- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
221

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kanch.

221

Kaplandet.

Kanth, St. i Preussen, Pr. Schlesien,

Rgbz. Breslau, Kr. og 3 M. S. Ø. f. Neumarkt. 2,096
I. (1855).

Kanton, St. i China, Hvst. i Pr. Kuang-

tung, 23° 7’ n. Br., 130° 54’ ø. L., 250
M. S. t. V. f. Peking, ved Nordsiden af den Bugt..,
der danner Fl. Sikiangs Munding.

Folkemængden angives meget forskjellig, endog

til 1 Million, hvilket dog utvivlsomt er me-

get for højt. Den egenlige St. er omgi-ven af en Mur
og atter ved en Mur deelt i to Dele, af hvilke deu
nordlige i Almin-

delighed kaldes ,,den gamle eller indre Stad^

og beboes af Manschuer og Tatarer, medens den
sydlige, ,,.den nye eller ydre Stad^, be-boes
af Chinesere. Gaderne ere for det Meste korte
og uregelmæssig anlagte, fra 6 til 16 F. brede,
meu kun faa over 8 F. og brolagte med store
flade Steen. Husene ere for Størstedelen byggede
af Teglsteen med faa Vindner, der kuu sjelden
have Glasruder. De fremmede Faktorier ligge i eu
Forstad. En stor Deel as Befolkningen lever paa Baade
i Floden. Antallet af disse

Baade angives til ikke mindre end 84,000. K. er en
betydelig Fabrikstad, der beskæftiger

en stor Deel af Befolkningen ved Vævning af Silke-
og Bomnldstøjer, Forarbejdning af Metal-, Træ- og
Steensager, Bogtryk-keri o.s.v. Størst Betydning
har dog St. som Handelsstad. Det er især England,
Engelsk Ostindien og de Forenede Stater i N. Amerika,
der deeltage i denne Handel. Tidligere dreves hele
den chinesiske uden-rigs Søhandel herfra, men siden
1842 ere efterhaanden flere Havne blevne aabnede for
Handelen. ^ Aaret 1857 udførtes fra China til England
Varer til Beløb af

11,448,639 £st. , hvoriblandt Raasilke 6 Mill. Pd. af
Værdi 6,568,910 £st. og Thee 60 Mill. Pd. af Værdi
4,310,205 £st. Udførselen til China fra England havde
i s. A. en Værdi as 2,605,174 £st., hvori-blandt
Bomnldstøjer 1,57^,828 £st., Uld-stoffer 286,852
£st. Det engelske Ostin-

diens Handel paa China er neppe af mindre Betydning
end Moderlandets, navnlig siden Indførselen af Opium
har naaet et saa be-

tydeligt Omfang. Amerikas Indførsel fra

China i Aaret, der endte den 30te Inni

1857, udgjorde en Værdi af 15,670,000 Rol. og
Udførselen dertil 8,240,000 Rdlr. ^ s. A.

indklarerede i de Forenede Staters Havne

fra China Skibe af ialt 3^,000 K. Lst. Drægtigh. og
udklarerede 34,000 K. Lst.

Kanturk, St. i Irland, Cork Sh., 5
M. N. V. s. Cork. 3,125 I. (1851) soruden 3,352 i
Distriktsarbejdshuset.

Kaotscheu, St. i China, Pr. Kuangtung,

60 M. V. S. V. s. Kanton.

Kap, se Kaplandet. Kap Breton, en Ø i det
engelske N. Amerika, ved N. Ø. Kysten af Nyskot-

land. og ved den sydlige Indgang til St. Laureuts
Bugten, mellem 45° 27’ og 47° 4’ n. Br. og 42° 5’
og 43° 58^ v. L. Dens Areal er c. 160 [_] M. med
27,580 I. (1851).

Øen skilles ved Gut of Canso, et snevert

Stræde, og St. Georgs Bugteu fra Ny-

skotlaud. Dens nordlige Deel er et Høj-land, der har
Punkter op mod 2,000 F.

Kysterne ere mod N., N. Ø., Ø. og S.

indskaarne i en stor Mængde Bugter, der danne flere
gode Havne. En Mærkelighed ved Øen er det store Bassin
Bras d ’Or, der fra N. Ø. Siden gjennem to snevre
Indgange, Great og Little Entrance, skærer sig ind i
Landet mod S. S. V., i en Længde af 12 M. og med en
størst

Bredde af 4 ^ 5 M. ; den Landtange, der

mod S. skiller det fra Atlanterhavet, er kun
omtr. 1,300 Alen br. Desuden findes her flere
Ferskvandssøer. Klimaet er mildere end under samme
Bredde paa Amerikas

Fastland. De vigtigste Produkter af Plan-

teriget ere fortrinligt Tømmer samt de al-mindelige
Kornsorter; af Mineralriget Kalk, Gips, Kul og
Jern. Kysterne ere rige paa Fisk. Øen blev først
koloniseret 1712 af Franskmænd, som kaldte den Isle
Royale, og blev 1745 erobret af Englænderne. Den

hører til Gvt. Nyskotland og deles i 2 Coun-

ties. Den større Halvdeel af Befolkningen hører til
den katholske Kirke. Hvst. Sydney.

Kapellshamn, en Havn paa N. Kysten as den svenske Ø
Gottland i Østersøen.

Kaplandet, en engelsk Koloni, der ind-tager den
sydlige Deel af Afrika. Nord-grændsen dannes af Oranje
Floden eller Gariep, indtil 45° ø. L., hvor den fra

S. optager W elg e Spruit; Østgrændsen følger denne
Fl. til dens Udspring paa

Witte Bergen, derester denne Bjergkjæde og Storm
Bergen til Fl. Indway’s Udløb i Great Kei, hvorfra
den V. om Britisk Kaf-fraria følger Floderne Thvmas
og Keis-kamma. Mod S. og V. er Landet omgivet af
Atlanterhavet. Længden fra Oranjeflodens

Udløb til Keiskammas Udløb er c. 155 M.

med en tilsvarende største Bredde af c. 100 M.

Arealet udgjør henved 10,000 [_] M. Den

S. V. Deel af Kolonien er et isoleret Bjerg-parti,
V. f. Falske Baj, der ender i det Gode Haabs
Forbjerg. Øst for Bugten er Bjergkjæden Drakenstein,
der ender i Kap

Hanglip og hvis nordlige Fortsættelse Tul-

bagh Kjæden under forskjellige Navne løber til
Elefantflodens Munding. Fra Omegnen af Worcester,
omtr. 15 M. Ø. N. Ø. f. Kapstaden, med Retning
fra V. mod Ø. løher en Bjergkjæde under Navnene
Zwellendam,

Outeniqua og Zitzikamma og skiller Syd-

kysten fra de højtliggende Længdedale Kan-ualand
og Lange Kloof, der mod N. be-grændses ^af Groote
Zwartebergen. Nord for

denne sidste Kjæde ligger den udstrakte Høj-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free