- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
348

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malembe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mansnra.

Mara^i.

.^lrr. og 21/2 M. S. s. Ruffec, ved Charente. ^,000
I. Mansura, St. i Ægypten, ved Nilen,

7 M. S. V. s. Damiette. Bomuldsmanu-saktur.

Mantes, St. i Frankrig, Dpt. Seine

et Oife, Hvst. i Arr., ved Seines v. Br.,

7 M. V. t. N. f. Paris. 5,046 I. (1856).

Garverier, Bryggerier. Handel med Vin og Korn.

Manteygas, St. i Portugal, Pr. Beira, 13
M. Ø. N. Ø. f. Coimbra. 2,500 I.

Mantua, St. og stærk Fæstning i Øster-

rigfk Italien, Hvst. i Pr. af s. N., 17
M. V. t. S. s. Venedig, paa en Ø i en af Mincio dannet
Sø. 29,909 I. (1851) for-

uden Garnifonen. Bispesæde. M. er en smuk By med
store offenlige Pladser, mange

prægtige Kirker med rige Kuustskatte, gamle

Palladser, Arsenal, Theater, offenligt Bi-

bliothek (80,000 Bd.). Uld- og Silkema-

nusakturer, Garverier, Saugmøller. M. er er en as
Italiens ældste Stæder.

Manytsch, Fl. i Rusland, v. Bfl. til

Don. Manzanares, St. i Spanien, Ny Ca-

stilien, Pr. og 6 M. Ø. t. S. s. Ciudad Real. 7,734
I. (1852). Fabrikation as Klæde og Sæbe.

Manzat, Flk. i Frankrig, Dpt. Pu^ de Dolne, Arr. og
2 M. V. N. V. f. Riom. 2,000 I.

Manziat, Flk. i Frankrig, Dpt. Ain, Arr. og 31/2
M. V. N. V. f. Bourg en Bresse. 1,700 I.

Ma^ø, en lille Ø i Nordsøen, 3/4 M.

fra Slesvigs Kyst, 13/4 M. S. V. f. Ribe.

Den bestaaer egenlig af 2 Øer, Manø og den noget
mindre Gammel Manø, famt de smaa Kathale Holme. Kun
Manø er

beboet. 226 I. (1855). Byen ligger paa

en Sandstrækning paa Øens Vestside, har

sin egen Kirke og udgjør et Sogn, hvis

Præst tillige er Skolelærer. Øerues sam-lede Størrelse
er 924 Tdr. Ld. og de ere

skyldsatte for 205,^ Tdr. Ager og Engs Htk.

Jordbundeu er for Størstedelen lavtliggende
Marskland, der i de senere Aar er tiltaget temmelig
meget. Mændenes Hovedbeskæs-tigelse er Søfart og lidt
Fiskeri; Fruentim-merne besørge Markarbejdet. Ved
Ebbetid kan man kjøre og gaae til Fastlandet.

Mao, se Kan em.

Mar, La, se Cobija.

Maracay, St. i Rpbl. Venezuela i S. Amerika, 8
M. V. t. S. s. Caracas. 3,000 I.

Maracaybo, St. i Rpbl. Venezuela i

S. Amerika, paa Vestsiden as det Stræde, der sorbinder
den store Maracaybo Sø med Venezuela Bugten. 20,000
I. Handel med Kaffe, Kakao og flere Træforter. Havnen

spærres as en Barre og er kun tilgængelig for
Smaafkibe. Maragha, St. i Persien, Pr. Ader-

beidschan, 12 M. S. f. Tabriz. 15,000 I.

Marajo, en stor Ø i den brasilianske Pr. Para, skilles
fra Fastlandet ved Mun-dingerne af Amazonfloden og
Tocantins. Den er 70 M. lang og 50 M. bred, fum-pig
med mange Søer. Frugtbar Jorbuud.

Maranhao, Pr. af Kejserdømmet Bra-silien i S. Amerika,
omgiven af Atlanter-havet og Prr. Para, Goyaz og
Piauhy.

6,759 [_]M. med 360,000 I. Pr. gjen-

nemskæres af flere store Floder, Para-nahyba
paa Østgrændfen, ^tapicuru, Maranhao,
TuryasfupaaNV.Grænd-fen. Jordbunden er frngtbar
og frembrin-ger Ris, Maniok, Sukker, Bomuld og
her-lige Frugter. Store Skove ere rige paa Farve-
og Bygningstræ. Hvst. Maranhao ell. San Luis, ligger
paa V. Kysten af Øen af s. N. ved San Marcos Bugten,

2° 30’ s. Br. 30,000 I. Bispesæde, Gym-nasium,
Militærskole, Haudelsskole. Udfør-

sel af Bomuld, Ris og Kakao.

Marano, 1) Flk. i Kirkestaten, Pr. og 3
M. S. S. Ø. s. Fermo, ved Adriater-

havet. 1,200 I. 2) Flk. i Østerrigsk Ita-

talten, Pr. og 41/2 M. S. t. V. f. Udine,

ved Lagunen af s. N. 1,300 I. 3) Flk. i Neapel,
Abruzzo Ultra 1^ 31/2 M. N. N. V. f. Aquila. 2,000
I. 4) Flk. i Neapel, Ca-

labria Citra, 2 M. V. t. S. f. Cofenza.

4,000 I. 5) Flk. i Neapel, Pr. og 1
M. V. N. V. f. Neapel. 7,000 I.

Mara^on, fe Amazonfloden.

Marans, St. i Frankrig, Dpt. Nedre Charente, Arr. og 3
M. N. Ø. f. la Rochelle, ved Sévre Niortaise. 4,700
I. Betydelig Handel med Korn, Oliefrø, Vin,
Brænde-vin, Hamp og Hør. Livlig Kystfart.

Maransin, Flk. i Frankrig, Dpt. Gi-ronde, Arr. og 3
M. N. t. Ø. f. Libourne. 1,300 I.

Marasch, St. i det Asiatiske Tyrki, Hvst. i Ejalet,
21 M. N. N. V. f. Aleppo.

Marathon, en Slette i Grækenland,

1 den N. Ø. Deel af Pr. Attika, mærkelig

ved Atheniensernes Sejer over Perserne

490 f. Chr.

Marathonisi, Havn i Grækenland, Mo-rea, Pr. Lakonien,
ved Lakonia Bugten,

5 M. S. t. Ø. f. Sparta.

Maratia, St. i Neapel, Basilicata,

2 M. S. S. V. f. Lagonegro, ved Polica-stro
Bugten. 4,000 I.

Maravi. Allerede Ptolemæus (andet christelige
Aarhundrede) tegnede to Søer i

Østafrika, S. for Æquator, fra hvilke han

lod Nilen tage sit Udspring. Det Samme gjorde fenere
de arabiske Geografer, navnlig Edrisi. Efter
Opdagelsen af Søvejen om Afrika, og efterat
Portngiserne havde ned-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free