Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaplandet.
222
Kaplandet.
slette Store Karroo, et yderst ufrugtbart Steppeland,
hvor kun stærke Regnskyl ere istand til at fremkalde
en ringe Vegetation. Denne Ørken begrændses mod
N. af Nien-weweld Bergen, hvis østlige Fortsættelse
Sneeuw Bergen, ,^Sneebjergene^, indeholde det højeste
bekjendte Punkt i Kolonien,
Spitzkop eller Kompasbjerget. Trods Nav-
net ere disse Bjerge ikke bedækkede med evig
Snee. Højsletten fortsættes mod N. V. til
Elefantslodens nordligste Bisloder og er her mod
Ø. begrændset af Roggeveld Bjergene. Slettens
Middelhøjde er henimod 3,000 F.
Den østlige Deel af Kolonien, Albany og
Victoria, er mod S. et bølgeformet Bakke-land,
der længer mod N. gaaer over i et Bjergland, som
strækker sig op mod Snee-bjergene; det højeste Punkt
Winterberg an-slaaes til en Højde af henved 7,000
F. Floderne ere vel talrige, men for Størstede-len kun
Bjergstrømme uden stadigt Vandløb. Af dem, der have
Udløb paa Sydkysten, ere de betydeligste fra V. mod
Ø. Breed e, Gauritz, Gamtos, Sunday, Store Fiskeflod
og Keiskamma; paa Vestky-sten ere de vigtigste Berg,
Elefantflo-den med dens Bfll. Groote Doorn og Doorn,
og Oranje eller Gariep (fe Oranje). Mange af Floderne
flyde i dybe Kløfter, der ere en mægtig Hindring for
Samfærdselen og tillige for Vandets Afbe^ nyttelfe til
Overrisling. Kysterne ere mod S. og S. V. indskaarne i
en stor Mængde Bugter, hvorimod deu nordlige Deel af
Vestkysten kuu har faa Indskæringer. De betydeligste
af disse Bugter ere fra Øst.^ Algoa, St. Franciscns,
Plettenberg, Wal-
kers, Sandown, Fatske B., Tasel B., Sal-
danha og St. Helena. Af de talrige For-bjerge,
ere foruden de alt nævnte Gode Haab og Hanglip, de
mærkeligste Kap Lagul-las, Delgado, St. Frauciscus
og Recife. Landet har i det Hele taget en øde og
fra-stødende Karakteer; dog gjør Omegnen om-kring
Kapstaden og Strækningerne Ø. f. Fiskefloden en
Undtagelse herfra, ligesom ogsaa flere Distrikter mod
S. V. udmærke sig ved deres Frugtbarhed oa^ frembringe
Overflødighed af Korn og Vtn. Det be-rømte Vinbjerg,
Constantia, et Par M. fra
Kapstaden, giver et aarligt Udbytte af 40,000 til
60,000 Potter rød og hvid Vin. Det
vigtigste Erhverv i Landdistrikterne er Kvæg-avlen
; Merinos Faar ere i senere Aar ind-sørte og have
formeret sig stærkt. Eftersom Kultureu rykker frem,
forsvinde de større vilde Dyr, der nu kun findes
i Koloniens fjerneste Egne. .^ den S. Ø. Deel ere
Bjergene bevoxede med gode Skove. Kli-maet er i det
Hele tørt, mildt og sundt.
.^ Kystlandet salder rigelig Regn, men ube-
tydelig i det Indre. Aarets Middeltempera-
tur i Kapstaden er c. 16^ R.; de koldeste
Maaueder ere Inni og ^nl^ d^ ^armes^e December og
Januar. Kolonien dele^ ^
10 vestlige Distrikter af meget forskjellig
Størrelse, Kap, Paarl^ Stellenbo^, don, Zwellendam,
George, Beanfort, cester, Malmeshury og Clanwilliam
og
østlige, Uitenhage, Port Elisabeth, ^raaf
Reynet, Colesberg, Albert, Cradock, S^-merset, Albany,
Victoria og Fort Beanfort.
Befolkningen angives i 1^ til 200,546, hvoraf 76,827
Hvide, 101,176 Farvede, for
Størstedelen Blandinger af Hottentotter, Hollændere,
Negere og Malajer, og 22,543 i Kapstaden. As
ublandede Hottentotter fin-des nu ikke mange i
Koloniens Territorium . de saa Buskmænd have trukket
sig tilbage til dens nordiigere Egne. Størstedelen as
Befolkningen bekender sig til den engelske
eller den hollandske reformeerte Kirke. Ko-lonien
bestyres as en af Kronen valgt Gu-vernør, ved hvis
Side staaer et Raad paa 15 valgte Medlemmer foruden
Overdom-meren, der fungerer som Præsident, og en
lovgivende Forsamling paa 46 valgte Med-
lemmer. Koloniens Stat^indtægt i 1849 udgjorde 223,554
£st.; Udgiften derimod 259,201 £st. foruden 158,201
£st. til Hæren
(ialt 4,790 Md.). Koloniens Handel med Moderlandet er
i de senere Aar betydelig tiltaget. Den nedenstaaende
Oversigt om-
fatter tillige Natal, hvis Totalndførsel til England
i 1857 havde en Værdi af 88,174 £st. og Indførselen
derfra 146,737 £st.
til^ngland:
Kobber. ........
Strudsfjer ......
Guano .........
Ugarvede Huder . . . .
Faare- og Gedeskind . Elfenbeen. ......
Vin .........
Uld ...... ^ ...
Andre Artikler ....
Jalt
a England:
Klæder .........
Kul ...........
Isenkram ........
Jern, sorarb. og uforarb. famt uforarb. Staal . .
Sæbe og Lys .....
Værdi i ^st.
185^ ^1857
20,735
98,078
5,575
28,945
19,122
22,375
20,169
149,075
22,993
52,119
18,946
50,965
49,357
178,559
496,842
1,111,605
37,613
101,996
691,352
1,793,717
Værd ^ ^ ^
1854
i^st.
^1857
188,572 4,588 58,848
347,116 32,416 128,867
44,416 27.201
100,648 40,499
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
