Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttringhausen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madagaskar.
337
Madeira.
bedækket med lavere Bjerge. Omkring disse Højlande
ligger der en 10-15 M. bred,
lav, tildeels sumpig og paa sine Steder
med mange Søer opfyldt Kyst. Kun to
Steder mod S. (ved Kap St. André og Kap St. Vincent)
og et Sted mod S. Ø.
(ved Fort D au p h in) gaa Bjergeue ud til
Havet. Overgangen fra Højland til Lavland er faa
brat, at Floderne næsten alle danne Vandfald ; de ere
derfor kun fejl-bare faa M. ind i Landet, og desuden
bli-ver deres Besejling vanskeliggjort ved Sandbanker
soran Mundingerne. Den største er rimeligvis B etsi
bu k a, der gaaer mod N., maaskee sorbi Tananariva,
til Vest-kysten. Her er ogsaa Mantao; paa Øst-siden
Manangara og Mangara. - Klimaet er tropisk; paa Kysten
er der meget hedt, og især paa Østkysten særdeles
usundt. Højlandet har tempereret Klima. Vegetationen
er saa rig og pragtfuld fom faa Steder paa Jorden. Ris
er
§ovednæringsmidlet og dyrkes saavel paa øllandet som
ved Kysten; desuden er der Overflødighed paa de audre
tropiske Brød-frugter, og ikke mindre paa de saakaldte
Sydfrugter og paa Vin. Kaffe, Tobak, Olieplanter (11
Arter), Farveplanter o. f. v. voxer overalt. Desuden
er den nordlige Deel af Højlandet bedækket med en
tæt ^kov af kæmpemæssige Træer. Trevlerne af ^^
r^.^ forarbejdes til Tøjer; de giftige Frugter af
Tanguintræet bruges ved
de hyppige Gudsdomme. Afrikas store
Rovdyr og Pachydermer fiudes ikke, men
derimod fortrinligt Hornkvæg (vilde Bøfler),
mange Faar og saa mange vilde Svin, at Indbyggerne
kalde deres Ø Nossin-dambo .^. Vildsvinenes Land. Aber
og
Fugle i talløs Mængde befolke Skovene.
Her er baade Cochenille og Silkeorme. Men der er
ogfaa kæmpestore Slanger og i alle Floder en^ Mængde
Alligatorer. Af
Metaller findes ifær Jern. Indbyg-gerne kalde sig
selv Malgascher (.^1^
^.^); de have fælles Sprog, der skal røbe semitisk
Oprindelse, men ere iøvrigt
vistnok et blandet Folk (som det almindelig
menes af Arabere, Malajere og
Sydafrika-nere). Antallet angives af de fidste
Rej-sende til 6 Mill. De, fom bebo Højlandet, ligne
mest Malajere; de ere olivenfarvede, ja ofte lysere
end Sydeuropæerne; til dem høre Ovaherne. Derimod ere
Beboerne af Vestkysten langt mørkere, have større og
stærkere Legemer, og ligne Kafferne: til dem høre
de grusvmme S e kelave r. Alle ere de krigerske,
men tillige hevngjerrige og grusvmme. De fleste
leve af Agerbrug og Kvægavl; men der er dog, ifær
hos Ovaherue, nogen Induftri. De for-færdige gode
Jernvarer; smukke Sølvkjeder;
Silke- og Uldtøjer, især Tepper, o. s. v.
Regeringssorfatningen er overalt despotisk; Religionen
hedensk og meest plump Over-tro. Ovaherne have,
skjøndt faa i Antal, i dette Aarhundrede bemægtiget
sig hele Øen og herske euduu over de 20 eller 22
Riger (Provindser) , hvori den er deelt. Deres Konge,
Radama (^ 1828), aabnede Landet for europæisk Kultur
og Christen-dommen; ved hans Død var der 100 christne
Skoler med 5,000 Disciple. Men hans Efterfølgerske,
Ranavalona, der døde 1852, afbrød Forbindelsen
med Europæerue og udryddede Christendommen med
stor Grumhed. Nu regerer hendes Søn Rako-ton
Radama. Tananariva (18° 56’ f.
Br. og 64° 36’ ø. L.; 4,000 F. over
Havet), midt i Landet er Hovedstaden, har
omtrent 3,000 velbyggede Huse og 40,000 I. (efter
Andre 20,000 eller 25,000 eller
80,000). Her have Ovahhøvdingerne deres Residents og
deres Gravmæle. SV. for den ligger Ovahernes anden
Stad, Amba-tnmeua, med omtrent 1,500 Huse. Ta-mat
av e er vel en lille By, men paa Grund af sin ret
gode Havn Hovedhan-delspladsen paa Østkysten. - Øen
blev op-daget 1506 af Portugiserue, fom kaldte den
St. Lorenzo. Senere (1665) nedsatte Fransk-mændene
sig paa Kysten, men deres Kolo-nier gik tilgrunde
ved Sygdomme og de Indfødtes Anfald. Nu have de kun
Kolo-nier paa Øerne Nosfi-Be .^: den store Ø (med
hosliggende Smaaøer) paa Nord-vestsiden og St. Marie
(eller Nosfi Ibrahim) paa Østsiden. Efter ofsicielle
Beretninger havde i 1853 den første 15,178 I., og
den anden 5,792. Den sørste er overordenlig smuk,
har sundt Klima og er i det Hele i Opvæxt, især siden
den i 1841 blev en Frihavn. Den anden har
sumpige Egne og er tildels usund. Begge
ere de rige paa Skibstømmer og producere megen Ris.
(^.)
Madarasz, Flk. i Østerrig, Ungarn, Dst. Kumanien,
2 M. N. N. V. f. Kardszag.
7,400 I.
Maddalena, den største af de Sardinien tilhørende
Øer i Bonifacio Strædet mellem
Corsica og Sardinien. 1,500 I.
Maddaloni, St. i Neapel, Terra di Lavoro, 3
M. N. N. Ø. f. Neapel. 12,000 I.
Madeira, en Portugal tilhørende Øgrup-
^ pe i Atlanterhavet, N. f. de Canariske Øer,
bestaaer af Øerne Madeira, Porto
Santo og Desertas; de sidste ere smaa
ubeboede Klippeøer. Hovedøen Madeira,
35° 45’ n. Br., mellem 0° 20’ og 1° ø. L., er c. 20
[_] M. stor og tæller tillige-
med Porto Santo c. 100,000 I. Den er
henved 10 M. lang fra Ø. til V. med en
største Bredde af noget over 3 M., bjerg-
fuld og af vulkausk Oprindelse. Kysterne hæve sig
fra begge Sider stejlt fra Havet 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
