 Kaffe-, 15 Kaffe-og Kakao-, 32 Bomulds-,
21 Træ- og
37 ,,Nærings^-Plantager. Der producere^
des^n. 34 Mill. Pd. Sukker; 564,000 Pd.. Kaffe;
891,500 Pd. Bomuld; 636,000 Pot-ter Melasse; 707,000
Potter Rum. Ind-førfelens Værdi var .^ 1,530,000
Rdlr.,^ Udførselens ^ 2,270,000 Rdl. Hovedstaden,^
Paramaribo, er bygget af Træ i hol^ landsk Stil. De
lige brede Gader ere be^
plantede med Orangetræer; 20,000 I. Gu^
vernøren boer i Fort Zeelandia. -
(... De sranske Besiddelser (eller
Cayenne) ere vel c. 2,000 [_] M., men efter
officiel Bekjendtgjøres i 1853 var kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
