Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Neapel.
skjellig Bredde. To Steder er der større Sletter,
nemlig paa Vestlandet Camp ag-uen Vest og Syd for
Capua (Campama) og paa Østlaudet Pug lien s Slette
(Apu-lia). Der er kun smaa Floder. Paa Vest-siden
løbe Garigliano og Volturno
til Ga^tabugten, Sele til B. ved Salerno. Til
Tarantobugten løbe C r at i, Acri,
Bafiento og Bradano; til Adriaterha-vet Ofanto,
Cervaro, Fortore, Bi^ terno, Sangro og Pescara. Den
vandrigste, Garigliano, er kun sejlbar paa et lille
Stykke. Indsøerne ere faa og fmaa; den største er La
g o di Celano eller Fncino i Abruzzo; i Forbindelse
med Adriaterhavet staa Søerne Lesina, Va-rano paa den
ene og Salpi paa den anden Side af Mte. Gargano. -
Kl i-maet er, naar de høje Bjergegne undtages,
mildt og i det Hele sundt undtagen i det
lave Kystland, hvor Malaria hersker. .^ Staden
Neapel erMiddeltemperatnren 13,5°, Sommeren 19,^°,
Vinteren 8,^°. Regn-mængden er 29^, af hvilken der
paa For-aaret falder 22 pCt., paa Sommeren 11, paa
Efteraaret 38 og paa Vinteren 28. Den højeste Deel
af Bjergene er det Meste af Aaret bedækket med Snee
(der er meget sjelden i Lavlandet), men Sneen ligger
in-gensteds bestandig. En Plage er den hede Vind
Scirocco, der blæser fra Afrika. -
Klimaets Mildhed viser sig ogsaa paa Ve-
getationen. Her begynder Orangen at voxe i Friland;
Palmen, Sukkerrøret, Bomuld og Agave trives godt;
i Calabria fremtræ-der Pistacien. Fra Havets Nivean
til 1,200 Fods Højde træffes den immergrønne Region,
hvor de fleste Træer og Buske beholde deres Blade hele
Aaret igjennem. Karakteerplanter ere fornemmelig:
Steen- og Korkegen, Lentiscus og Terebinthus, det
uægte Laurbærtræ, Myrten, to Lyngarter (eri^ .^^^^
og .^r. ^^r^), Phillyrea-arterne, Jordbærtræet. .^
denne Region vise sig en stor Mængde Cistusarter og
overhovedet de Planteformer, som adskille det sydlige
Europa fra det nordlige. Mel-
lem 1,200 og 3,000 F. findes Egens og
Kastaniens Region, hvor de fremher^ skende Træer i
Skovene ere Ege med affal-dende Blade og Kastanien. De
immergrønne Træer forsvinde; Urterne faae større
Lighed
med d^t nordlige Europas. Mellem 3,000 og 5,000 F. er
Bøgens Region, hvor der enkeltvis findes 1^..^ ^c^
1^. ^1^
^.^tr^ og ^^ ^^^ men Bøgen er
det herskende Træ. Mellem 5,000 og 6,000 F.
er den supalpinske Region, hvor Bø-gen er
nedliggende, hist og her ogsaa ^nu^ .^1^.^r^
nedliggende. Alpeplanter begynde
at vise sig. Fra 6,000 til 7,500 F. er den
nedre Fjeldregion, hvor Vegetationen hovedsagelig
dannes af
og en stor Mængde egenlige Alpeplanter^ Den øvre
Fjeldregion findes kun paa tre Toppe og i en
ringe Udstrækning. Hvad dyrkede Væxter angaaer,
findes Bomulden ei N. f. Vesuv ; Oranger findes i
Lavlandet selv i den nordligste Deel, men blive først
i Calabrien meget hyppige; det nederste Belte kunde
man ogsaa kalde Olietræets B e l t e, thi dette Træ’s
Dyrkning er her (især i Bart og Otranto) fremherskende
ved Siden af Korn- (især Hvede, Majs og i nogle Egne^
Ris), Vin- (1^c^^(^^) og Morbæravl^ Paa Højene dyrkes
alle Slags Frugter (Mandler, Figener o. s. v.). A g
erdyrk-n in g en drives enkelte Steder ^med Joer
og Dygtighed, saaledes især i Terra di
Lavoro (Arbejdets Land), men i Reglen er den
forsømt, og i Puglien forhindres den endog ved den
Græsningsret, der er til^ staaet de store Hjorder,
der om Vinteren drives ned fra Abrnzzerne. 57 pCt. af
Jorden skal være opdyrket og 10-11 pCt.
Skov. Det Øvrige er Brakmark eller udyr-ket. Der er
i Begge Sicilierne maa^
skee 4 Mill. Faar, 600,000 Geder, 300,000 Oxer og
Køer, 40,000 Bøfler, 600,000 Æs^ ler og Mulæsler,
men kun 60,000 Heste.
Svineavlen er stærk i Abruzzo. Af glubende Dyr findes
Bjørnen, Ulven og Lossen. Bi-avlen er ikke ubetydelig
i Calabria; Silke-ormen opelskes især i Terra di
Lavoro, Principato og Calabria. Der findes Ta-rantler
og Skorpioner, undertiden Vandre-græshoppen. Havet
har Fisk i Mængde, men Fiskeriet drives heller ikke
med tilbør-ligJyer.- Apenninerne ere Kalkbjerge;
dog vise sig i Abruzzo og Calabria Granit
og Gnejs, og andre Steder vulkanske Mas-ser. Der
er lidt Jern, ogsaa noget Kobber og Bly, men
Bjergværksdriften er næsten
uden nogensomhelst Betydning; de vigtigst^
Produkter af Mineralriget ere Salt, Kalk, Krystaller
og vulkanske Produkter. - Be^
foldningens Antal var 1857 ^ 6,886,030,
faa at der lever omtrent 4,600 Mennesker paa
Kvadratmilen. ^ 1782 skal der have
været 4,675,000; i 1820 5,052,000, i 1832 var der
5,781,000 og i 1855 ^ 6,843,355^ Fra 1832 til 1857
har Forøgelsen altsaa udgjort kun lidt over 0,^
pCt. aarlig. I.
Neapel er der 88,000 Arnau^er, der høre til den
unerede græske Kirke. - l^. Sici-lien, den trekantede
Ø, ligger V. f. Ita^
liens Sydspids, mellem 35° 18’ og 36° 37^ n. Br. og
mellem 30° 5’ og 33° 20’ ø. L.
Den har mod N. det Toskanske Hav, der danner nogle
flade Bugter (de dybeste ere^ B. ved Palermo og
Caftellamare); Kystlængden er c. 60 M. (naar de
mindst^ Bugter ikke medtages) fra Kap P el or o,^
Nordøstpunktet, til Kap Boeo, Vestpunktet;
udenfor Kysten ligge de Lipariske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
