Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hannover.
101
Hannover.
i Slettelandet og Bjerglandet. Hvor ikke
lokale Aarsager, som Marsk eller Sump-strækninger,
saae Indvirkning, er det behage-
ligt og suudt. Laudets Middeltemperatur
er 7° R. - Besolkningen er soran sor
Aaret 1855 angiven til 1,819,777; heraf vare 906,998
Mandfolk og 912,779 Fruen-
timmer. Den udgjorde den 3die Decbr.
1852 1,819,253 og har altsaa i de sorløbne Treaar
været stationær. Fra 1833 til 1845 steg den derimod
fra 1,642,807 til 1,773,711 eller i Gjennemsnit 0,^
pCt. aarl., hvilket i de sølgende 10 Aar gaaer ned
til 0,^ pCt.
aarl. Af Befolkningen 1852 levede i 46
selvstændige Stæder 251,993, i 154 Stæder og Flekker
under Amterne 213,685 og i de
egenlige Landkommuuer 1,353,575. Bybe-
solkningen sorholder sig altfaa til Landbe-
folkningen som 1 : 3. Efter Religionsbekjen-
delsen bestod denne Befolkning af 1,494,033
Lutheranere, 95,220 Reformeerte, 217,367 Katholiker,
1,071 andre Christne og 11,562
Jøder. Katholikerne ere talrigst i Pr. Hil-desheim,
^ af Befolkningen, og Osnabruck,
^ as den hele Besolkniug. - Staudsad-
skillelsen er i Hannover stærkt fremtrædende, og
den hannoveranske Adel ansees som den stolteste i
Tydskland. Undervisnings-væsenet staaer i Hannover
paa et temme-
lig højt Trin. Antallet as Folkeskoler er
3,600 og tvungen Skolegang sinder Sted.
Til Uddannelse as Skolelærere findes 8 Se-
minarier, 5 lutherske, 1 luthersk^resormeert, 1
resormeert og 1 katholsk, ligesom der og-saa bestaaer
en Anstalt sor Uddauuelse as jødiske Lærere. De audre
vigtigste Lærean-stalter ere: 16 lærde Skoler og
Gymna-sier, der forberede til Universitetet, med 186
Lærere (1855); 13 højere Byskoler med 80
Lærere (1855); den polytekniske Skole i Hannover med
14 Lærere og 284 Elever
(18^), en as de sørste i Tydskland; 27
,,Gewerbschulen^ med 128 Lærere og 3,659 Elever
(1852); endelig forskjellige Special-
skoler sor Haandværket, Landmænd, Hand-lende,
Sømænd, Forstmænd, Dyrlæger, Jor-demødre o. s. v. -
Til Uddannelse as Gejst-lige findes 2 lutherske og
1 katholsk Pasto-ralsemiuarium. - Universitetet
i Gøttingen har 4 Fakulteter, et theologisk, 13
Docenter,
et juridisk, 18 Docenter, et medicinsk, 22 Docenter,
og et filosofisk^ 45 Docenter, soruden 9 Lærere i
Kunster og Færdigheder. Antallet as Studereude i
Vinterhalvaaret
18^ var 713, hvoriblandt 337 Udlændinge.
Siden 1851 er der ved Universitetet ind-rettet et
suldstæudigt Kursus i Landvæsen. .^ Hannover er et
Militærakademi og en Kadetskole for Uddannelse af
Officerer. -
Materiel Kultur. Befolkningeus vig-
tigste Erhvervskilder er Landvæsen
og Bjerg-værksdrist. En særdeles velgjørende
Ind-flydelse paa Landvæsenets Fremme have de
forskjellige Foreninger udøvet. De betyde-
ligste af disse ere det kgl. Laudhushold-
niugsselskab i Celle, 7 Provindsialselskaber og
55 lokale eller Kredsselskaber. .^ samme Retning
virker Laudskreditanstalten i Han-nover, 4 Provinds
Kreditanstalter for Gruudejere, Forsikringsselskabet
mod Ha-
gelskade og 474 Kvægforsikringer (1852).
Det hele Areal har omtrent følgende For-deling:
Agerland 28,^8 pCt., Haver og
Træskoler 1,^ pCt., Enge 16,^ pCt.,
Skovland 13,88 pCt., Fælled, Hede og
Mose 34,^ pCt., øde Land 3,^ pCt. Ager-dyrkningen
drives naturligvis paa forskjellig
Maade efter Jordbundens Beskaffenhed. ^ den nordlige
Deel af Landet, hvor Marsken er overvejende, træffer
man næsten overalt permanent Kultur uden Brak,
og her dyr-kes fornemlig Rug, Hvede, Byg, Havre og
Olieplanter. .^ den sydlige Deel af Landet træffer
man derimod reen Brak og 3 eller
6aarig Gjødningsrotation; her dyrkes Rug,
Havre, Byg og Hvede; paa Heden Bog-hvede. Paa
Oberharz er Laudbruget næsten ganske indskrænket til
Græsavl. Den aar-lige Kornproduktion anflaaes til
c. 7 Mill. Tdr. Af andre Sædarter dyrkes Hirse og
Majs hist og her ved Weser; asBælgfrug-
ter dyrkes meest Bøuner, hvoraf navnlig Hestebønner
danne en vigtig Udførselsartikel. Kartoffelavlen er
betydelig og især fortrin-
lig i Landets sydlige Deel. Grønsager dyr-
kes i stor Mængde og flere af disse, saasom
Kaal, Peberrod og Løg ere ikke uvæseulige
Haudelsartikler. Hør dyrkes overalt med Uudtagelse
af Fstd. Bremen, hvor Hampen indtager dens Plads,
og disse to Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
