Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isernia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Isernia.
183
Joland.
Isernia, St. i Neapel, Pr. Molise,
6 M. V. s. Campobasso. 5,000 I. Bispe-sæde. St. har
ofte lidt ved Jordskjælv.
Isfahan ell. Ispahan, St. i Persien,
^r. Irak Adschemi, 25 M. S. s. Teheran.
Befolkningen angives meget forskjellig. lige-
fra 50,000 til 250,000. St. ligger paa
en stor og smnk Slette, der vandes as Fl. Zenderud,
og er omgiven med herlige Ha-ver og Lunde. .^ dens
Indre ere Gaderne snevre, krogede og ftnndsige; Husene
ere for Størstedelen opførte af lufttørrede Steen.
Ved Siden heraf sindes imidlertid pragt-
fulde Moskeer og Palladser, men ogsaa uhyre
Ruiner, der bedække store Stræknin-g^r i Stadens
Nærhed. Industrien er enduu meget betydelig, fornemlig
Fabrikationen af
Silke- og Bomuldstøjer, Guld- og Sølv-
arbejde, Skydevaaben, Sabelklinger, Papir og
Glas. I. var tidlig en blomstrende
Stad; men dens Lykke led et frygteligt Stød ved Timnrs
Indfald i Persien i Slntningen af det 14de Aarh. Under
Ab-
bas den Store blev den Residentsstad og hævede
sig igjen betydelig, men sank atter, da Afghanerne
erobrede den i Begyndelsen
af det 18de Aarh.
Isigny, St. i Frankrig, Dpt. Calvados, Arr. og
4 M. V. t. N. f. Bayenx, ved Vires Udløb i
Kanalen. 2,500 I. Udførsel af Smør og saltet Kjød og
Flesk.
Isili, St. paa Øen Sardinien, Div. og 6
M. N. f. Cagliari. 2,200 I. Krudtfa-
brikation.
Isis, se England, 1. S. 690. Isjum, St. i Rusland,
Gvt. og 15 M.
S. Ø. s. Charkow, ved Donetz. 7,967 I.
(1851). Betydelig Handel med Korn og Kvæg.
Iskanderieh, se Alexandria.
Iskardo, befæstet Handelsst^d i Asien,
Kgr. Kaschmir, Hvst. i Pr. Balti, ved In^
dus, 17 M. N. N. Ø. f. Sirinagur.
Iskelib, St. i det Asiatiske Tyrki, Lille-asien,
Ejalet og 53 M. Ø. N. Ø. f. Ku-tahija. 10,000 I.
Iskenderum, fe Alexandrette. Isla, den svdligste af
de Hebridiske Øer
ved Skotlands Vestkyst, hører til Argyle Sh. Den
er 12 [_]M. stor med 12,334 I. (1851) mod 13,602
I. (1841). Kysterne
ere stærkt indskaarne ; fra S. V. strækker sig
Bugten Lough Judal ligetil Øens Centrum.
Landet har i det Hele Bjergkarakteer, især mod N.,
men savner dog ikke dyrkbare
Strækninger. Agerdyrkning, Handel, Sø-fart og
Wiskybrænderi er Befolkningens
Hovederhverv.
Islamabad, St. i Engelsk Ostindien, Prs. og
Pr. Bengalen, 47 M. Ø. f. Calcutta,
§vst. i Dst. Chittagong. St. ligger ved
l. Chittagong, noget ovenfor dens Udløb
i den Bengalske Bugt og drev tidligere be-tydelig
Handel og Skibsbyggeri. Islamabad, St. i Forindien,
Kgr.Kasch-
mir, 6 M. S. Ø. f. Sirinagur. Schawls-væveri.
Island, Europas næststørste og Atlan-terhavets
tredie Ø (Amerikas nordøstlige Øer ere regnede til
Ishavet), ligger i det nævnte Hav, dog saaledes at
Nordvestspidsen netop berører og Nordspidseu meget
lidt overskri-der den nordlige Polarkreds, saa at Øen
paa to Steder - ved Nordkap og mellem Ranthanupr og
Asmundarstathir - beskyl-
les af Ishavet. Det nordligste Punkt,
Hraunhasnartangi, ligger under 66° 33’; det sydligste,
Dyrholar (C. Portland) under 63° 24’, altsaa 47
M. nærmere Æqua-tor; Østpuuktet er under 4° 10’
ø. L.;
Vestpunktet, Fuglehuk eller Bjargtangi,
under 6° 51’ v. L. Laa disse to Punkter
lige i Ø. og V. (under 65° n. Br.), vilde.
Afstanden mellem dem være c. 70 M. Det nærmeste Land
er Østkysten af Grønland
- Afstand 40-45 M., - hvorfra Island skilles ved et
Vand, der af Nogle kaldes
Danmarks Stræde, af Islænderne
Grønlandshavet. Derefter svlge Fær-øerne (c. 56 M. i
S. Ø.), Jan Mayen
(c. 75 M. i N. Ø.) og Norge (mindste Af-
stand c. 130 M.). Fra Danmark er det
fjernet c. 200 M. i lige Linie; mod S.
findes intet Land før Madeira, der ligger over 450
M. sydligere.- Hovedmassen as Øen har Form af en
Oval, der lige midt paa gjennemskæres af Ferros
Meridian. Ind i denne skære sig mange Bugter, og
desuden udsender den forholdsvis betydelige Halvøer
mod V. og N., hvorved der frem-kommer brede og dybe
Bugter. ^ S. V. gaaer en lang Halvø mod V. og ender i
Reykjanes. N.f.denliggerFaxafjørthr (13 M. bred;
7 M. dyb) med de mindre Hvalsfjørthr og Borgarsj.,
der igjen
mod N. begrændses af en h. 10 M. lang Halvø, der
ender i Øndverdarnes. Hin-sides dette Forbjerg gaaer
Breidisjørthr
17 M. ind i Landet med en Middelbredde af ^^ ^. ,
delende sig tilsidst i to Dele,
Hvammsfj. og Gilsfj. Den store nord-vestlige Halvø,
der er forbunden med Ho-vedlandet ved en omtrent
1 M. bred Land-tange, har Form af en ligesidet
Trekant (hver Side 18 M.), men er meget sønder-reven
af Fjorde, især paa den nordvestlige Side, hvor
^safjørthr er den største. Mellem Nordvestlandet og
Halvøen Skagi er den store Bugt Hnuafloi (15 M. dyb),
der spalter sig i flere mindre; mellem Skagi og
Hrolleifshøfthi erSkagafjørthr;
østligere er Eyjafj. (8 M. dyb); Skjaal-faudi;
Axarfj.; nordøstlig Thistilsfj.
mellem Halvøerne Sletta og Langanes. Paa Østsiden
ere Fjordene færre og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
