Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttringhausen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Madeira.
338
Madrid.
mod det Indre, hvor Bjergmassen er gjen-nemfuret af
dybe Kløfter og Dale med rivende Strømme. Det højeste
Punkt Ruivo er henimod 6,000 F. over Havet. Klimaet
er berømt for dets Mildhed og Stadighed og ansees
for ualmindelig sundt, saaat en Mængde svagelige
Personer søge herhen for Helbredens Skyld. Aarets
Middelvarme er 16°, Vintertemperatureu mellem 12°
og 13°, Sommerens c. 19°. Klimaet er naturlig-
vis afhængigt af Højdeforholdene og i det
Hele mildere^ paa Sydsiden end paa
Nord-siden. Jordbunden er meget frugtbar og
Vegetationen overordenlig rig. ^ den ne-derste Region
findes en Mængde tropiske Planter som Daddelpalmen,
Sukkerrøret, Oliventræet, Figentræet og flere;
derefter følge de sædvanlige Europæiske Frugter og
Kornsorter, fornemlig Hvede og Majs, og her forekommer
ogsaa Vinen. Denne sidste har indtil Druesygdommeus
Udbrud været Øens vigtigste Plante og der udførtes
aar-
lig mellem 20 og 30,000 Piber Vin. Syg-
dommen har imidlertid rafet med saadan Voldsomhed,
at Vinavlen her næsten ganske er ophørt, hvilket
har fremkaldt overorden-lig megen Elendighed blandt
Befolkningen. Efter dette Belte følger et Skovbelte,
der blandt andet indeholder flere Kastanieskove,
som afgive et vigtigt Næringsmiddel for
Befolkningen. Den øverste Region er be-dækket med Hede
og Lyng hvor ikke de nøgne Klipper bryde frem. Øen
har de sædvan-lige Husdyr, men for det Meste af fmaa
og maadelige Racer; Svin holdes i stor Mænge. Øens
Hvst. og eneste By er
Funchal. - M. blev opdaget 1420; den
var da bedækket med Skov, som blev an-tændt og
hvis Brand skal have varet i 7 Aar. Portngiserne
koloniserede Øen og dyrkede i Begyndelsen især
Sukkerrøret, der senere afløstes af Vinstokken. Sukker
og Kaffe syues uu at skulle blive Hovedpro-dukterne.
Madeira, en af Amazonflodens mægtige Bfll. i
S. Amerika, dannes ved Forenin-gen af flere Floder, af
hvilke de betydeligste ere Gnapore, Mamore og Bent. De
to sidste forene sig paa Bolivias N. Ø. Grændse. .^
Brasilien har den N. Ø. Løb og salder
fra h. S. i Amazonfl. 400 M. lang.
Madeley, Flk. i England, Shrop Sh., 3
N. Ø. S. Ø. f. Shrewsbury. 8,525 I. (1851). Kul-
og Jernværker.
Maderno, Flk. i Lombardiet, Pr. og 5
M. N. Ø. f. Brescia, ved Garda Søen.
1,500 I.
Madison, 1) Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Connecticut, Cty. New Haven, 7 M. S. s. Hartford,
ved Long Island
Sund. Skibsbyggeri. 2) Flk. i Georgia, Hvst. i
Cty. Morgan, 8 M. N. t. V. f. Milledgeville. 1,600
I. Bomuldshandel.
3) St. i Indiana, Hvst. i Cty. Jefferson, ved Ohio,
18 M. S. S. Ø. f. Indiana-polis. 3,798 I. (1840),
8,681 I. (1850).
Bomulds^ og Uldmanufakturer, Jernstø-berier, store
Slagterier. Betydelig Handel.
4) Hvst. i Wiscousin, 43° 5^ n. Br.,
71° 40’ v. L., 155 M. N. V. f. Washing-ton. 3,500
I. (1853). Universitet. St. er i rask Opkomst. 5)
M. Conrt House, Flk. i Virginia, Hvst. i Cty. Madison,
16 M. N. V. f. Richmond. 800 I.
Madras, et af de 3 Præsidentskaber, hvori det
engelske Ostindien er inddeelt, ind-
befatter den sydlige Deel af Forindien, og
bestaaer af følgende Dele:
Umiddelbart Gebet . . Indiske Stater i Sub-
sidieforhold (Mysore,
Cochin og Travancore) Tributpligtige Skytsstater
Tributfri Skytsstat (Pn
ducottah) .......
^.^.
Befolkning.
6,235
22,302,000
1,775 616
4,300,000 391,000
55
62,000
8,681
27,055,000
Desudeu ligger indenfor Præsidentskabets Grændser
franske Besiddelser, 9 [_]M. med
180,000 I., og portugisiske, 50 [_]M. med 313,000
I. Med Hensyu til Naturbeskaf-fenhed, se Asien 1
S. 146 og 147. -
Prs. deles i administrativ Henseende i 22 Distrikter.
Madras, St. i Engelsk Ostindien, Hvst. i Prs. af
s. N., 13° 5’ n. Br., 98° 1’ ø. L.,
ligger paa Koromandelkysten, ved den Ben-
galske Bugt. Befolkningen angives meget forskjellig,
fra 300,000 til 720,000 I. M.
bestaaer af Fæstningen Fort St. George, den Sorte
Stad og Europæernes Boliger. De to første ligge paa
den flade Strand tæt ved Havet , hvorimod de sidste
ligge enkeltvis indad Landet omgivne af Haver. ..^
Fortet ere de prægtige Regeringsbygnin-ger og store
Magasiner. Den Sorte St. er ikke udelukkende beboet
af Indfødte, men her findes flere prægtige og brede
Gader, beboede af Europæere. St. har ingen Havn,
men Skibene maa ankre paa den aabne Rhed, hvor stærk
Søgang fra den Bengal-ske Bugt ofte vanskeliggjør
Landingen.
Skjøndt Handelen langtfra har den Vig-
tighed som i Calcutla og Bombay, er den dog meget
betydelig.
Madre de Dios, en Øgruppe i det
Store Ocean, ved Patagonieus S. V. Kyst, mellem
de større Øer Wellington og Han-uover. Øerne ere
bjergfulde og har en ringe indiansk Befolkuing.
Madrid, Hvst. i Spauieu, 40° 25’ u. Br., 13° 58’
ø. L. 475,785 I. (1855). M. ligger paa en ujevn
Højslette c. 2,000 F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
