Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Long Island ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
med 195,028 I. (1859), for
Størstedelen Tydske, der dog som oftest tillige tale
Fransk. Landet har Bjergka-rakteer og opfyldes af
Ardennerne med store Skov- og Hedestrækninger. Den
vigtigste
Flod er Mosel paa Østgrændsen; til den
flyde middelbart eller umiddelbart alle Lan-dets
øvrige Vandløb, af hvilke de betyde-ligste ere Sure
eller Sauer, der optager
Alzig, Wiltz og O ur. Klimaet er tem-
meli^ ublidt, men sundt. Af det hele Areal
er Ager 44%, Eng 10%, Skovland 31%,
Græsgang 13%, Haver, Vinland, Byg-mnger
c. 2%. Jordbunden er ikke vel skikket sor egenlig
Agerdyrkning; derimod
frembringes betydeligt Hør, Hamp og Olie-
planter. Kvægavlen spiller en stor Rolle
i Landbruget. Jagten er for Mange et ikke
uvigtigt Erhverv. Bjergværksdriften leve-rer noget
Jern. Industrien er ikke meget betydelig; vigtigst ere
Linned- og Uldmanu-sakturerne og Garverierne. Landet
har en Forfatning med Stænder, hvis Grundlov
af 9de Juli 1848 blev modificeret ved kgl. Forordning
af 27de Novbr. 1856. Stæn-
derforsamlingen tæller 31 Medlemmer, valgte ved
indirekte Valg. ..^ Spidsen for Admi-uistrationen
staaer en Regering, bestaaende af en Statsminister, 2
.^ 3 Generaldirek-torer og 2 .^ 3 Regeringsraader. 2)
Hvst. i
Sthtgd. af f. N., tydsk Forbundsfæstning, ved Alzig,
21 M. S. S. V. f. Køln, 26 M. S. Ø. f. Brissel. 12,000
I. St.
er Sæde for Regeringen og
Stænderfor-samlingen. Garnisonen bestaaer sor
Stør-stedelen af Preussere. 3) Pr. af Kgr. Bel-gien,
omgiven as Prr. Namur og Lulttch, Rhinpreussen,
Sthgd. Luxemburg og Frank-
rig. 80,5 [_]M. med 196,854 I. (1859).
Pr. er bjergfuld og har samme Karakteer
som Sthtgd.; dog er den i det Hele bedre dyrket. Under
Belgien 1, S. 256 findes
en Tabel, der viser Arealets Fordeling. Den hører
sor Størstedelen til Maas’s Flod-gebet , som herfra
optager S em o y og Onrt.
Sure og Wilz flyde til Mosel. Pr. de-
les i 5 Arr. og tæller 11 Stæder.
Luxeuil, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Sa^ne, Arr. og
2 M. N. t. V. f. Lure. 4,300 I. Varme Bade, der alt
vare be-kjendte paa Romernes Tid.
Luxey, Flk. i Frankrig, Dpt. Landes, Arr. og 6
M. N. f. Mont deMarfan.1,700I.
Luxor, Ldsb. i Øvre Ægypteu, paa Ruinerne af det
gamle Theben.
Luynes, St. i Frankrig, Dpt. Judre et Loire, Arr. og
11/2 M. V. f. Tours. 2,200 I.
Luz, St. i Frankrig, Dpt. Øvre Pyre-
næerne, Arr. og 2 M. S. S. Ø. f. Argel^s. 3,000 I.
Luzarches, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine
et Oife, Arr. og 3 M. Ø. N. Ø. f. Pontoise. 1,600 I.
Luzech, Flk. i Frankrig, Dpt. Lot, Arr. og 2
M. N. V. s. Cahors, ved Lot. 1,900 I.
Luzern, 1) Knt. i Schweiz, omgivet af Argau , Zug ,
Schrvr^ ^ Unterwalden og
Bern. 22,^ [_]M. med 132,843 I. (1850),
næsten Alle Katholiker. Kantonet er bjerg-fuldt,
fornemlig i den sydlige Deel (Pila-tus, Rothhorn). ^
S. Ø. sender Vierwald-stædter Søen en Bugt ind
til Staden Lu-zern; deus Afløb Reuss gjennemløber
Kan-tonets østlige Deel; den optager her Emme
fra v.S. Til Aar flyde Luthern, Suh-ren og Wynen. De
betydeligste Søer
foruden den alt nævnte ere ved Sempach og
Baldeck. Agerdyrkning og Kvægavl er Hovederhverv;
Kornproduktionen overstiger Kantonets eget
Forbrug. Der lægges me^ gen Vind paa Frugtavl. -
Ved Jesuiter-
nes Indkaldelse i 1844 gav L. Anledning
til Sonderbundskrigen. For at dække den derved gjorte
Gjæld bleve siden alle Klostre ophævede og deres
Ejendomme inddragne.
2) Hvst. i Knt. af s. N., 9 M. Ø. t. N.
s. Bern, ved Reuss’s Udløb as ^uzern Søen.
10,068 I. (1850). St. er Residents sor
den pavelige Nuntius, har sem Kirker og
en polyteknisk Skole. Ubetydelig Industri.
Reuss deler St. i tvende ved fire Broer forenede
Dele. Tæt udenfor Staden er i Sandstensklippen
udhugget en døende Løve efter Model af Thorvaldsen
til Minde om
de i Paris den 10de August 1792 faldne
Schweizere. L. besøges aarlig af en stor
Mængde Rejsende, som herfra gaa til Rigi.
Luzk, St. i Rusland, Gvt. Volhynien,
32 M. V. N. V. f. Shitomir. 6,434 I. (1850).
Luzy, St. i Frankrig, Dpt.Niévre, Arr.
og 41/2 M. S. f. Ch^teau Chinon. 2,500 I.
Lubbecke, St. i Preussen, Pr. Westpha-
len Rgbz. og 21/2 M. V. t. N. f. Minden. 2.839
I. (1855).
Lubben, St. i Preussen, Pr. Branden-
burg, Rgbz. og 81/2 M. S. V. f. Frank^ furt, paa en
Ø i Fl. Spree. 4,523 I. (1855).
Lubbenau, St. i Preussen, Pr. Bran-
denburg, Rgbz. og 9 M. S. V. f. Frank-furt, ved
Fl. Spree. 3,057 I. (1855).
L^beck, 1) en af de 4 Tydske Fristæder, ligger med
Størstedelen af dens Gebet ved og omkring Traves
Munding, mellem det Oldenburgske Fstd. Lubeck,
Holsteen, Lauen-
burg og det Strelitziske Fstd. Ratzeburg,
hvorimod enkelte Parceller findes adspredte i de
nævnte Provindser. ..^ Forbindelse med Hamborg
besidder den Amtet Berge-dorf ved Elben. Arealet af
dens Gebet udgjør, foruden Bergedorf, 51/4 [_]M. med
43,225 I. (1857) , hvoraf i Staden L. og
dens Forstæder 30,717. Jordbunden er
deels Marsk og deels Geest og i det Hele meget
frugtbar. Staden L. ligger 8 M.
N. Ø. f. Hamborg ved Trave, hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
