Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Neapel.
425
Neapel.
og Øen Ustica; Nordvest for Kap Boeo ligge de Ægadiske
Øer. Fra dette For-bjerg strækker Sydvestkysten sig
mod S. Ø. til Forbjergene Korre n ti og Passar o. Den
beskylles af Middelhavet, der her ikke
danner nogen Bugt af Betydenhed; Kyst-
længden er henved 50 M.; til det nærmeste
Punkt i Afrika er der 19 M. Mellem
Afrika og Sicilien ligge nogle Øer, as hvilke de
maltesiske ikke høre til Sicilien; af de andre
er Pantellaria den største. Ø^kysten beskylles as
det Joniske Hav, den har den flade Cataniabugt og
er om-. trent 30 M. lang. Saaledes er Siciliens
Kystomsang omtrent 140 M. Størrelsen
kan anflaaes til 500 [_] M. (496), saa at der er 1
Kystmil til 3,^ [_] M. Langs Nord-
siden gaaer fra K. Peloro mod V. til Kap Vito og
K. Boeo en Bjergkjæde, som man kalder de neptunske
Bjerge eller M a-
donie Bjergene og hvis østlige Deel
bærer Navn af Peloro Bjergene, me-dens den vestlige
Halvdeel hedder N e b r o d i.
De naae en Højde af 6,111 F. Fra Mid-
ten af Madouiebjergene gaaer en lavere
Kjæde mod S. Ø. til Kap Passaro; den
naaer sit højeste Punkk i Monti Laura og dauner
Vandskjellet mellem det Middel-
laudske og det Jouiske Havs Tilløb. Lan-
det o..t dtsse Bjerge, bestaaer for det Meste
af Højfletter paa 1,500-2,000 F.; men i den østlige
Deel hæver det isolerede Bjerg
Ætua sig op af Catanias Slette. Det er Europas højeste
Vulkan og et af de højeste Bjerge i Verdensdelen
udenfor Alperne (10,484 F.). Det har i historisk
Tid havt mange Udbrud, det frygteligste i 1669. Ogsaa
andre Egne bære Spor af
vulkausk Kraft, lsær bestaaer den sydligste Deel as
Øen af udbrændte Vulkaner. Jord-
skjælv ere hyppige. Paa Sydvestkysten lig-
ger den lave Slamvnlkan Macalnba, som af mange
Aabninger udkaster Slam og .Vand. Paa Nordsiden ere
Vandløbene
meget smaa ; i Sydvestaffaldet løbe B e l l i c e ,
Plata n i, Salso,Terranova; paa Øst-siden Gi a r
et t a. Om Sommeren ere de meest udtørrede, men
om Vinteren svulme de tidt pludselig op og anrette
Ødelæggelser; ingen af dem er sejlbar. Indsøer af
Betydenhed findes ikke. - Klimaet er endnu varmere
end i Neapel. .^ Palermo er Middelvar-men 13°.^
eller ^° varmere end vor Som-mer; Vinteren er 9°
eller næsten som vor Maj; Sommeren er ........ 18°.^.
.^ Lavlan-
^et synker Thermometret meget sjeldent under 4°;
selv paa Bjergene ligger Sneen kun kort. Dog vilde
Ætna have evig ^nee, hvis dens vulkanske Natur tillod
det. Men ogsaa her hersker Malaria langs hele den
lave Sydvestkyst og paa en Deel af Cata-mafletten. En
anden Plage er Sciroccoen, .der kun taber lidet af
sin Hede ved at sætte
over det smalle Middelhav, og som under-tiden medfører
store Græshoppesværme. - Vegetationen er kun meget
lidt for-skjellig sra det sydlige Neapels. Fortrinsvis
mærkes Mannaasken, Sumach, Pistacien; Oranger og
Citroner sindes i saa stor
Mængde, at der udføres for henved 1 Mill.
Rdlr. Landet er overordenlig frugtbart og har i sin
Tid været ^Italiens Kornkam-mer^, men nu er maaskee
knn Halvdelen af det opdyrket. Paa Ætna gaaer det
immergrønne Belte til 2,000 F.;
Skovregionen til 6,000 F., (her findes
ogsaa Birkeskov); højere op findes den nøgne Region,^
der skylder den vulkanske. Aske sin Beskaffenhed. Dog
findes der og-saa i denne Region nogle Planter;
saaledes til 7,000 F. omtrent 40 Fanerogamer; over
7,000 F. neppe 10. Indtil 9,000 spire
endnu hist og her nogle Fanerogamer kum-merlig frem
af Asken; høsere op træffer man kun Lichener og
det yderst sparsomt. - Dyrriget er næsten som det
neapoli-tanske (se Neapel), der er smukt Hornkvæg og
prægtige Mulæsler, men daarlige Faar. Bi-avlen ved
Hyble er bekjendt, og Silkeormen opelskes over hele
Øen. .^ Havet er vigtig Thunsisk- og Sardelfangst. -
Bjergene be-staa af samme Slags Kalk som Apenni-nerne,
desuden findes vulkanske Bjergarter og mod N. Ø. noget
Granit. Der vindes Salt, Salpeter, Vitriol og smukt
Marmor, men isærdeleshed Svovl, hvoraf Sicilien
producerer Mere eud det øvrige Europa tilsammen. Der
er 150 Svovlmiuer, om-
trent 12,000 Arbejdere og et Udbytte (1852^ af
c. 156,000 Ctr.- Befolkningen var 1857^2,231^020, faa
at der ^ar ^. 4,600 paa [_]M., ligesom i Neapel. .^
1841 var den 1,965,000, saa at Forøgelsen siden den
Tid ikkun har andraget 0,8 pCt. aarlig. -
^ngeriget ^egge Si^lier har saaledes i
det Hele 9,117,050 Judv. paa c. 2,000 [_] M., hvilket
er 4,500 til 4,600 paa hver Kva^
dratmil. Det er i Henseende til Størrelsen det
tiende, i Henseende til Folkemængden det ottende og
i Henseende til Befolkning gens Tæthed det sjette
af Enropas Riger. Paa Arnauterne nær (se Neapel)
er hele Be-solkningen italiensk og taler det
italien-ske Sprog. Men der er ikke liden For-skjel
paa Neapolitanerne og Sicilianerne. Disse ere endnu
mere opbrusende og hef-tige end hine, men de have
langt mere^ virkeligt Mod , større Skarpsindighed og
Smag. De nære ogsaa langt større Fædre-landskjærlighed
og ^ Frihedssind end deres Brødre hinsides Strædet,
som de ikke agte^
synderlig højt. Næsten hele Befolkningen
har den romersk katholske Religion;
der er kun 88,000 græske Katholiker (se Nea-
pel), 800 Protestanter og 2,200 Jøder. ^ Gejstligheden
er overordenlig talrig; der^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
