Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaukasus.
232
Kaukasus.
og V., fom Bjergbeboerne fee sig istand til at
forsvare den. Den sydlige Deel af Lan-
det kaldes Lesghistan (.^: Lesghiernes Land)
eller ogfaa Daghestan (Ordet taget i udvidet Forstand)
.^: Bjerglandet. Dette sidste Navn bærer det med
Rette, thi her har Kaukasus-naturen naaet den højeste
Grad af Vildhed. Det er langtfra frugtbart, men
dyrket med stor Flid. Beboerne ere vilde og grusomme,
men kraftige og ubetvingelige. De ere faua-tiske
Muhamedanere og tilhøre den religiøs-nationale Sekt
M n riderne, fom for en Menneskealder siden stistedes
af Mullah-Muhamed, og som nu anføres af den be-kjendte
Schamyl, der fra sine Klippereder
(først Akhulgo, derpaa Dargo og sidst
Ved e n) har kæmpet med Heltemod imod
Russerne. Tschetschenserne, der 1840 flut-tede sig
til Schamyl, bebo N. f. Lesghierne et særdeles skønt,
vandrigt og indtil Yppig^ hed frngtbart Land. Det
Hele er vel en 2^300 ^ ^. med e. 6^)0^0^ Beboere. .^
Rusferne have oprettet de kaukasiske Linier (se
Ciskaukasieu) , deels mod Per-sere og Tyrker, deels
og hovedsagelig sor at
holde Bjergfolkene itømme og tilsidst be-
tvinge dem. Den nordlige, der er den vig-tigste,
bestaaer af en Række smaa Fæstninger og Skandser
fra Hav til Hav langs Terek, Malka, Kuma og Knban; i
det Hele i en Udstrækning af henved 90 M. Den staaer
ved en meget vanskelig Vej, der gaaer over den høje
Kaukasus og forsvares ved eu lang Række af Fæstninger
(Vladikavkas er den vigtigste), i Forbindelse med den
sydlige Linie, og desuden gaaer der Veje fra den ene
til den anden langs de to Have. Det Hele støttes af
en stærk Armee. (^.)
Kaukasus er den mægtige Bjergkjæde, der paa Grændsen
af Europa og Asien strækker
sig i sydøstlig Retning fra Halvøen T am an,
mellem det Sorte og detAfovfkeHav, tilHalv-^en
Abscheron i det Kaspiske. Itnellem Spidserne as disse
Halvøer er der 167 M., men selve Bjergmassen er c. 150
M. lang. Dens nordvestlige Forbjerge naa til 45°
n. Br., dens sydøstlige næsten til 40°. Bredden vexler
fra 15 til 30-40 M. Nord-
f^ændsen betegnes af Floderne Terek og uban;
Sydgrændsen for største Delen af Kur, men vestlig
af Rioni og det Sorte
t .w. Mod N. falder den til meget flade letter; mod
V. fortfættes den, efter en Afbrydelse, hiinsides
Jenikalastrædet af de langt lavere Krimske Bjerge,
og mod S. staaer den ved en Tverkjæde i For-bindelse
med Armenien. - Mod N. er den langt stejlere end
mod S. Den bestaaer af 3 Hovedkjæder (af hvilke
den midterste er den højeste), der indeslutte en
Mangfoldig-hed af Længdedale, og fom ved Tverkjæder
ere forbundne med hinanden. Man kjender kun meget
ufuldkomment Bjergmassens geo-
logiske Forhold, men dog veed man, at den midterste,
højeste Deel bestaaer af Granit-dannelser (Granit,
Gnejs, Hornblende og smukke Porsyrlejer) , at der
N. og S. f. den findes Leerskiser, mod S. afbrudt af
mægtige Porfyrmasfer , og at der udenom dem igjen
findes Kalkformationer (Inrakalk). Man træffer i
Kaukasus Hovedmasse virke-lige vulkanske Bjerge og
Basaltmasser, men ingen virksom Vulkan. Derimod er den
vulkanske Kraft virksom paa Abscheron og paa nogle Øer
i det Kaspiske Hav. Ab-scheron har 125 Nastakilder,
de berømte
Ildudbrud, som mau har kaldt ,,den lille^
og ,,den store .^ld^, og nogle Dyndvul-kaner. Saadan
. sindes ogsaa ved Bjerg-kjædens nordvestlige Affald
paa Halvøen Taman. Kaukasus hører til de vildeste
Bjerg-kjæder, hvilket især gjælder om den mid-terste
og østlige Deel, men mindre om den vestlige, der
mere regelmæssig sænker sig til det Sorte Hav, og
som ogsaa er lavere.
Bjergenes Stejlhed og Vildhed, de snevre
Dale, de stejle, mørke Afgrunde besvære i høj Grad
Kommunikationen; Bjergpasserne frembyde de største
Vanskeligheder. D e ri a l,
det vigtigste, hed i Oldtiden ^r^ (^.^.^
^ og lukkedes paa sine Steder med Jern-porte. -
Højden er størst i Midten; her
ligger Elbrus (17,476 F.; efter Vichnevski kun
17,132) lige under 60° ø. L.; Kasbek eller Mquinvari
(15,527 F.; efter Vich-uevski kun 14,400 F.) ligger
20 M. sydøst-
ligere; et ubenævnt Bjerg mellem disse to er det
næststørste i Kjæden (15,891 F.) over Korsbjerget
(Schuar-Vahe) gaaer
Derialpasset i en Højde af 8,180 F. - Kaukasus
udsender ingen betydelig Flod,
men mange smaa. Vi have nævnt Kuban med dens
Bifloder; Kuma; Terek med Ak-fat; Koisn og Samur
paa Nordøstsideu^ Rioui og Kur med Alasan og Jora
paa Sydsiden. Indsøerne ere smaa og saa. Klimaet ved
Foden as Bjergmassen er om-talt under ,^Kaukasieu^;
Sneelinien uuder
42-43° findes 9,900 F. over Havet. Un-
der denne Bredde synes sølgende Regioner at kunne
antages: ^) den nedre Skovre-giou eller Bøgens Region;
her herske
Kastanie og Bøg, og findes god Kornavl;
^) den øvre Skovregion eller Fyr-rens og Birkens
Region, som gaaer til Trægrændsen, der findes over
5,500 F.
(et Sted sørst ved 6,300 F.); c) Busk-
væxternes Region eller den subal-pinske dannes især
af ^1^^.^^ ^^ ^i^^ nogle Vaccinier og Pilearter; den
gaaer til 8,400 F.; ^) Alpeplanternes R., hvis Former
ligne Alpeplanternes i
andre Bjergegne, gaaer fra 8,400- 9,000 F.;
^) Alpegræsfenes R. til 9,600 F.;.
^) Lichenernes R. til 9,900 F. Korn-grændfen og Bøgens
Grændse findes ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
