Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malembe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marazion.
349
Marco^ San.
sat sig om Zambeses Udløb, dukkede igjen
Rygtet op om en stor sydafrikansk Indsø, som man paa
Kortene aflagde lang og
smal, fra NØ. til SV., og kaldte M ara vi
eller Z am b ere (- Zambese .^: Vand). Den berømte
Cooley havde, især ester at 1^r. Lacerdas Reise
havde vist, hvorlangt den ikke kunde strække sig
modV., allerede efter sin Formening udfundet dens
Belig-genhed, da Missionæren Erhardt fremkom med en
paa arabisk-afrikanske Efterretnin-ger grundet Tegning
, der gav Søen en fabelagtig Størrelse (omtrent
13-14,000 [_]M.) og lod den naae fra 1° u. Br. til
10° s. Br. og sra 411/2 ø. L. til 461/2 ø. L.,
og saa desuden under 10° s. Br. udsende en Sidearm mod
Ø. (i en Længde af c. 100 M. men med en Bredde af kun
15 ^20 M.), hvorfra der igjen uuder 53° ø. L. gik en
bestandig smallere blivende Sidearm 50 M. mod S. (til
131/2° s. Br.). Den havde mange Navne: Uniamesi S.,
Ukereve,
Niandscha, Uschischi S. o. s. v. Cooley og
Petermann beviste strax Umuligheden as, at et saadant
Indhav, der næsten vilde være dobbelt saa stort som
det Kaspiske,
kunde findes i Sydøstafrika; men Erhardt
forsvarede sin Paastand, indtil i 1859 Spe-kes og
Burtous Rejser have bragt uoget Lys i Sagen. Det har
nu vist sig, at der er to Søer: Tanganyika Søen
eller Uschischi S. (1,800 F. over Havet),
som de Rejsende have naaet, (under 6-7° s. Br. og
c. 47° ø. L.) berejst og aflagt paa deres Kort, og
Nordøst for den en anden, som Speke har naaet. Den
ligger 3,700 F. over Havet, kaldes Ukereve og
indeholder efter Spekes Mening Nilens Kilder. Den
ligger nnder 3°-4° s. B.
og 51^52° ø. L. Syd for Uschischis Sø
skal der være endnn to Indsøer, men de ere i alt Fald
kun smaa. (r)
Marazion, Flk. i England, Cornwall
Sh., 41/2 M. V. S. V. s. Truro, ved Mounts
Bugten. 1,379 I. (1851).
Marbach , St. i Wurtlemberg , Kr.
Neckar, 3 M. N. t. Ø. f. Stuttgart. 2,400 I. Schillers
Fødeby.
Marbella, se M arv ell a. Marblehead, Flk. i de
Forenede Sta-
ter i N. Amerika, Massachusetts, Cty. Es-sex, 4
M. N. Ø. s. Boston. 5,000 I. For-
trinlig Havn. Fiskeri og livlig Handel. Marboz,
Flk. i Frankrig, Dpt. Ain,
Arr. og 2 M. N. N. Ø. s. Bourg en Bresse. 3,000 I.
Marburg, 1) St. i Kurhessen, Hvst. i Kr. as
f. N., ved Lahn, 101/2 M. S. V. s. Kassel. 8,428
I. (1849). Slot. Universitet.
Garveri og Tobaksfabrikation. 2) St. i Østerrig,
Steiermark, ved Drau, 8 M.
S. t. Ø. s. Gråtz. 5,400 I. Slot. Gym-
nasium, Militærskole, Theater. Kornhandel.
Marc, Saint, St. paa V. Siden af Øen Ha^ti i
Vestindien, ^ M. N. V. s.
Port an Prince. Havn. Marcel, Saint, St. i
Frankrig, Dpt.
Indre, Arr. og 3 M. S. S. V. s. Ch^teau-roux. 2,200
I.
Marcellin, Saint, 1) St. i Frankrig, Dpt. Is^re,
Hvst. i Arr., ^ M. V. s. ^re^ noble. 3,459
I. (1856). Silkeavl. 2) Flk. i Dpt. Loire, Arr. og
2 M. S. S. Ø. s. Montbrison. 1,500 I.
Marcenat, Flk. i Frankrig, Dpt. ^an-tal, Arr. og 3
M. N. s. Murat. 2,000 I. Sundhedsbrønd.
March, St. i England, Sh. og 5
M. N. t. V. s. Cambridge. 4,171 I. (1851).
March, Fl. i Østerrig, udspringer i det nordlige
Måhren , løber med sydlig Hoved-
retning sorbi Olmutz ind i Nedre Østerrig
og salder fra v. S. i Donau, 2 M. V. f.
Presburg.
Marche, St. i Belgien, Pr. Luxemburg, 6
M. S. Ø. s. Namur. 2,176 I. (1856).
Marche, en as Frankrigs gamle Pro-vindser, omsatler
nu Dptt. Creuse, Øvre Vienne, Vienne og Charente.
Marcheck, St. i Østerrig, Erkehtgd. Østerrig, ved
March, 5 M. Ø. s. Wien. 1,600 I.
Marchena, St. i Spanien, Andalusien,
Pr. og 5 M. Ø. t. S. s. Sevilla. 11,620
I. (1852). Kathedralkirke. Lærredsvæveri^.
Marchenoir, St. i Frankrig, Dpt. Loir
et Cher, Arr. og 31/2 M. N. N. Ø. s. Blois. 700
I. Ophævelsen af det Nantiske Edikt
bevirkede at over 3/4 af Befolkningen ud-vandrede.
Marchiennes, St. i Frankrig, Dpt.
Nord, Arr. og 2 M. Ø. N. Ø. f. Douai.
3,000 I.
Marciana, Flk. i Toskana, paa Vestsi^ den af Øen
Elba. 1,500 I.
Marcianisi, St. i Neapel, Terra di Lavoro, 3/4
M. S. V. f. Caserta. 7,000 I.
Marcigny, Flk. i Frankrig, Dpt. Sa^ne
et Loire, Arr. og 3 M. S. V. s. Charolles. 3,000 I.
Marcillac, St. i Frankrig, Dpt. Avey-
ron, Arr. og 2 M. N. V. s. Rodez. 1,800 I.
Marcillac les Croiselle, Flk. i Frank-
rig, Dpt. Corr^ze, Arr. og 4 M. N. Ø. s. Tulle. 2,000
I.
Marcillat, Flk. i Frankrig, Dpt. Allier,
Arr. og 3 M. S. s. Montlu^on. 1,800 I. Marckolsheim,
St. i Frankrig, Dpt. Nedre Rhin, Arr. og 2
M. S. S. Ø. s. Sche-lestadt. 2,600 I.
Marco, San, 1) St. i Neapel, Ca-
labria Citra, 31/2 M. N. s. Cosenza. 1,500 I.
2) St. paa Sicilien, Pr. og 10 M.
V. S. V. s. Messina, ved det Tyrrhe-niske Hav. 3,500
I. 3) M. de Gavoti,
Flk. i Neapel, Principato Ultra, 6 M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
