Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Long Island ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dn Gol, Saint.
326
Maskiner ogsaa sorsærdiges Lokomotiver.
Befolkningen var i 1830 knn 6,694, steg indtil
18^0 til 16,469 og i 1850 til 77,850, hvoraf 75,204
Frie. Af disse vare 23,774 fødte i Tydskland, 11,257
i Irland, 2,933
i England og 2,450 i andre fremmede Sta-
ter. .^ 1852 talte Staden 94,819 I. og er siden
betydelig tiltagen. Louis du Gol, Saint, Flk. paa den
franske Ø Réunion, en af de Mafkarenifke
Øer Øst sor Madagafkar. 7,000 I.
Louisiade, et Arkipelag af en utallig Mængde Smaaøer,
Ø. S. Ø. f. Ny Gui-
uea, mellem 8° og 12° f. Br., 167° og 173° ø. L. De
meest bekjendte ere Inrien, Woodlark, Dentrecasteaux,
Saint Aignan, Rossel og Sydøstøen. Paa den sidste er
et Bjerg 2,500 F. højt.
Louisiana, en af de sydlige Stater i det
Nordamerikanske Statsforbund, begrændset mod V. as
Texas, mod N. af Arkansas,
mod Ø. as Mississippi og mod S. af den Mexikanfke
Bugt. 1,945 [_]M. med 646,971 I. (1859). Landets
Overflade hæver sig intetsteds 200 F. over Havet og
i den
sydlige Deel ere mange Strækninger saa lavt liggende,
at de ere udsatte for Over-
svømmelse. Mississippi Fl. danner Sta-
tens Østgrændse indtil det Pnnkt hvor den optager
Red River. Denne sidste træ-der ind i Staten fra
N. V. og danner her med dens Bifll. flere Smaaføer,
der give Landet en sumpig Karakteer. Midten af Staten
er et lavtliggende Prairiedistrikt, og den sydlige
Deel Kystmoradser og Missis-sippis sor Oversvømmelser
udsatte Delta. Foruden de to alt nævnte store Floder
gjen-nemstrømmes Staten af en stor Mængde mindre,
af hvilke de ^vigtigste ere : Sabine, der paa en
Strækning danner Vestgrændse
og i sit Udløb i den Mexikanske Bugt ud-vider sig til
en Sø; Washita, v.Bfl. til Red River; Atchasalaya,
Mississippi
vestligste Arm og P e ar l, der flyder paa Grændsen
af Staten Mississippi. Af de talrige Søer er den
betydeligste Pont-chart r a in. Mississippi er
sejlbar for de største Dampskibe langt ud over Statens
Grændse og ligeledes Red River. Vinteren i Louisiana
er mild, men dog strengere end i de østlige Stater;
den stærke Sommer-varme frembringer i et faa moradsigt
Land fordærvelige Uddunstninger, der hvert Ef-teraar
fremkalder Epidemier af gul Feber. En stor Deel af
Landet er overordeulig frugtbar, men kun 1/10 af det
Hele var i
1855 under Dyrkning, deraf 18,^ [_]M.
med Sukkerrør, 45,4 [_] M. med Bomuld,
47,^ [_] M. med Majs og 0,^4 [_] M. med
Ris. Store Strækninger ere bedækkede med
Skove af Valnød, Eg, Ask, Poppel, Fyr
o. s. v. Skjøndt denne Stat har sejlbare Vandveje i
en Længde as over 500 M. og
saaledes langtfra kan have et saa stort Be-hov for
Jernbaner fom andre af de Fore-nede Stater, var
der dog i Begyndelsen af 1859 aabnet Jernbaner i
en Udstrækning af c. 90 M. Handelen er overordenlig
udbredt og strækker sig ved Hjælp af de store sejlbare
Floder ind i Hjertet af de Forenede Stater. Denne
Handel drives fornemlig over New Orleans. Statsind-
tægterne^ i Aaret til 31te Decbr. 1858 ud-gjorde
5,396,000 Rdlr., hvoraf 1,984,000
Saldo fra forrige Aar; Udgifterne ndgjorde
3,510,000 Rdlr., altsaa Oversknd 1,886,000
Rdlr. Stat^gjælden udgjorde ved Udgan-
gen af 1858 talt 20,070,000 Rdlr. - Af
den foran anførte Befolkning vare 325,007
frie Hvide, 18,164 frie Farvede og 303,800
Slaver. ^ Spidsen for Statsregeringen staaer en
Guvernør og en Viceguveruør, valgte paa 4 Aar,
deu sidste tillige Præsi-dent i Senatet. Ogsaa
Statssekretæren væl-ges af Folket paa 4 Aar. Senatet
bestaaer
af 32 Medlemmer, valgte paa 4 Aar; Re-præfentanternes
Hus af 70 til 100 Med-lemmer valgte paa 2 Aar. Begge
Klasser
nyde en daglig Godtgjørelse as 4 Dollars (c. 71/2
Rdlr.). Den øverste Domstol be-staaer af en
Overdommer, valgt af hele Folket paa 10 Aar, og 4
Dommere, valgte
i Distrikter ligeledes paa 10 Aar. Desuden er der 24
Dlstriktsretter. - Af 278 Kirker
i Louisiaua i 1850 tilhørte 72 Baptisterue,
12 de Episkopale, 106 Methodisterue, 55 de
romersk Katholske og Resten andre Sekter. - L. b^ev
opdaget 1691 af La Salle.
Frankrig afstod det til Spanien 1762, men fik det
tilbage 1800, hvorefter det i 1803 solgte
det til de Forenede Stater for 11,250,000 Dollars og
nogle Gjældsfordringer. Det Gebet, hvorover Frankrig
faaledes opgav Højhedsretten, indbefattede næsten
hele Stræk-
uingen mellem Mississippi og Rocky Moun-
tains. Den nuværende Stat blev optagen
i Unionen 1812.
Louisville, 1) Flk. i de Forenede Sta-ter i
N. Amerika, Tennessee, Cty. Blount,
33 M. Ø. t. S. f. Nashville, ved Fl. Hol-ston. Livlig
Handel. 2) St. i Kentucky, Hvst. i Cty. Jefferson,
ved Ohio, 11 M. V. f. Frankfort. 51,726 I. (1853),
mod 21,210 I. (1840). Smukt bygget St. med prægtige
offenlige Bygninger, Universitet og medicinsk
Kollegium. St. ligger tæt ueden-for Ohios Fald og en
Kanal er bygget for
at omgaae Faldene. Handelen er overor-
denlig betydelig, navnlig paa New Orleans,
og hele Handelsomfætningen ansloges i 1850
til 50 Mill. Dollars. De vigtigste Udfør-selsartikler
ere Tobak, Flesk, Hamp og Meel.
Antallet as ankomne Dampskibe nedenfor Faldene
udgjorde i 1851 1,124 og omtrent ligefaa mange
ovenfor. Stadens Rhederi
ejede i 1852 Dampskibe as 5,250 K. Lst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
