Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hannover.
100
Hannover.
Distrikter med hosføjet Areal og Folke-mængde (3die
Decbr. 1855):
Lddr. Hannover
- Hildesheim
- Luneburg
- Stade . . .
- Osnabruck
- Aurich . . . Berghauptmann-
schast Klausthal
t^.
^efvl^ning.
^aa
t^.^.
109,5
352,686
3,220
81,4
360,226
4,425
204,4
342,314
1,675
123,^
285,666
2,311
113,^
259,821
2,285
54,5
186,251
3,417
11,5
32,813
2,853
698,^
1,819,777
2,605
Naturbeskaffenhed. Deu uordre Hoved-deel hører næsten
ganske til den nordtydske Slette, hvorimod den søndre
Hoveddeel er Bjergland. Bjergene ere: Harzen, hvis
højeste Punkter her ere Kønigsberg, 3,160F.,
Bruchberg, 3,018 F., Wormberg, 2,880 F., og
Achtermaunshohe, ^,706 F., samtlige i Oberharz. -
Gottingerwald, 1,285 F.,
hører til Thuriugens Højlaud. - Weser-
bjergeue paa begge Sider as Weser Fl.;
højeste Punkt Ø. f. Weser er Moosberg, 1,586
F. Slettelandet gaaer ved Nordfø-kysten og langs Weser
over i Marskland, der maa beskyttes ved Diger. Hist
og her findes vel adspredte Højdepartier, men disse
naae kun undtagelsesvis op til 600 F. Marsk-
landet indtager omtr. 60 [_]M. og er som sædvanlig
frugtbart; men Geesten indehol-der store usrugtbare
Strækuinger, der høre
til de meest øde Egne i Tydskland. Den
betydeligste as disse er den 12 M. lange Lnueburger
Hede. Paa mange Steder, navn-
lig mod V. og S. V. findes udstrakte Mo-
sestrækninger, der indeholde en overordenlig
stor Rigdom as Tørv, og hvoraf større Dele i
den senere Tid ved Udtørring ere indvundne for
Agerdyrkningen. Floder:
Elben hører i en Strækning as 34 M.
til Hannover, for Størstedelen som Grænd-fefl. Til^
dens Flodgebeet hører 165 [_]M. as Hannover. Den
optager fra v. S. Aland,Jotze,^lmenau,Lithe,Seve,
Efte, Schwinge, Oste, Medem og Werne, as hvilke flere
ere^ sejlbare. Til Elbens Flodgebet høre ogsaa de to
paa Harzen udspringende Smaafloder B o d e og
Helme, Bfll. til Saale. Weser har i Hannover et
Flodgebet af 360 [_]M. ^g
en Længde sra Munden, hvor Fnlda og Werra sorene fig,
af 49 M. .^ sit nedre Løb er den Grændfefl. mod
Oldenburg. Den optager fra h. S.: All er, fra
Preussisk Sachfen, sejlbar fra Celle, har sit Udløb
nedenfor Verden; Bfll. til denne ere fra h. S. Ile,
Oerze og Bøhme og fra v. S. Ocker, Fuse og Leine,
der igjen optager Ruhme og Inuerste. 2) W^mme,
Grændsefl. mod Bremen, sejlbar, har sit Udløb
vedVegesack. 3) Geeste, sejlbar for Smaafartøjer,
har Udløb ovenfor Bremer-hasen. Fra v. S. optager
Weser 4) Ane,
fra Westphaleu, har Udløb ved Nienburg;
5) Ochte, der optager Delme og løber ud
ligeoverfor Vegesack, og 6) Huute, der udspringer i
Fstd. Osnabruck, gjennemfly-der Ditmmer Sø, bliver
Grændsefl. mod Oldenburg, flyder dernæst ind i denne
Stat sorbi Hovedstaden og falder i Weser ved
Elsfleth i Oldenburg. 25 M. lang; sejlbar.
- Ems kommer som en sejlbar Fl. sra Westphalen,
flyder sorbi Meppen, hvor den fra h. S. optager Hase,
forbi Halte, hvor
den bliver sejlbar for Skibe paa 100 Læster;
sorbi Leer, hvor den optager fra h. S. L ed a, og
salder gjennem 2 Mundinger ud i Dollard. - Vechte,
fra Westphalen,
hører kun paa en Strækning af 9 M. til
Hannover, hvorfra den flyder ind i Hol-land til Zuider
Zee. Deu optager i Han-nover fra v. S. Dinkel. Af
Søerne ere de betydeligste Dummer Sø S. f. Diep^
holz, 21/4 [_]M. og Steinhuder Meer,
paa Grændsen af Lippe Schaumburg, 3/4 M. lang og 1/2
M. br. ^ H. har flere K a n a ^ ler, af hvilke de
vigtigste ere: Emskanalen
langs Ems, fra Lingen til Meppen. Treck-
tief mellem Emden og Aurich. Kanalen mellem Fl. Oste
og Hamme. Den Ha-
delnske Kanal, fuldendt 1853, fra det saa-
kaldte ,,Hadelner Sietland^ til Elben, tje-ner baade
Skibssarten og Udtørringen as Sietlandet. Kanalen
sra Papenburg til Ems. ^ Prov. Ostsriesland ere mange
kunstige Vandforbindelser, der baade tjene
Skibssarten og Udtørringen ; ligesaa i
Mar-sken. Klimaet er naturligvis forskjelligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
