Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Long Island ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lot et Garonne.
325
Louis, Saint.
muuer. Det hører til den 12te Militærdi-
vision under den sydvestlige Overkommando, og danner
et Bispedømme under Erkestiftet
Albi.
Lot et Garonne, Dpt. i Frankrig, om-
givet af Dpt. Dordogne mod N., Lot og
Tarn et Garonne mod Ø., Gers mod S.,
Landes og Gironde modV. 97,^ [_]M.med 340,041
I. (1856) mod 341,345 I. (1851). Dpt. er et Højland,
hvis sydlige Deel op-
tages af Udløbere fra Pyrenæerne. Det gjennemstrømmes
i N. V. Retning af G a-ronne, som her optager
en stor Mængde mindre Floder, af hvilke de
betydeligste ere fra h. S. Lot og fra v. S. Gers
og Baise. Dropt, h. Bfl. til Garonne gjennemløber
dets nordlige Deel. Klimaet er i det Hele mildt
og sundt. Agerdyrkning og Vinavl er Besolkningens
Hovederhverv.
Af det hele Areal, 975,000 Tdr. Ld., er 521,000 Ager,
79,000 Eng, 121,000 Vin-land, 136,000 Skov og 73,000
Hede og øde
Land. Foruden de almindelige Kornforter dyrkes,
Hør, Hamp, Krap, Runkelroer og Tobak. Frngtavlen er
betydelig, især Blom-mer, Figener og Kastanier. Fyr,
Eg, Pop-pel, Pil og Valbirk ere de hyppigste
Skov-træer. Antallet af Hnsdyr angives til
13,800 Heste, 11,400 Muldyr og Æsler, 116,000
Stkr. Hornkvæg, 218,500 Faar, 4,500 Geder og 69,700
Svin. Af Mine-
ralprodukter findes Jern, gode Bygnings-steen, Leer,
Skifer og Gips. Dpt. er Sæde
for en livlig Industri; talrigst ereTeglvær-
kerne, Fajencefabrikerne, Brænderierne,
Reb-slagerierne, Oliemøllerne, Papirfabrikerne og
Garverierne. Der udføres Meel, Vin, Brændevin, Tobak,
Korkpropper, Lærred, Tougværk, tørrede Frugter og
Beg. Kom-munikationsmidlerne ere 34 M. Flodsejlads,
12 M. Kanaler, 48 M. Hovedvej, 60 M.
Departementsvej, 1,500 M. Bivej og 11 M.
Jernbane. Dpt. deles i 4 Arr., Agen(Hvst.),
Marmande, Nérac og Villeneuve. Det hører til den 14de
Militærdivision under
den sydvestlige Overkommando og udgjør
et Bispedømme under Erkestiftet Bordeaux. .Lothian,
East, se Haddington; L.,
Mid., se Edinbnrgh; L., West, se Linlithgow.
Lothringen, La Lorraine, fransk Ldsk., omfatter nu
Dptt. Moselle, Meurthe, Meuse, Vosges og en Deel af
Øvre Marne.
Lotshavn, en Udhavn i Norge, Lister og Mandals Amt,
i Nærheden af Farfnnd.
182 I. (1855). Loubés, Saint, Flk. i Frankrig, Dpt.
Gironde, Arr. og 2 M. N. Ø. f. Bordeaux.
2,600 I.
Loubressac, Flk. i Frankrig, Dpt. Lot, Arr. og 5
M.N.N.V. f. Figeac. 1,700 I.
Loudéac, St. i Frankrig, Dpt. C^tes du Nord, Hvst. i
Arr., 5 M. S. s. Saiut
Brieuc. 6,089 I. (1856). Fabrikation as
Lærred, Papir, Læder og Fajence. Loudun, St. i
Frankrig, Dpt. Vienne,
Hvst. i Arr., 7 M. N. N. V. s. Poitiers. 4,810
I. (1856). Fabrikation af Klæde, Lærred og smukk
Guldarbejde. St. led meget i Religionskrigene.
Loué, Flk. i Frankrig, Dpt. Sarthe, Arr. og 3
M. V. s. Le Mans. 2,000 I.
Louéche les Bains^ se Leuk. Lougen, se Christiania
Stift. Lougborough, Flk. i England, Sh. og
2 M. N. t. V. f. Leicester. 10,900 I. (1851).
Bomulds.^ og Uldmanufakturer. Loughrea, St. i Irland,
Pr. Connanght,
Sh. og 5 M. Ø. S. Ø. f. Galway, ved Nordsiden af
Søen Loughrea. 3,651 I. (1851), foruden 2,661 i
Distriktsarbejdshu-
set. Garveri, Liunedvæveri.
Louhans, St. i Frankrig, Dpt. S^ne et Loire, Hvst. i
Arr., 7 M. N. Ø. s. Macon.
3,644 I. (1856). Garverier, Kornhandel.
Louis, Saint, sransk St. i Senegam-
bien i Afrika, paa en Ø i Senegals Mun-
ding. 6,000 I.
Louis, Saint, St. paa S. Kysten af Øen Haiti i
Vestindien. God Havn.
Louis, Saint, St. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
Missouri, Cty. af s. N.,
ved Mississippis h. Br., 4 M. nedenfor Missouris
Udløb, 38° 37’ n. Br., 72° 35^
v. L. 77,850 I. (1850). St. er regelmæs-
sig og smukt bygget med brede og lige Ga-der, der
deels løbe parallel med Floden,
deels lodret paa den. De offenlige Byg-
ninger udmærke sig ved storartede Former og ere alle
anlagte i de sidste 20 Aar. Blandt milde Stiftelser
fortjener at nævnes
Byens Hospital, Søhvspitalet og Vajsen-
huseue. Af videnskabelige Anstalter er her et
katholsk Unniversitet, et medicinsk Kolle-gium,
flere Bibliotheker og udmærkede Sko-ler. St. Louis er
Hovedpunktet i de vest-lige Staters Handelsrørelse;
fra Missouri, Mississippi, Ohio og deres mange
sejlbare Bifloder samles Dampskibene i dette
Cen-trum. ^ 1852 var Antallet af ankomne
Dampbaade 3,184. De vigtigste Indførsels-
artikler ere Fedevarer, Meel, Hvede, Byg, Havre,
Hamp, Tobak, Kaffe og Sukker. St. er ved et udstrakt
Jernhanenet i For-bindelse med de vigtigste Punkter
af de øst-lige Stater, og det vil neppe vare længe
inden nye Baner udstrække deus Forbin-delser langt
mod Vest til de nye Stater, som der danne sig. Stadens
Industri er vel endnu i sin Barndom, men dog meget
betydelig ; de vigtigste Etablissementer ere
Kornmøllerne, Sukkerraffinaderierne, Olie-møllerne,
Tobaksfabrikerne Rebslagerierne, Sejldugsvæverierne
og Brænderierne. ^ den senere Tid ere betydelige
Maskinværk-steder opstaaede, hvor der foruden mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
