Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Neapel.
427
Neapel.
Udførselen 23 Mill. Rdlr. Samme Aar
angaves Siciliens Indførsels Værdi til 24
Mill. Rdlr. (l). - Finantsvæsenet har i en Deel Aar
været holdt meget hemmelig. Efter den almindelige
Antagelse beløber Ind-
tægten sig til 40 Mill. Rdlr.; ester en spe-cificeret
Opgjørelse hos franske Statistikere beløb den sig i
1856 til 48 Mill. Rdlr., og
i denne Opgjørelse var endda Sicilien (der siden 1848
har sit eget Finantsvæsen) kun
opført med sit Bidrag til Fælledsud-gifterue (lidt
over 6 Mill. Rdlr.). Gjæl-
den er skabt i dette Aarhundrede; efter Østerrigernes
Beretning betalte Regeringen
Østerrig fra 1822-1827 den uhyre Sum af næsten 130
Mill. Rdlr. for at have styr-
tet deu constitutionelle Regering. 1848 skal
Gjælden have været 1661/2 Mill. Rdlr., i 1856 185
Mill. Rd., men ester Andre 270 Mill. Rd.
- .^ administrativ Henseende deles Ne-apel i 15
Provindser ^), Sicilien i 7 ^). .^ Spidseu for hver
Provinds staaer en Intendant, og aarlig sammentræder
et Pro-
vindsraad paa 15 til 20 Medlemmer
for at estersee Regnskaberne, men de væl-^es af Kongen
og deres Funtlion^tld er kun 20 Dage. Provindserne ere
deelte i Distrikter med Underintendanter i Spid-sen
og med et kougevalgt Distrikts-r a ad. Distrikterne
ere igjen deelte i Kom-muner, der styres af en Synd
i ku s og etKommunalraad (hvis Medlemmer væl-ges
af Gruudeierne^). Jøvrial er Rege^ ring s f orm en
uindskrænket. - Hæren
bestod i 1855 ^ af 84,128 Mand med 200
Kanoner foruden Reserven (25,000 Mand). Deraf var
National - Infanteriet
55,854 Md.; Kavaleriet 6,804; Artil-
1 e ri e t 8,166 med 192 Kanoner; Inge-nieurkorpset
2,572 og 274 Guider;
Schweizertropperne 10,458 Md. En .Deel af de sidste
ere nu afskedigede. Ar-meen rekruteres i Neapel ved
Kouskription, men paa Sicilien ved Hvervning. - Flaa-
den skal bestaa af: 1) Sejlskibe: 2Linie-skibe (170
Kan.), 5 Fregatter (264 K.);
2 Korvetter (36 K.), 5 Brigantiner (100 K.),
^2 Goeletter (28 K.), i det Hele 598 Kan.
^Dampskibe: 14 Fregatter, 4 Korvet-ter, 11 andre
Krigsdampere og nogle min^ dre Skibe, i det Hele
med 722 Kanoner og 6,650 Hestes Kraft. - Efter det
vestro-merske Riges Fald hørte Neapel og Sici-
lien først til Odoacers Rige, derpaa til Øst-
gothernes, og saa til det østromerske. ^
.. ^a^vli, ^erra di ^avvre, ^rinei^ato nlt^r ^n^atv
^i^rivr^ , ^alal^ia eit^iv^a, lavria nlterivra
^r.ma , ^a^al^ia nl s^nda, Basilika, ^e.^ra
d^ran^v, di Bari, .^a^ta^ata, ^life, Adrn^v
riore^, Al^rn^v nl^eriore se^nn^o, Al^.. t^rivre
vrin^.
Palermo, .^esfina, ^atanea, Siragofa, tanisetta,
^irgenti, ^ravani.
det 6te Aarhundrede bemægtigede longobar-diske
Hertuger sig det Meste af Fastlandet. ^ det 9de
Aarh. satte Araberne sig sast flere Steder i Neapel
og erobrede hele Si-cilien (efter 827). Nu ^kæmpede
Araberne, Longobarderne, Grækerne og Tydskerne om
Besiddelsen af Fastlandet. Sicilien blev i
200 Aar i Arabernes Hænder. .^ Begyn-delsen af
det 11te Aarh. kom Normannerne. 1060 oprettede
de ..Hertugdømmet Apulien, Calabrien og Sicilien^
(denne O erobredes
fra 1060-1090) og 1130 ^Kongeriget Begge
Sicilier.^ 1194 bemægtigede Hohenstauferue sig Riget,
men mistede det igjen 1266, hvor-
paa Huset Anjou besteg Thronen. 1282
blev Sicilien skilt fra Neapel og kom under
Aragonien, som ogsaa 1435 fik Neapel.
1458 blev Neapel og Sicilien igjen et selv-stændigt
Rige, men kom allerede 1503 (1501) uuder^det spanske
Rige, til hvilke de hørte
til 1713 (1714). ^ Da fik Østerrig Neapel og Savoyen^
Sicilien. 1720 kom ogsaa Sicilien under Østerrig,
dog blev begge
et selvstændigt Rige under Bourbonerne i Aaret
1735. Bourbonerne sordreves 1799; kom samme Aar igjen,
men maatte 1806 begive sig til Sicilien. Napoleons
Broder,
Joseph, regerede til 1808; Murat til 1815,
da Bourbonerne igjen bestege Neapels Throne og kaldte
Riget ^Kongeriget Begge Sicilier.^
1812 fik Sicilien en fri Forfatning, men den
blev ikke overholdt, esterat Kong Ferdinand var
vendt tilbage til Neapel. 1820 maatte han give hele
Landet en fri Forfatning, men omstyrt^de den ved
Østerrigs Hjælp allerede 1821. Ferdinand 11. gav
en Con-stitntion 1848, men kuldkastede den ved sine
Lejetropper et Par Maaneder efter. Efter
en meget despotisk Regering døde han 1859
og efterfulgtes af sin Søn. (r.)
Neapel, Hvst. i Kongeriget Begge Sici-
lier ell. Neapel, hedder paa Italiensk N a-
p o li. Den store og smukke By ligger un-
der 40° 50’ 15^ n. Br. og 31° 55^ 30^
ø. L.; ved en Bugt as Middelhavet (V. ved
Neapel); amfitheatralsk paa Høje langs Ha-vet. Dens
Omgivelser, mod N. Forbjerget Miseno, mod S. Kap
Campanella , paa den ene Side Vesuv, paa den anden
den dejlige Bugt med de vidunderlige Øer
Capri, Ilchia oa^Procida er, siger Italiene-ren,
,,et Stykke af Himlen, der er faldet ned paa
Jorden^. Stadens Omfang er uden Forstæderne omtrent 1^
M., med disse næsten det Dobbelte. Den beskyttes
af 6 Forter, blandt hvilke det vigtigste er
St. Elmo, der behersker hele Staden. Gaderne ere
i Reglen snevre, men regel-mæssige og brolagte
med Lava. To led o-gaden (over 1/4 M. lang), hvor
Væddelø-bene holdes i Karnevalstiden, er en af de
smukkeste og livligste i Europa. Den meest yndede
Spadserevej er la Chiaja, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
