Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Long Island ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Luxemburg.
Pr. og 5 M. Ø. S. Ø.. f. Pamplona.
2,000 I. Karlistforfamling 1834.
Lumbrales, Flk. i Spanien, Leon, Pr. og 12
M. S. V. f. Salamanca. 2,620 I. (1852^.
Lumello, Flk. i Sardinien, Div. og
4 M. S. f. Novara, ved Agogna. 4,500 I.
Lund, St. i Sverrig, Malmøhus Lån,
2^ M. N. Ø. f. Malmø. 7,254 I. (1855).
St. ligger paa en Slette ved den forhen
sejlbare Wårpinge Aa, og er Sæde for Ri-
gets andet Universitet (stiftet 1660), en Bi-skop og
den fkaanske Hypothekforening. Den har to Kirker,
af hvilke Domkirken, grnnd-lagt i det 11te Aarh.,
er den største i Sver-
rig, næstefter Upsala og Linkopings Dom-kirker. Af
offenlige Bygninger ere de vig-
tigste de til Universitetet^ hørende, den aka-demifke
Forenings Hns , Kathedralskolen (c. 300 Elever),
Raadhuset og Hospitalerne.
Ved Universitetet er et Bibliothet paa 60,000
Bd. og mange Haandskrifter, famt de sæd-vanlige
Samlinger. Antallet af Professorer er fastfat til
25, 4 i hvert af de 3 Fakul-teter for Theologi,
Inrisprudents og Me-
dicin og 13 i det filofofiske Fakultet. An-
tallet af Studerende er omtr. 400. Paa Pladsen
foran Lundegaard er oprejst en Billedstøtte for
Digteren Biskop Tegner. St. har sit Hovederhverv af
Universitetet;
dens Bygningers Asfuranceværdi i 1855
var 1,172,109 Rdlr. ^Sparebanken inde-
stod s. A. 622,181 Rdlr. L. er en gam-mel St., der
alt havde Betydning sør Chri-
stendommens Indførelse og fik det alt mere, da den
blev Sæde sor en Erkebiskop. Den har altid spillet
en stor Rolle i Stridighe-derne mellem Danmark og
Sverrig.
Lunden, Flk. i Danmark, Htgd. Hol-steen,
Ldsk. Nordditmarsken, 2 M. N. N. V. s.Heide. 1,577
I. (1855), 1,457 I. (1845).
Kirke med 2 Præster, Postexpedition,
Told-oppebørsel. Borgerskole med 3 Klasser og c. 300
Elever. Landbrug. Handel og Haand-værk.
Lundenburg, Flk. i Østerrig, Måhren, Kr. og 7
M. S. S. Ø. f. Brultn.2,500I. (1846).
Lunel, St. i Frankrig, Dpt. Hérault,
Arr. og 3 M. Ø. N. Ø. f. Montpellier.
6,500 I. Brændevinsbrænde^, Likørdestilla-tion.
Betydelig Vinhandel. Luneray, Flk. i Frankrig,
Dpt. Nedre
Seine, Arr. og 2 M. S. V. f. Dieppe. 2,000 I.
Lunéville, St. i Frankrig, Dpt Meurthe,
Hvst. i Arr., 4 M. Ø. S. Ø. f. Nancy, ved
Meurthe. 15,301 I. (1856). Uld-,
Bomulds- og Silkemanufakturer, Garverier,
Fajencefabriker, Metalstøberier. Store
Ka-vallerikaserner. Fredsslutning 1801. Lungro,
Flk. i Neapel, Calabria Citra,
51/2 M. N. t. V. f. Cosen^a. 3,200 I.
Lunigiana er et Fællesnavn for den sydlige Deel af
Htgd. Parma, den fydvest-lige Deel af Modena og den
sydøstlige Deel af Sardinien.
Lunzenau, St. i Kgr. Sachfen, Rgbz.
og 7 M. S. S. Ø. f. Leipzig, ved Fl. Mulde. 2,344
I. (1849).
Lupata, se Asrika.
Lupersac, Flk. i Frankrig, Dpt. Creuze,
Arr. og 2 M. Ø. N. Ø. f. Aubusson.
2,300 I.
Lupsa, Flk. i Østerrig, Siebenbiirgen,
Kr. og 6 M. N. V. f. Karlsbnrg. 2,400 I. Lurcy le
Sauvage, Flk. i Frankrig, Dpt. Allier, Arr. og 5
M. N. V. f. Mon-lins. 3,000 I.
Lure, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Sa^ne,
Hvst. i Arr., 4 M. Ø. N. Ø. f. Vesoul. 3,273
I. (1856).
Lurgan, St. i Irland, Pr. Ulster, Sh. og 3
M. N. Ø. f. Armagh. 4,211 I. (1851) foruden 440 i
Distriktsarbejdshuset. Betydelig Linnedindustri.
Lurø, en Ø i den Norske Skærgaard,
ligger ved Norges Vestkyst, næsten under
den nordlige Polardkreds. Oversladen er jevn og
veldyrket. Med slere Smaaøer dan-ner den Lurø Sogn med
1,394 I. (1855). Paa Øen er Handelsstedet af s. N.
Lustgnan, St. i Frankrig, Dpt. Vienne, Arr. og 3
M. S. V. f. Poitiers. 2,500 I.
Lustgny, Flk. i Frankrig, Dpt. Aube, Arr. og 2
M. Ø. S. Ø. f. Troyes. 1,300 I.
Lussac, 1) Flk. i Frankrig, Dpt. Gi-
ronde, Arr. og 2 M. Ø. N. Ø. f. Libourue.
2,600 I. 2) St. i Dpt. Vienne, Arr. og 11/2
M. V. S. V. f. Montmorillon, ved Vienne. 1,700 I.
Lusstn, en af de Qnarneriske Øer, hører til Østerrig,
Litorale, Kr.Istrien, og er ved en Bro forenet med
Øen Cherso. 3,^4 [_]M.
stor med 10,600 I. (1853). Paa Øen lig-
ger Flk. Lussing rand e med 2,389 I. og Staden
Lusfinpiccolo, med 5,179 I.
(1853), stor Havn, Skibsbyggeri og Handel
med Vin.
Luton, St. i England, Sh. og 4
M. S. t. Ø. f. Bedford. 10,648 I. (1851).
Fabrikation af Straavarer, Bryggeri.
Lutry, St. i Schweiz, Knt. Waadt,
1/2 M. Ø. S. Ø. f. Lansanue, ved Genser-
sven. 2,011 I. (1856).
Lutter am Barenberge, Ldsb. i Braun-
schweig, Kr. og 3 M. Ø. N. Ø. s. Gan-dersheim. 1,300
I. Slag 1626.
Lutterworth, St. i England, Sh. og 3
M. S. t. V. s. Leicester. 2,446 I. (1851).
Luxemburg, 1) et Sthgd. i det vestlige Tydskland,
er en Deel af det Tydske For-
bund, men udgjør tillige en egen Stat, der staaer i
Unionsforhold til Holland. Det er omgivet af Belgien
mod V., Rhinpreus-sen mod N. Ø. og Ø. og Frankrig
mod S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
