Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marlow ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marokko (Marrakesch^
356
Marquesasøerne.
Stæderne ansatte Kadier med deres Kaliber (Skrivere)
og Aduller (Notarer). Koranen er den eneste Lovbog i
almindelige Tilfælde. Hæren bestaaer af 16,000 Mand
nogen-lunde regulære Tropper, hvoraf Halvdelen er
Negre. Flaaden er neppe værd at tale om; for en Deel
Aar tilbage bestod den af 3 Brigger og en halv Snees
Kanonbaade. Statsindtægternes Størrelse er van-skelig
at bestemme med nogenlunde Nøj-agtighed; den højeste
Angivelse er omtrent
5 Mill. Rd. - Marokko hed i Oldtiden
Mauritania og blev en romersk Pro-vinds 44
eft.Chr. Det hørte til Ro m er-
riget fra 44^429; til Vandalernes Rige fra 429-534;
til det Øftromerske Rige fra 534^ 707 ; stod under K
h a l i f a t e t fra 707-789; hørte til Edrisidernes
Rige til 908; blev faa en Deel af Riget
K airvan, som Zeiriderne stiftede, men som blev
omstyrtet 1050 af Morabethu^ nerne (Almoraviderne)
hvis Høvding Insuf
Tasfin byggede Marokko 1069. De styr-
tedes igjen af Almo haderne (Mnahedin), der erobrede
Marokko 1146, men allerede 1213 maatte vige for
Meriniderne (Zeneterne). Disse holdt sig i 300 Aar,
hvorpaa de bleve styrtede af Ahmed og Mehamed af
Scheriffernes (Muhameds
Efterkommere) hellige Slægt, der 1519
erobrede Marokko, 1550 Fez, og hvis Efterkommere nu
beherske Landet. (r)
Marokko (Marrakesch), Hovedstaden i Riget Marokko og
Herskerens Residents,
ligger paa en deilig Slette over 20 M. fra Havet;
3 M. fra Bjergene og 4 M. fra
Tensift, der gjennem store Ledninger sender sit
Vand til den. Den er 1^ M. i Om-kreds; omgives af
en 30 Fod høj, med Taarne forsynet Mur; har snevre,
ureenlige Gader, Huse uden Vinduer, omgivne af en Mur
og med Terrasfetag. Torvene ere meget smaa. Kutubia
med det 220 F. høje Taarn er den pragtfuldeste af de
mange Moskeer. Den Staddeel, som be-staaer af Bazarer,
kaldes Kaifariah. Regentens Pallads ligger udenfor
Sta-den; er omgivet med en Mur af famme Højde forn
Byens; bestaaer af en Mængde uanseelige, ved Haver
adskilte Pavilloner. Indbyggernes Antal er nn neppe
over
30,000; fordum var det langt større.
(r)
Marolles l.^s Braults, Flk. i Frank^ rig, Dpt. Sarthe,
Arr. og 2 M. S. V. f. Mamers. 2,500 I.
Maromme, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Seine, Arr. og
1 M. N. V. f. Rouen. 3,500 I. Bomuldsmanufakturer,
Krudtværk.
Maroniter, se Libanon.
Maros, Fl. i Siebenbitrgen og Ungarn,
v. Bfl. til Theiss. Maros Ujvar, Ldsb. i Østerrig,
Sie-
benbnrgen, Kr. Karlsbnrg, ved Maros.
Betydeligt Saltværk.
Maros Vasarhely, tydsk Neumarkt,
St. i Østerrig, Siebenbirrgen , 12 M.
Ø. S. Ø. f. Klausenburg, ^ ved Maros.
9,127 I. (1851). Befæstet Slot. Refor-meert Kirke,
katholsk Gymnasinm. Biblio-thek paa 60,000 Bd. Tobaks^
og Vinavl.
Marostiea, Flk. i Østerrigsk Italien,
Pr. og 3 M. N. N. V. f. Vicenza. 3,000 I.
Marpessa , Flk. i Grækenland , paa S. Ø. Kysten af
Øen Paros. 2,000 I.
Marquesasøerne er det almindelige Navn paa en Gruppe
af Smaaøer, der ligger i den australiske Øverdens
ydre Række
fra omtrent 71/2-11° s. Br. og 121-123°
v. L. De kaldes ogsaa M end a.^ a s Øer
og deles da i to Grupper, af hvilke den
nordlige har Navn af Washingtonøerne, den fydlige
af Marquesas de Mendo-z as Øerne efter den Mand, der
opdagede dem 1595. De ere bjergfnlde og af vul-kansk
Oprindelse; Klippernes Sider ere mær-kelig stejle
saavel mod Havet som mod de mange Dale, der løbe ned
til Kysten og mellem hvilke Landkommnnikationen derfor
er yderst besværlig. Højest er Hivaoa
(Dominica) 4,100 F.; dernæst Uapoa
(Adam) 3,900 F., og Nukahiva (den største; efter den
benævnes Gruppen under-
tiden) 3,800 F.; den laveste er F et n^hu gu (Hood)
mellem 11 og 1,200 F.- Klimaet
er færdeles sundt; Heden ingenlunde tryk-kende
(sjelden under 14° og over 21°), fordi Luften
afkøles ved den friske Søvind, i hvilken man lever
som paa et Skib. Øernes værste Plage er, at Regnen
undertiden udebliver i 9 til 10 Maaneder, men i
Al-mindelighed falder den rigelig i Regntiden. Vaar
og Høst er Østpassaten fremherskende; om Sommeren
derimod Norden- og om Vinteren Sydvestvind. Øernes
Frugtbarhed er overordenlig, endnu større end paa
Sandwichsøerne, ja større end paa Sel-skabsøerne. De
vildtvoxende Væxter ere de samme fom paa de andre
australiske Bjerg-øer mellem Troperne; ogsaa her
udgjøre Bregner og Ulvefødder henved Halvdelen af
Arterne. Her er Kokuspalmen (der dog ogsaa dyrkes)
; (^^r^ ^^i.. ^1^ med det tunge Ved; Sandeltræet,
der i den første Fjerdedeel af vort Aarhun-
drede udgjorde en vigtig Udførselsartikel,
men nu er næsten udryddet; Pandanen,
hvis Frugt lader sig spise; enkelte Træer,
der levere Gavntømmer o. s. v. ; det præg-tige
og vigtige Brødfrugttræ; Papirmor-bærtræet, hvis
Bast auvendes til Tøjer o. m.; de fire vigtige
Knollevæxter: Taro, Yams, den søde Kartoffel (l^^
^1^) og Pia; desuden Pifangen med de melede Frugter,
Tobak, hvis Dyrkning i den senere Tid er bleven meget
udbredt, o. m. sl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
