Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navarra.
423
Neapel.
^1827 ved en forenet sransk-engelsk-rnssisk Flaade.
Navarra, en af de Baskiske Provindser i Spanien,
se Vascongadas.
Navarrenx, St. i Frankrig, Dpt. Nedre Pyrenæerne,
Arr. og 21/2 M. S. f. Orthez.
2,000 I.
Navarrete, Flk. i Spanien, Gammel
Castilien, Pr. og 1 M. V. f. Logro^o. 2,612
I. (1852).
Navas del Madroe, St. i Spanien, Estremadura, Pr. og
4 M. N. V. f. Ca-
ceres. 4,161 I. (1852).
Navas del Marques, St. i Spanien,
Gammel Castilien, Pr. og 4 M. S. S. Ø. f. Avila. 2,090
I. (1852).
Naves, Flk. i Frankrig, Dpt. Corréze, Arr. og 1
M. N. f. Tulle. 2,300 I.
Navia, St. i Spauien, Asturien, Pr.
og 9 M. V. N. V. f. Oviedo, ved Navias ^løb i
Atlanterhavet. 12,376 I. (1852). Fiskeri.
Naxos, 1) græsk Ø i Arkipelagus, den
største afKykladerne.^ 6,8 [_]M. med21,340I.
(1853). Øen er bjergsuld (Dia i Midten af Øen 3,000
F.) og har mange smukke og frugtbare Dale. Der dyrkes
^Vin, Syd-frugter, Oliven og Bomuld. 2) Hvst. paa
Øen af s. N., paa N. V. Kysten. 5,000 I. Katholsk
Erkebiskop, græsk Biskop. Nay, St. i Frankrig,
Dpt. Nedre Pyre-
næerne, Arr. og 2 M. S. t. Ø. f. Pau. 3,500
I. Marmorbrud.
Nazaire, Saint, 1) Søstad i Frankrig, Dpt. Nedre
Loire, Arr. og 3 M. V.S.V. s. Savenay, ved Nordsiden
af Loires Muu-
ding. 5,500 I. Fiskeri. Lodsstation. 2) Sø-stad i
Dpt. Var, Arr. og 11/2 M. V. s.
Toulon, ved Middelhavet. 2,600 I. Nazareth, 1) Flk. i
Belgien, Pr. Vest-
flandern, 11/2 M. S. V. s. Gent. 6,000 I.
Linnedvæverier. 2) St. i det Asiatiske Tyrki, Syrien,
5 M. S. Ø. f. Akka, i Nærheden
af Bjerget Thabor. 3,000 I. Neagh, Lough, Indsø i
Irland, mellem
ShirerneAntrim, Down, Armagh, Tyrone
og Londonderry, 4 M. lang og 2 M. bred,
^har Afløb til Atlanterhavet gjennem
Fl.Bann. Neapel. ..^ denne Artikel beskrives det Rige,
som i vort Aarhundrede atter har s^aet Navn af ,,
Kongeriget begge Si-cilier^.- Det ligger mellem 42°
54’ og
36° 37’ n. Br. og mellem 29° 26’ og
36° 9’ ø. L., naar Øerne tages med. Størrelsen angives
meget forskellig, fra
1,977 til 2,325 [_]M. (det er isærFastlan-
det, hvis Størrelse man er uenig om). Det falder i
to Hoveddele .^. Fastlandet N e-
a p el. 1^. Øen Sicilien; til begge hø-
rer en Deel mindre Øer. ^. Neapel
rigger mellem 42° 54’ og 37° 52’ n. Br. .og mellem
31° og 36° 9^ ø. L., Størrelsen ^angives fra 1,481
til 1.825 [_]M.) er vel,
Øerne iberegnede, c. 1,500 [_] M.
N. V. er Landet landfast med Kirkestaten paa henved
40 M., men iøvrigt er det om^ givet as Havet, mod
V. af det Toskanske
Hav, mod S. af det Joniske og mod Ø.
af det Adriatiske. Vestkysten har ingen be-tydelig
Bngt men flere as mindre Stør-relse, som Bugterue
vedGa^ta, Neapel, Salerno, ^olicastro og S. Eufe-m
i a. Udenfor Gaétabugten ligge de P o n-tinske Øer;
ved den nordre Ende af
Bugten ved Neapel ligger ^schia og Pro-
cida, ved den sydlige Capri. De mær-keligste Forbjerge
ere Mis en o, Camp a-nella og Patinuro; de mindre
Krum-ninger fraregnede er denne Kyst c. 70 M. Gjennem
Messinastrædet (11/2 Fjerding-vej bredt) kommer man
til det Joniske Hav, der danner Bugten ved Squillace
og den store Tarantobugt, mellem de to Halv^ øer C a l
a b r i a og A p u l i a (Terra d’Otran-to), som ende
t Kap Spartivento og S a. Maria di Leuca. Kystlinien
er over 80 M. Otrantokanalen (9 M. bred) fører til
det Adriatiske Hav, der har Manfredoniabugten ved den
lille Halvø Gargano (Italiens ^Spore^). N. f. den
ligger Øgruppen Tremiterne. Ogsaa Kysten ved dette
Hav er c^ 80 M., saa at
Kystomsanget bliver 240-250 M. eller 1 M. for 6 [_]M.,
et meget fordeelagtigt
Forhold. - Neapel gjennemskæres as A p en-ninerne,
der uordligst, i Alpelandet Abruzzo bestaaer af
to Hovedsæder, men ellers af een. Ved Pesolesøeu
deler den sig i to Dele, as hvilke den ene gaaer mod
S. mellem Landskaberne Principato og Bafilicata og
derpaa gjennem Calabria. Her bliver den temmelig lav,
men hæver sig igjen i Asp rom o n te paa Iraliens
Sydspids. Den anden Kjæde udvider sig
til en lav, temmelig bred Landryg i Terra d’Otranto,
besat med enkelte højere Toppe. Abruzzo er den højeste
Deel af Apenni-nerne; her ligge GranSasso d’Joalia
(8,935 F.), la Majella (8,770 F.) og Ve l in o (7,684
F.). Andre høje Punkter
ere Mileto (6,300 F.); Sirino i Basi-
licata (6,000 F.); Pollin o (7,000 F.); la Pila
(5,000 F.) og Aspromonte
(6,000 F.), alle i Calabrien. Apenninerne have
mod Ø. og V. Sidekjæder, der dele Landet i en
Mængde smaa Flodgebeter. Desuden ligger der^nogle
aldeles isole-rede Bjergmasser, som MonteGargano
(c. 3,000 F.), paa Halvøen af samme Navn, og Vesuv
(ester sidste Maaling 3,635 F.), der er en ^bekjendt
Vulkan. Ogsaa andre Steder har den vulkanske Kraft
været virk-som. Jordskjælv ere hyppige, især i
Cala-brien. Paa nogle Steder gaaer Bjergmas-sen heelt
ud til Havet, men paa de fleste efterlader den et
lavt Kystland af for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
