Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henley on Thames ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Kassel ell. Kurhessen. 132 Hessen
Kassel ell. Kurhessen.
i den 16de Kurialstemme i det engereRaad og har 1
Stemme i Plenum. Forbunds-kontingentet er 333 Md. (2
^ægerkompag-nier under 1 Major). Budgettet for 1858
viser en Indtægt af 377,848 Gylden og en Udgift
af 432,353 Gylden. Statsgjæld den 1ste Febr. 1858
1,058,710 Gylden. Mønt, Maal og Vægt som i Hessen
Darmstadt.
- Ved R hinforbundet kom Landgrevskabet under Hessen
Darmstadt, men blev .atter ved Wiener Kongressen en
selvstændig Stat og noget forøget. Den nærværende
Land-greve er Ferdinand Henrik Frederik (siden 8de
Septbr. 1848). Landgreven ejer i den preussiske
Pr. Sachsen middelbare Besiddel-
ser med en Besolkning af 6,937 I. (1855).
Hessen Kassel ell. Kurhessen, et Kur-fyrstendømme i
deu vestlige Deel af Mel-lemtydskland , bestaaer af
et meget uregel-mæssig formet Hovedland, 2 større og
3 mindre Parceller. Hovedlandet ligger mel-
lem 49° 56’ og 52° 26’ u. Br. og 26° 11’ og 28° 13’
ø. L. og omgives af Preussen,
Hannover, de sachsiske Hertugdømmer, Bay-ern, Hessen
Darmstadt, Franksurt, Nas-sau og Waldeck. De to større
Parceller ere: Bz. Rinteln (Grevsk. Schaumburg),
omgivet af Hanuover, Lippe Detmold, West-
phalen og Lippe Schaumburg; Herskabet
Schmalkalden i Thuringerwald, omgivet af Preussen og
de sachsiske Hertugdømmer. Af
de 3 Smaaparceller ligge 2 i Hessen Darm-
stadt og 1 i Sachsen Meiningen. Landet deles i 4
Provindser:
1) Nedre Hessen . . med Bz. Rinteln
2) Øvre Hessen . .
3) Fulda ......
med Schmalkalden 4) Hanau . . . . .
^ .^.
Befvl^ing 1854.
vaa
1 .^.^.
72,^ 8^ 36,4 28,o 5,.^ 23,^
330,741 36,834 124,762 110,658 28,027 124,328
4,581 ^ 4,465 3,428 3,952 5,288 5,268
173,8
755,350
4,346
Ved Tællingen 1855 udgjorde Folkemæng-
den kun 736,392. Landet er bjergfuldt,
hvorvel dets Bjerge ikke naa op over 3,000 F. De
vigtigste Bjerge ere Rho^n-
gebirges (indtil 1,500 F.) N. V. Affald i Pr. Fnldas
østlige Deel og V o gels g e-
birges Forgreninger i dens vestlige Deel; S p es s
art s^ Udløbere i Pr. Hanau; Ful-dagebirge i Nedre
Hessens vestre og Øvre Hessens østre Deel langs Fuldas
venstre Bred, med forskjellige lokale Benævnelser,
Reinhardswald , Dornberg , Habichtswald (indtil 1,800
F.) og Knullgebirge mellem Rothenburg, Herzfeld,
Ziegenhain og Horn-
berg (indtil 2,000 F.); til Fuldabjergeue
regnes ogsaa de forskjellige Bjergpartier
langs Flodens h. Br.; Werragebirge
med den 2,356 F. høje Meissner langs
Werras v. Br.; Westerwalds Udløbere i ØvreHesseus
vestre Deel; Thu ringer-
wald i Schmalkalden med Juselsberg
(2,855 F.), Landets højeste Punkt; Forgre-ninger af
Weserbjergene i Bz. Rinteln. - Floderne høre deels
til Rhinens og deels
til Wesers Flodgebet. Til Rhingebetet høre:
Main, der berører Pr HanausS.Grændse,
og dens to Bfll. Kinzig og N id d a;
endvidere L a h n , der kommer fra Westpha-len og
løber gjennem Øvre Hessen. Til Wesersystemet høre:
Weser med dens to Kildefloder F uld a og Werra
(seWeser).
Fulda bliver sejlbar ved Hersfeld; den op-
tager fra v. S. Eder, der kommer fra Westphalen. Weser
optager ved Karl^hasen Diemel, der kommer fra
Waldeck. Landet har ingen Søer, men en Mængde
fiskerige Damme. Det har flere Mineralkilder. Klimaet
er tempereret og sundt, naturligvis modificeret efter
Højdeforholdene. Jord-bunden er frugtbar og rig paa
Naturpro-
dukker. Af det hele Areal, c. 1,735,000 Tdr. Ld.,
er Agerland 642,000 Tdr., Haver og Plantninger 33,000
Tdr., Eng 188^000 Tdr., Skov 696,000 Tdr., Udmark og
øde Land 165,000 Tdr., Veje, Vandløb 11,000 Tdr. Kun
194 Tdr. Land benyttes til Vin-
avl. Den aarlige Gjennemsnitshøst anslaaes
til 377,000 Tdr. Hvede, 1,171,000 Tdr. Rug ,
343,000 Tdr. Byg , 848,000 Tdr. Havre, 3,900,000
Tdr. Kartosler. Desuden
dyrkes Boghvede, Bønner, Ærter, Kaal, Hør, Tobak,
Raps og Olieplanter og me-gen Frugt, især Blommer
ttl Svedsker. Engkulturen har i den nyere Tid gjort
store Fremskridt. Af de udstrakte Skove tilhøre
64 pCt. Staten, 22 pCt. Kommuner og
Korporationer og 14 pCt. Private; det aarlige
Udbytte angives til c. 700,000 Favne, hvoraf meget
ndføres. Antallet af Hnsdyr
angives for 1842 til 51,300 Heste, 700 Mul-dyr og
Æsler, 225,000 Stkr. Hornkvæg,
561,000 Faar , hvoraf mange forædlede,
51,000 Geder og 149,000 Svin. Fjerkræ
holdes i stor Mænade; Fiskeriet leverer for-træffelige
Karper og Foreller. Skovene ere
rige paa Vildt og indeholde endog paa flere
Steder Vildsvin. Landvæsenet befordres ved
6 Landvæsensforeninger, et Landvæsens-og et
Forstinstitut. .^ Kassel er en Lands-kreditkasse og
et Hagelforsikringsselskab. Bjergværksdriften skeer
væsenlig for Sta-tens Regning og leverer Steenkul og
Brun-kul, Jern og Salt, noget Kobber og Ko-
bolt og fortrinlige Bygningssteen. Den
aarlige Jernproduktion er c. 17 Mill. Pd.,
Saltproduktionen c. 182,000 Ctr. Den betydeligste
Industrigreen er Garnfpinderi og Linnedvæveri,
der er udbredt over hele Landet baade som egenlig
Fabrikvirkfonthed
og fom Husflid. Ogsaa Uldspinding (meest
paa Maskiner) og Vævning er meget ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
