Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maro^o.
355
Maro^o.
tillige stolte og hævugjerrige. Schelukkerne ansee
sig for at staa over Amazirgherne i all^ Henseender;
ganske vist have de større
Civilisation og bebo i ordentlige Byer og
Landsbyer Landet ved Morbea og Tensift; de ere
temmelig mørke og ikke stærkt byg-gede. Ogsaa hinsides
Atlas nomadiserer der mange Berberhorder. Arabernes
An-tal anflaaes til 4^ til 4^ Mill.; de bestaa af
Maurer og Beduiner. Maurerne deels leve i Stæderne
som Haandværket og Fabrikanter, deels paa Landet som
Ager-dyrkere; de udgjøre det egenlige marokkanske
Folk; af dem tages alle Embedsmænd; de
ere vel begavede, men her - ligesom i det øvrige
Nordafrika - berygtede for Fejghed, Gjerrighed,
Hævnsyge, Vellyst,
Troløshed o. s. v. De tale Arabisk. B e-
duinerne ere næsten alle Nomader og skille sig i intet
Væsenligt sra deres Stam-mebrødre i Arabien. Foruden
disse Hoved-solk gives der mange Jo d er (^ til 1/2
Mill.); de ere dygtige Handelsmænd og Haand-værkere,
men blive foragtede og plagede.
Negrene, (maaske 120,000) have i lang
Tid udgjort Hovedstyrken af den marok-kanske Hær,
hvorvel de ere Slaver. Baade Berbere og Arabere ere
bigotte og intolerante Muhamedanere. - Industrien
bestaaer hovedsagelig af Agerdyrkning og Kvægavl; dog
have enkelte Stæders Beboere bragt det vidt i enkelte
Haandteringer. Saale-des staa de overordenlig højt
i Læderfabri-kationen; Maroquin- og Saffian have her
faaet deres Navn, og i Garverierne i Fez og Marokko
blive selv Løve- og Panter-huder saa hvide som Sue
og saa bløde som Silke. Fez er ogsaa berømt sor
sine røde Huer (Fezzer) og Juveleerarbejder. Ogsaa
Tepper og Arbejder as Gedehaar ere gode. Berberne
forstaa sig lidt paa Bjergværksdrift , og forfærdige
temmelig gode ^ Jern- og Kobberkar. -^ Handelen drives
ad 3 Veie. 1) Søhandelen med Enropæerne. Denue har
først i den senere Tid saaet nogen Betydning. Dens
Hovedgjenstand burde nemlig aabenbart være Korn og
andre Levnedsmidler, men
Udførelsen af disse Varer har til den sidste
Tid kun uudtagelsesvis været tilladt sor en
eller anden Frugtsort paa Grund as det Forbud,
der i Koranen er givet mod at sende Levnetsmidler
til ikkemuhamedanske Lande. Handelen drives fra
Havnene Tetuan, Tanger, Saleh, Rabbat og Mogador;
den af-sætter deels af Landets Produkter deels af
saadanne, som Karavanerne bringe fra det indre Afrika,
og gaaer til sydeuropæiske Havne (fra Livorno mod
V. til Lissabon)
og især til Holland og England. Hele
Udsørselens Værdi anslaaes til henved
4 Mill. Rd., hvoraf 1^ Mill. Rd., for
marokkanske Varer. - Indførselen be-
staaer af engelske (og tildels tydske) Mauu-saktur-
og Fabrikvarer, som Klæde, Liu-ned, Bomuldstøier og
Jernvarer; fremdeles af Kolonialvarer (deriblandt
Thee, som Maurerne gjerne nyde), Koraller, spanske
Pjastre o.s.v.; Alt til en Gjennemsnits-
værdi as omtrent 11/2 Mill. Rd. ^ 1848 udgjorde hele
Omsætningen 5^ Mill. Rd.
tandelen drives naturligvis med europæiske kibe og
besværliggjøre ved de høje og
vilkaarlige Toldafgifter. 2) Handelen med Sudan. Denne
drives med 16-
20,000 Kameler; aarlig afgaaer der 6 Ka-
ravaner fom famles ved Tafilet. De af-gaaede Varer
anflaaes til en Værdi af henved 2 Mill. Rd.; de fra
Sudan derfor indvundne (især Elfenbeen, Røgelse,
Gnld, Strudsfjedre, Bomuld, Kryderier, Slaver
o. f. v.) til 20 Mill. Rd. (^), som da
forhandles videre saavel over hele Marokko, som ud af
Landet føværts og landværts. Handelen er i Hænderne
paa de rige Kjøb-mænd i Fez, som have deres Filialer
i Timbuktu og Schenne ved Nigerfloden. 3) Handelen
med Levanten har tabt sig betydelig ved Krigen mellem
de Franske og Abdelkader og senere ved de Franskes
Besættelse as det sydlige Algier, hvilket sor-
hindrede de tidligere regelmæssige
Mekka-karavaner. Hvad der er tilbage, er næsten alt
bleven til Søhandel, der drives paa
Alexandrien og tiltusker sig persiske og
indiske Varer for Strudsfjedre og Farve-stoffer. -
Mogador ved Atlanterhavet blev bygget i Midten af
forrige Aarhun-drede i en sumpig Egn. Den har lige
og regelmæssige Gader, en god, ved en Ø
dannet Havn og 9,500 I. .^ hvilken Grad
den har den overveiende Del af Marokkos europæiske
Handel, vil sees deraf, at den i
1853 indførte en Værdi af over 1^ Mill.
Rd. (deraf Bomuldsvarer ..^ ^) og udførte
for omtrent 2 Mill. Rd. (Olie 38 pCt.; bitre Mandler
24; Uld 12; Huder 5). -^
Videnskab og Knust kan der i Marokko ikke være
Tale om; de have endnu ikke faaet Bogtrykkerier
eller Litografier. Folke-undervisningen er ussel og
bestaaer, naar det kommer højt, i at lære en Del
af Ko-ranen, eller vel endog den hele, udenad. -
Regjeringsformen er aldeles despotisk. Regenten,
nu Muley-Abd^er-Rhaman, roser sig af at nedstamme
fra Profeten; han er baade Statens og Kirkens
Behersker; hans Titel er Emir al moslemin (de
Troendes Fyrste). ^ Europa kaldes han Sultan,
undertiden endog Kejser. Riget er arveligt, men
der er ikke Førstefødselsret ; deraf hyp-pige
Tronstridigheder. Den adminiftrati-
v e In d d e l i n g er i 28 Distrikter, hvert med
en Guvernør i Spidsen, og i Landet hin-
sides Atlas med 2 Guvernører. Rets-
plejen udøves af de i Provindserne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
