Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231 Kaukafien, det uafhængige.
van (294,322 I.), Kutaiss (^05,702I.), Sche-macha
(603,006 I.) og Tiflis (491,485 I.), hvortil
kommer det saakaldte ,,Schamchals Distrikt^ med
25,785 I. Det Hele angives af Russerne til 3,807,^
[_] M. med 2,173,584I. (i Aaret 1851) altsaa 671
paa [_]M. Det nordligste Punkt ligger under 45^
n. Br.,. det sydligste under 38° 20’ n. Br.; det
vest-ligste^ under 55° ø. L., det østligste under 67°
ø. L. Mod V. har Transkaukasien det
Sorte Hav, mod Ø. det Kaspiske (med
Halvøen Abscheron og Bugten Kisil Agatsch^,
mod S. og S. V. Persien (hvorimod Aras-floden paa en
lang Strækning danner Grænd-
sen) og det Asiatiske Tyrki, mod N. det uaf-
hængige Kaukasus og Ciskaukasien, hvorfra
det østlig skilles ved Koisufloden og vestlig ved
Kaukasuskjæden. Det bestaaer i fysisk
Henseende af følgende Dele: ^) Sydaf-faldet as K an
k a sus (se ,,Kaukasus^) und-tagen den nordvestligste
Deel, thi der eje Russerne ikkun Kyststrimlen, medens
Bjerg-skraaningerne ere i Tscherkessernes Hænder. .^)
Daghestan ^Bjerglandet, eller Nord^ østaffaldet af det
sydøstlige Kaukasus (se Art. Derbent). ^) Kurdaleu,
eller den For-dybning mellem Kaukasus, Armenien og
Joans Bjerge, som gjennemstrømmes af Floden Kur,
der gaaer i S. Ø. til det
Kaspiske Hav. ^1) Højlandet hinsides
Kurdaleu eller en Deel af Armemens og Aderbejdschans
Bjerge. Her ligger paa Grændsen Bjerget Ararat,
ligeledes den store Indsø Goktschai og her løber Kurs
Biflod Aras. ^) Den Kjæde, der sor-binder Kaukasus med
Armenien, og dens Affald til det Sorte Hav. Her løber
Rioni (Phasisfloden). En historisk Ind-deling er i
^miretti, Mingrelien og
Grusien (Georgien) mod Vest; D ag h e-stan, Schirvan
og Talisch ved det Kaspiske Hav; Georgien omkring
Kur og Armenien (Akalzich, Erivan, Karabagh)
mod Syd og Sydvest. - Klimaet er for-
skjelligt efter Højden; i Kurdalen er der meget
varmt om Sommeren; Middeltem-peraturen i Derbent,
ved det Kaspiske Hav,
er 9°; i Tiflis er den 10° og Vintertem-
peratnren endog 2,°1. - Landet er srngt-bart og har
herlige Produkter, men endnu
er det^ langtfra tilstrækkelig opdyrket. Efter
de officielle Angivelser vindes i et Middelaar
blandt Andet: c. 282,000 Pd. Silke (Værdi, raa, over
21/2 Mill. Rdl.) ; over 650,000 danske AhmerVin (Værdi
^5^ Mill. Rdlr.); over 41/4 Mill. Pd. Bomuld (Værdi,
forarbejdet, ^ 7^ Mill. Rdlr.). Der kan udføres Korn,
og
Bjergenes Sider have ingen Skov. - Af Mineralier
vindes Kobber og Salt, og de^ skal være Spor af
Steenkul og Guld. - Hovedbefolkningen i Itniretti,
Mingrelien, Grusien og det egenlige Georgien
erGeor-giere, et smukt Folk af kaukasisk Rac^
(c. 600,000); V. og S. for dem, og desu-
den spredte over Provindsen, bo Arme-niere
(c. 600,000). Desudeu findes der nogle Tyrker
(Turkomanner), Persere, Ara-bere, Jøder o.s.v. -
Om Bjergfolkene
se ,,Kaukasus^. (^.)
Kaukasien, det uashængige, bestaaer af .^)
Tscherkessernes Land og tl) Les-ghiernes og
Tschetschensernes Land. Størrelsen kan ikke bestemmes
nøjagtig, men
er vel 6-700 [_] M.; Folkemængden an-
flaaes sor begge Landstrækninger tilsammen
til 1,200,000. ^) Tscherkessien (Cirkas-
sien) er den nordvestligste Deel as Bjerg-kjæden
Kaukasus, uavnlig dennes Sydaffald. Det er et
trekantet Land, der vender Spidsen mod V. Den
sydvestlige Side gaaer henved 40 M. langs det
Sorte Hav, men her have Russerue anlagt en Række
Fæstninger as større eller mindre Betydning, fra Anapa
i N. V. til Konstantinowsk i S. Ø., sor at afskære
Bjergfolkene fra Havet. Nordgrænd^ sen gaaer parallel
med Kuban sra V. til Ø., men ikke længer nordpaa,
end Tscherkes-serne see sig istand til at forsvare
den mod Russerne. Den kan til forskjellige Tider være
ikke lidt forskjellig, men gaaer aldrig nord-
ligere end Bjergenes Fod. Denne Grændse turde vel
være omtrent 45 M lang. Østgrænd-sen gaaer fra
N. Ø. til S.V. velen^20M. Trekanten er saaledes
nogenlunde retvinklet og kan anslaaes til en 400
[_]M. Tscher-kesserne .^: Røverne, er det Navn,
hvor^ med Tyrkerne betegne det ypperste Folk af den
Kaukasfusstamme, som kalder sig A d i g h e .^: de
Ædle. Det er et meget smukt Folk (c. 600,000 i Tallet)
af tvivlsom Herkomst, rimeligvis opstaaet ved en
Blanding as kan-kasiske og skythiske Stammer. De staa
un-der mægtige Høvdinge, der indbyrdes ere uafhængige
og leve i et patriarkalsk Forhold til deres Mænd. De
roses af Mange for Tapperhed, strenge Sæder, glødende
Fri-
hedskjærlighed og Uafhængighedsfølelse og for
deres Kjærlighed til Forsædrenes Minder, men Andre
give dem et langt ringere Sknds-maal. Vist er det,
at de ere meget uvidende og raa; de have, ligesaalidt
som de andre Kaukasusfolk, noget Aifabet. De ere
rov-begjærlige og dreve Slavehandelen saavidt, at
de endog solgte deres egne Døttre til de tyrkiske
Haremer, indtil Sultanen forbød denne Handel. ^
det 15de Aarh. vare de i Navnet Christne; senere
antoge de en Slags Muhamedanisme, nu synes de ingen
Religion at have. - 1^) Lesghiernes og de uashængige
Tschetschensers Land
ligger c. 40 M. Ø. f. Tscherkessernes og
tillige paa Nordsiden af Bjergmassen. Det omgives af
den høje Kaukasus, det russiske Daghestan (hvorfra
det tildeels skil-les ved Koisu) og Gvt. Stawropol,
mod hvilket Græudsen gaaer saa langt mod N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
