Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isernia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island.
187
Island.
men ved skaanselløs Behandling, og der baade kunde
og burde opelskes Skov. Nu er der kun smaa Birke og
Røner; men Mangelen paa Træ erstattes tildels ved
Drivtømmeret, der især kommer til Nord-landet. Det
kommer rimeligvis deels fra Nordasien, deels sra det
tropiske Amerika. Ogsaa Agerdyrkning har der tidligere
været, og den kunde vel paa sine Steder endnu drives;
men den ringe Sommervarme gjør, at den neppe vilde
betale sig. Derimod har Øen vidtudstrakte Græsgange,
der ^ især i Hj^emmemarkerne - ere saa friske og
grønne som faa Steder paa Jorden og bedækkede med
Tusinder as Blomster. Vore almindelige Frugtsorter
kunne ikke bringes
til Modenhed ; derimod lykkes Kaal, der dyr-
kes meget, Kartofler, hvis Dyrkning er i
Tiltagende, Roer, Reddiker og flere Køkken-
væxter. Der er stor Rigdom paa krypto-game Planter
(islandsk Mos). Af Patte-dyr findes Isbjørnen, der
kommer med Drivisen, Ræven, Rensdyret i vild Til-stand
, Faaret, Hesten, Koen, Geden og Huu-den. Svin havde
man i Oldtiden; nn ere de afskafsede. Hertil komme
Havets Patte-
dyr. Hvalen har tidligere været langt al-
mindeligere end nu, men Sælhunde findes i Mængde ved
alle Kyster as Øen. Ester de nyeste Undersøgelser er
Husdyrstan-den i Island (Føl, Kalve og Faar ikke
medregnede) 41,000 Heste, 24,000 Stykker Hornkvæg og
502,000 Faar. Det er sær-deles betydeligt i Forhold
til Befolkningen, hvilket let vil sees af følgende
Sammenstil-
ling med de tre nordiske Riger og den un-der samme
Bredde som Island liggende Deel af Rusland. For hver
10 Mennesker er der i
^ste
.^o.^væg
^aar
Island .....
64
38
784
Norge ......
^
71^
11 ^
Sverrig .....
^ ^
5.^)
48
Gvt. Arthangelsk Danmark ....
^ 2,^
3,8 8
4 6
iheregnede.
Selv om vi udstrække Sammenligningen til de to
S. f. Arkhangelsk liggende Gvmter.,
Olonetz og Vologda, som dog tildeels ligge betydelig
sydligere end Island, viser den sig dog til Fordeel
for dette Land; thi de have resp. 1,.^ og 2,.^;
3,5 og 5,8; 2,.^ og 5,.^.
Der er ikke noget Land i Europa, der i
tenseende til Forholdet mellem Faarenes og ndbyggernes
Antal kommer Island nær; ja, der. er ikke engang
noget enkelt Gvt. i Rnsland, der heri kan maale sig
med vor Ø, thi i det faarerigeste af dem (Taurien)
er der - eller var der før Krigen - kun
42,^ Faar for hver 10 Mennesker. Der er neppe nogen
Befolkning paaJor-den, der forholdsvis hareufaadan
Rigdom paa Faar som Islænderne. Ogsaa Hestene ere
forholdsvis talrigere end i noget andet Land i
Enropa; men Island maa dog i denne Henseende vige
for Gvt. Orenburg, - hvor der er næsten lige saa
mange Heste som Mennesker -, og det staaer lige med
Gvt. Simbirsk. F ug-len e befolke og oplive Kysterne
overalt, men i det Indre ere de sjeldne. Mange Skær
og Bjerge, hvor de lægge Æg, ere bedækkede med og
omsværmede af en næsten
utrolig Mængde, der opfylde Luften med deres klagende
Skrig. ^ Modsætning til Sydens Fugle er deres Klædning
meget
simpel og eensformig; den hvide, graa og
brune Farve er fremherskende. Edderfuglen er
den vigtigste Fugl paa Øen; der fredes om den
ved Lovbestemmelser. Tidligere vare Falke en
Udsørselsartikel, nu ere Ryper en saadan. Æg^ og
Fuglefangsten er her som paa Færøerne ofte forbunden
med stor Fare. Af Krybdyr findes der aldeles ingen;
men desto større er saavel Havets som det rindende
Vands Rigdom paa Fisk, der ogsaa trækker en Mængde
fremmede, især
franske og hollandske Fiskerskibe til Øen.
Af størst Vigtighed er Torsken, der forarbej-des paa
forskjellige Maader (Klipfisk, Plat-
fisk o. s. v.) og afgiver en vigtig Udførsels-
artikel; desuden mærkes Hajen, Laxen, Fo-rellen og
Silden. - Insektarternes An-tal er ringe; Myg findes
i sorbavsende Mængde flere Steder, men især ved den
Sø, de have givet Navn (M^vatn). -^ Indbyggerne
ere af skandinavisk, meest norsk, Herkomst, og
stamme hovedsagelig fra dem, der for henved 1,000
Aar siden toge Øen i Besiddelse; de have et eget
Sprog, det islandske, der har stor Lighed med det,
hvori Sagaliteratnren er skrevet. Reli-gionen er
den evangelisk lutherske. Islæn-derne ere et stærkt,
haardsørt og begavet Folk; de hænge med Kjærlighed
ved deres Land og dets Historie, og saa Steder er der
en saa almindelig - men rigtig-nok noget ensidig -
Folkeoplysning som her. At Folket ikke er kommet
videre i materiel og aandelig Henseende skyldes Øens
fjerne Beliggenhed, det strenge Klima, den vilde,
lidet frngtbare Natur, og endelig -^ og det i en tkke
ringe Grad - tidligere Misregering. Befolkningens
Antal er oven-
for angivet. Tilvæxten siden 1850 udgjorde
9.^ pCt. Familiernes Antal var 9,297, saa hver Familie
næsten var 7 Personer. Der
var 30,869 af Mandkøn og 33.734 af
Kvindekøn, de forholdt sig altsaa til hin-
anden, som 1,000 : 1,093. Nærings-
vejene kunne paa Island ikke saaledes ad-
skilles som s. Ex. i Danmark; uavulig dri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
