Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henley on Thames ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hessen Darmstadt.
131
Hessen Hombnrg.
ling i 2 Kamre. Staten udgjør en Deel af det Tydske
Forbund, indtager den 9de Plads i
det engere Raad og har 3 Stemmer i
Ple-num. Thronen er arvelig i Mandsstam-men efter
Førstefødselsretten. Storhertugen er myndig med det
18de Aar, og udsteder ved Regeringstiltrædelsen en
Deklaration til Stænderne, hvorved han lover ubrødelig
at holde Forfatuingen. Denne er oprinde-lig as 17de
Decbr. 1820, men blev stærkt omdannet i 1848. Ester
forbundsdagens Reorganisation har den imidlertid havt
samme Skæbne som de øvrige tydske For-fatninger fra
dette Aar, og den ældre For-satning er atter indført
ved Patent af 6te
Septbr. 1856. De øverste Regeringsauto-
riteter ere Statsraadet og Ministerierne. Statsraadet
bestaaer af Prindserne af det regerende Hus,
Ministrene, geheime Stats-raaderne i Ministerierne
og nogle as Stor-hertngen valgte Medlemmer. Med
Hensyn til Lovudkast og nye Organisationer er
det et raadgivendeKolleginm; men det optræder
dømmende i Kompetentsstridigheder mellem
forskjellige Statsmagter og i Sager, der angaa
Embedsforbrydelse. Ministerierne ere 5 t Tallet:
for det storhertugelige Hus og udenrigs Sager,
for det Indre, for Justits-væsenet, for Finantserne
og for Krigsvæse-net. For den indre Forvaltning er
Landet deelt i 26 Kredsamter, (5 i Rhin Hessen, 10
i Starkenbnrg og 11 i Øvre Hessen), der sorestaaes
af en Kredsraad. ^ hver enkelt Kreds er desuden et
Bezirksraad af 20 Medlemmer. .^ Spidsen for de enkelte
Kommuner staaer et Forstand erskab, be-staaende af
en Borgermester, en eller flere Tilforordnede og et
Kommunalraad. Det sidste vælges af Kommunens Beboere
og udaf dette vælger Regeringen Borgermeste-ren og
de Tilforordnede. Dette Forstan-derskab har dog ikke
nogen stor Selvstæn-dighed, da dets Beflutninger i de
vigtigere Anliggender behøve Regeringens Billigelse. -
^ Spidsen for den evangeliske Kirkebe-styrelse, der
omfatter saavel Lntheraner svm Reformeerte og unerede
Evangeliske, staaer Overkonsistoriet i Darmstadt. De 3
Pro-vindser bestyres af Superintendenter, uuder hvilke
der staa 38 Dekaner. Den katholske Landskirke udgjør
et Bispedømme under den overrhiuske Kirkeprovinds. -
Den døm-mende Magt er ordnet i 3 Instautser.
føjeste Instants er Overappellations- og
assationsretten i Darmstadt; som Mellem-instantser
sungere 2 Hofretter for Starken-burg og Øvre Hessen
og en Overret for Rhin Hessen; Underinstantser ere i
de to førstnævnte Provindser Stad- og Landret-terne
og i Rhin Hessen 2 Bezirksretter, en Handelsret og 12
Fredsretter. Disse sidste have meget tilfælles med
vore Forligelses-kommissioner. - Statsindtægterne
hidrøre
soruemlig fra Domænerne (^), direkte Skat-ter (1/4)
og indirekte Skatter saasom Afgift paa Drikkevarer
og Salt, Stempel-, Told-og Skibsfartsafgifter (næsten
1/2). Den aar-
lige Indtægt for Budgetperioden 18^ er anflaaet til
8,565,765 Rhingylden og Ud-giften til 8,487,493
Gylden. Statsgjælden udgjorde ved Udgaugen
af 1857 18,411,700 Gylden, hvoraf 12,134,700
Fl. Jernbane-gjæld. - Armeens Krigsstyrke er 10,600
Md., hvoraf 8,068 Md. Infanteri (2 Bri-
gader .^ 2 Regimenter; hvert Regiment har, fornden
et Depotkompagni, 2 Batailloner ^
5 Kompagnier)^ 1,291 Md. Kavalleri (1 Re-
giment paa 6 Felteskadroner og 1 Depot-
eskadron); 1,088 Md. Artilleri (4 Feltbat^ terier,
1 Belejringskompagni, 1 Depot-
komp. og 3 Mnnitionskolonner), 103
Md. Pionerer. H. stiller den 3die Division as det
8de Armeekorps i Forbundshæren. Der
hersker almindelig Værnepligt med Lodtræk-
uing og Stillingsret. Tjensttiden er 6 Aar, hvoraf
11/2 ^ 2 Aar ved Fanen; den be-
gynder med det 21de Aar. - Hessens Hi-
storie er den samme som de fleste tydske
Smaastaters; i Middelalderen en sortsat Række smaa
Gebetserhvervelser ved Kjøb, Giftermaal eller Arv
afvexlende med De-linger. Først ved Slutuingen af
det 16de Aarh. fremtræder H. som et ndeleligt Hele,
der lige til den franske Revolution forøge-des med
forskjellige Smaaparceller. Efter Freden til Luneville
og fornemlig ved Til-trædelfen til Rhinforbundet som
Storher-
tugdømme fik H. en betydelig Forøgelse,
som det dog sor en Deel igjen mistede ved
Wienerkongressen. - Den regerende Stor-
hertug er Ludwig .^1 siden 16de Inni 1848.
Hessen Homburg, et Landgrevskab i
den vestlige Deel af Mellemtydskland, be-
staaer af 2 fra hinanden adskilte Dele, Her-skabet
Homburg, omgivet af Nasfau og
Hessen Darmstadt, 1,^ [_]M. med 11,483I.
(1855) og Herskabet Meisenheim, omgivet af Rhinbayern,
Rhinpreussen og det olden-burgske Fstd. Birkenseld,
3,48 [_] M. med
13,454 I., altsaa ialt 5 [_] M. med 24,937
I. (1855). Landet er bjergfnldt; Taunus
strækker sig iud i Homburg og Grene af Hundsruck i
Meiseuheim. Det sidste Her-skab begrændses mod V. og
N. af Fl. Nahe og mod Ø. af dens Bfl. Glan. .^ Staden
Homburg er 5 berømte Mineral-
kilder, af hvis Vand aarlig forsendes 300,00^
Dunke. Landbrug er Befolkningens Hoved^ erhverv, og
Landet er baade frugtbart og vel dyrket. ^ Meisenheim
vindes endeel Jern og Kul. Efter Religionsbekjendelsen
er Befolkningen for Størstedelen Refor-meerte;
c. 6,000 ere Lutheranere, c. 3,500
Katholiker og c. 1,000 Joder. H. er et
arveligt Monarki med raadgivende Stænder,
det hører til det Tydske Forbund, tager Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
