Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hannover.
afgive vigtige Udførfelsartikler. Humleavlen
har i nyere Tid gjort Fremskridt, men dæk-ker
ikke Forbruget, hvilket ligeledes gjælder om
Tobaksavlen. Forstkultnren er meget
betydelig; det aarlige Udbytte af Brændeved
er over 1 Mill. Favne. Af famtlige Skove
ejer Staten 52,^ pCt., Klostrene 2,.^ pCt., Kommunerne
22^ pCt., Private 22^opCt. - Ved den almindelige
Kvægtælling i Decbr.
1853 fandtes følgende Resultater:
Stkr.
Heste ............... 208,381
deras:
Føl ........... 57,246
Hingster ........ 3,715
Vallaker ........ 49,184
Hopper ......... 98,236
Hornkvæg ............ 820,011
deraf:
Malkekøer og Ungkvæg 732,728 Tyre og Stude
. . . 69,000 Fedekvæg ....... 18,283
Faar. .............. 1,905,983
deraf:
Hedefaar ....... 833,825
Ord. Rhinske Faar . . 805,696 Forædlede Faar
. . . 266,462 Svin til Tillæg .......... 90,017
deraf:
Soer .......... 85,207
Orner ......... 4,810
Geder ............... 117,026
Æsler og Mulæsler ......... 881
Hesteavleu staaer uavulig paa et højt Trin i
Ostfriesland og L^neburg og fremmes
meget ved Landstutteriet i Celle (218 Be-skelere i
1853) og 3 kongelige Stutterier.
Kvægavlen har sit Hovedsæde i Marsken, men er ogsaa
paa Harzen af særdeles stor Betydning. Ostfriesland
alene leverer et
aarligt Oversknd til Udførsel af 20,000 Ctr. Smør,
40,000 Ctr. Ost, 4,500 Stkr. Horn-kvæg og 3,400
Heste. Biavlen er af Be-
tydning i Hedeegnene, især paa Luneburger
Hede (218,865 Bistader i 1853). Tamt
Fjerkræ holdes i meget stor Mængde, navn-lig Gæs i
Marsken. Fiskeri drives i Nord-søen, i Floder, Søer
og Damme. For Emden og Ostfriesland er Sildefiskeriet
ved
de skotske Kyster af færdeles Betydning, og
102 Hannover.
fra enkelte Havne udrustes Skibe paa Hval-og
Robbefangst. Af Vildt forekommer Harer,
Hjorte og Raavildt i Harzen, Vildsvin i de
store Bjergskove; endvidere Ræve, Græv-linger
o. s. v. Harzbeboerne drive en stærk Handel med
Sangsugle. Bjergværks-driften er af særdeles
stor Betydning, sornemlig i Harzen. En Deel
af det her-værende Bjergdistrikt, den saakaldte
Kommu-nion-Harz drives i Fællesskab af Hannover og
Braunfchweig. Det aarlige Udbytte an-
flaaes til 45,000 .^ 50,000 Mark Sølv, 105,000
Ctr. Raajern, 60,000 Ctr. Støbe-gods, 50,000
Ctr. Stangjern, 18,000 Ctr. Fa^onjern, 1,200
Ctr. Traad, 900 Ctr. Staal, 75,000 Ctr. Bly, 25,000
Ctr. Bly-glands og 4,000 Ctr. Kobber. Desnden
vindes endeel Zink, Messing og Arsenik. Det aarlige
Udbytte as Steenknl og Brun-kul kan anslaaes til
13/4 Mill. Ctr. Salt, meest Kildesalt, findes i stor
Mængde; 4 Stats- og 14 Privatsaliner levere aarlig
525,000 Ctr.; as disse Saltværker er det lulteburgske
det betydeligste. Af værdifulde Mineralier forekomme
endnu Alun, Vitriol, Svovl, Asfalt, forskjellige
Kiselarter, Ba-salt, Granit, Kalksteen, Gips, Marmor,
Alabast, sortrinlige Bygnings^ og Møllesteen, fin
Sandsteen, Tavleskifer, Pottemagerleer, Pibeleer
o. s. v. Industri. Uagtet Han-nover i denne Henseende
vistnok i det Hele staaer tilbage sor flere andre
tydske Stater, saa drives dog enkelte Retninger i
ikke ringe Udstrækning. Dette gjælder især om Hør-
spinderiet og Linnedvæveriet; i 1852 udsør-
tes sor 2,130,000 Rdlr. linnede Varer,
357,000 Rdlr. Linnedgarn og 279,000 Rdl.
Hør. Traadkniplinger , Sejldug og Toug-værk tilvirkes
paa flere Steder. Uld- og Bomuldsmanufakturerrne
levere kun middel-fine Varer, hvorimod de finere
Sorter ind-føres. Af stor Betydning ere Garverierne
(550) , Papirfabrikerne (60) , Tobaksfabri^
kerne (400), Oliemøllerne (300), Cichorie-fabrikerne
(60), Bryggerierne (500), Bræn-devinsbrænderierne
(1,000). Desnden fin-des flere Sukkerraffinaderier
og Roesnkker-fabriker, Stivelsefabriker, Krudtmøller,
be-
tydelige Sæbesyderier og Lysestøberier, Lim-
kogerier, Voxblegerier, Vand- og Vindmøl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
