Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isernia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Island.
186
Island.
Areal.
Behoet.
v^t. af Areal.
Bef^n.
1^.
vaa ^^.
vaa^^.af hehoet .^and.
v^t. af ^. ^efol^i^.
Nord^ og Østlandet . .
Søuderlandet ......
924 645,.^
424 192,.^
46 30
25,431 22,810
27,5 35,^
60 118,^
39,^ 35,.^
Vestlandet ........
298
148
50
16,362
54,.^
110,^
25,.^
.^ele Øen ........
1,867,.^
764,.^
41
64,603
34,^
84,5
100
sees, a t 1,103 [_] M., eller 59 pCt. af Øens
Areal, ere ubeboelige (Jøkler, Lavamarker, Sand,
Klippe o. s..v.); at Sønderlandet forholdsvis har den
største ubeboelige Stræk-ning, hvilket de store Jøkler
foraarfage; men at den beboede Deel af Sønderlandet
er den bedst befolkede, hvilket ogfaa var at vente;
at næsten Halvdelen af Vestlandet er beboet, hvorfor
det ogfaa har den største Folketæthed, naar der tages
Hensyn til hele Arealet. Men isærdeleshed sees det, at
Island er vderst slet besolket. - Landet knnde sikkert
ernære den tredobbelte Befolkning -; fradrage vi den
Deel af det russiske Guvernement Arkhangelsk, som
ligger N. f. Polarcirklen, er selv dette vist
bedre befolket end Island. Det Øvrige om Befolkningen
vil følge nedenfor. - Klima. iagttagelser, anstillede
i en Række af Aar, vise, at der er betydelig
Forskjel paa Søn-derlandets og paa Nordlandets
Middeltem-peratur, og tillige at denne Forskjel ikke
skriver sig alene fra højere Sommervarme eller en
større Vinterkulde, men at den fin-der Sted paa alle
fire Aarstider om end i en forskjellig Grad; thi
om Vinteren er Forskjellen 4°.^, om Sommeren 4°.^,
men Foraar og Høst kun henved 3°.
Reykjavik
Akreyri. .
genl^ed
ov. 64 c. 65^
^ 10^5
tinter
^
Aar
Saaledes A.^dre faa ten.veratnr
n^, hve^n ^f. n nd sv^n .^^a t ^in^ ^al
Denne Forskjel er færdeles stor for to Ste-der,
af hvilke det ene kun ligger ^. 23 ^.
N. f. det andet, og vi finde heller in-
tet andet Sted ^sothermerne for 0^ og for 4° faa nær
ved hinanden som i Island. Grunden er deels den mæg-
tige Bjergvold, der luner for Sydlaudet, deels den
Omstændighed, at Sydvestlandet
nyder Godt af Golfstrømmens kuldefor-mindskeude Kraft,
medens Nordlandet lider under Indflydelsen as det
issøreude Polar-hav. Stundom drive overordenlige
Is-masser langs Nordkysten til ind i Inli -
ja til ind i August, hvilket dog er meget
sjeldent - , da gaaer med et kort Mellem-rum den ene
Vinter over i den anden; Hungersnød og Sygdomme ere
Følgerne.
Det Uheldige i Sydlandets Klima ligger
i den ringe Sommervarme og i Veirligets Ustadighed,
men ingenlunde i Middeltem-peraturen eller i
Kuldens Strenghed. Der er tvertimod neppe noget
Sted N. f. 64°, som har saa mild en Vinter og saa
høj eu Aarsvarme. Dette vil sees ved neden-staaende
Sammenstilling mellem Reykjavik og endeel Stæder,
der ligge under samme Bredde:
Godthaab (Grønland)
Reykjavik. ......
Trondhjem ......
Umeå .........
Uleåborg .......
Aar Winter
-7.^
0 Graders ^sothermen gaaer i Europa lige til Nordkap -
altsaa 80 M. nordligere -, men i Amerika ned til 54°,
altsaa henved
180 M. sydligere end i Island, der saale-
des sor denne Ilotherm danner Overgangen mellem de
to Verdensdele. Karakteristisk for
det islandske Klima er Vejrligets Usta-
dig h ed; Regn afvexler hele Sommeren
med Solskin; meget stille Vejr hører til
Undtagelserne, medens Storme ere almin-delige. Mod
Enden as September eller i Begyndelsen as Oktober
melder Vinteren sig med mørkt, stormsuldt Vejrlig,
der gaaer over til voldsomme og mærkelig tætte
Snee-storme. Fem til sex Maaneder er da Syd-landet -
Nordlandet syv til otte - be-dækket med et Sneedække
(ellers ligger Snee-linien c. 2,600 F. over Havet),
der naaer fra Bjergtoppene til Havet, og op over
hvilket intet Træ, kun hist og her en før-ge1ig,
nøgen Klippe rager. Den korte Dag, den lange Nat,
som oftest ledsaget af præg-tige Nordlys; den store
Mangel paa orga-nisk Liv, der er udbredt over det
Meste af Øen; Havet, der ligesom passer til Bjer-gene
og Skyerne, idet det er ligesaa storm-fuldt og graat,
som disse ere mørke og truende;
Alt dette bidrager til at give den mærk-
værdige Ø i sin Vinterdragt et forunderlig blandet
Præg af Storhed og af Øde. Sær-deles mærkelige ere de
sydlige Vinde, der undertiden indtræffe om Vinteren,
navnlig paa Østlandet, og i kort Tid kunne aldeles
smelte Sneedækket i Lavlandet. - Island har hverken
Skov eller Agerdyrk-
n in g. Tidligere fandtes vidtudstrakte Skove,
som ere gaaede til Grunde, ikke ved Klimaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
