Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Neapel.
428
Neckar.
med sin Fortsættelse Mergellin a gaaer fra Castello
del Ovo til ,,Virgils Grav^,
som den kaldes, paa Bjerget Posilippo.
Torvene ere smaa og uregelmæssige, Husene i
Almindelighed meget høje. Piazza di S a. Lucia er
det største Torv og tillige det egenlige Handelstorv
(largo di mercato), derfor hersker der meget Liv paa
det. Sta-den har saa egenlige Pragtbygninger. Af
Kirker er der over 200, blandt hvilke mær-kes
Kathedralkirken, der hviler paa c. 110 Granitsøjler
(i den opbevares Blo-det af den hellige Jonuarius);
Gefu-Novo Kirken og den nybyggede smnkke Kirke for
Frants af Paula, som ligger lige overfor Slottet. Det
Kongelige Slot, Finantspaladset, Ærkebi-s p en s
Palads, det store Kor n mag a-sin og fremfor Alt
Paladset degli Stndi
ere de vigtigste verdslige Bygninger. -
Staden har et Universitet (stiftet 1224), et
Videnskabernes Akademi, hvortil er knyttet den berømte
Samling i Museo Bo r bo-ni c o (i degli Studi), der
med sine Skatte af Oldsager og Kunstværker (navnlig
fra ^ompeji) ikke har sin Lige paa Jorden. Til den
hører ogsaa et Bibliothek paa
150,000 Bind. Desuden sindes her en
Deel højere Undervisningsanstalter, som det
Kongelige Lyceum, den medico-chirnrgiske Skole,
Veterinærskolen, den Kongelige Mi^ litærskole ,
Marineskolen , Kunstakademiet, Musikkonservatoriet
o. s. v. Her er et Ob-servatorium, en botanisk Have,
flere Mu-seer og ikke faa Bibliotheker. Saaledes for-
uden det nævnte: det Kongelige (200,000 Bind),
Brancociana (70,000 Bd. og 7,000
Manuskripter) o. sl. Der er 10 Theatre,
deriblandt St. Carlo, det største i Ira-
lien (6 Logerækker). - Fra Neapel gaaer
der Jernbaner mod N. til Capua og mod
S. Ø. til Nocera. Stadeu er Sammen-
stødspunktet for en Mængde Dampskibsli-
nier, og den har ikke ubetydelig Handel.
Ind- og udgaaede Skibe beløb sig i
^1855 til 7,713 med eu Drægtighed af 741,333 Læster,
men det var ogsaa et usæd-
vanligt Aar; i 1854 var Skibenes Antal
kun 6,111 og Drægtigheden kun 310,157
Læster. AfSkibene i ^1855 vare imid-lertid 5,172 med
4^5,252 L. be-fkæftigede med Kysthandelen og
Handelen med Sicilien, saa at den udenlandske Handel
kun beskæftigede 2,541
Skibe med 256,081 L.; om Ind^ og Ud-
førselen fe iøvrigt Kongeriget Neapel. - In d u s
t r i e n kan ikke kaldes betydelig, skøndt den er
tiltaget meget i de senere Aar. Dens Hovedgjenstande
ere Macaroni, Musikstrenge, Silke- og Uldvarer, Filte-
og Straahatte, Handsker, Pensler, Kamme, Naale og
che-miske Fabrikata. De vigtigste Fabriker ere
^en kongelige Tobaksfabrik, det kongelige
Trykkeri og det kongelige Jernstøberi. .-
Neapel er Sædet for Kongerigets Admini-stration. Her
er en Ærkebisp, Højesteret og Ministerierne. -
Indbyggernes Antal
angives forskjellig, fra 360,000 til 480,000 ^
det beroer paa, om man regner Forstæderne med og da
i hvilket Omfang. Den almin-
deligste Angivelse er 420,000. Det frem-
trædendeTræk i deres Karakter er Livlighed,
Bevægelighed, hvorved Byen faaer et mær-keligt,
færegent Præg. Lazzaronernes (Lazarus Børn) Antal
angives fra 30,000
til 70,000; dog ere Alle enige i, at det
aarlig formindskes; de ere iførte Beenklæder og
undertiden Skjorte, ere uden Boliger, leve fom
Lastdragere, Bude eller Fiskere. - Under Neapel
findes vidtløftige Katakomber, paa sine Steder
sexdobbelte Galerier ovenover hinanden med Urner,^
Ligkister, Altere, Gravmæler og Dødninge-been. -
Udenfor Neapel sindes en Mængde Mærkværdigheder,
fom Vesuv, Solfatara, Hundegrotten, Neros Bade,
Surbrøndene ved Castellamara, Grotten ved Posilippo,
Virgils Grav, Porticipalad-set, Ruinerne af Herkulanum
og Pompeji. De bidrage til, at Staden aarlig besøges
af en Mængde Fremmede. - P ar t h e-n op e, en
Koloni fraKnmæ, smeltede sam.-men med det tæt ved
den opbyggede N e a-
polis (Neapolis ogPalæopolis -. Nystad
og Gammelstad); endnu i det andet Aar-hundrede efter
Christus kaldtes den ^en græsk
By^. 1139 blev den Hovedstad i Konge-riget
Begge-Sicilier. (^.)
Neath, St. i England, Wales, Glamor^ gan Sh., 6
M. V. N. V. f. Cardiff. 5841 I. (1851). Kobber-,
Jern- og Tinværker. I.
Forening med Swanfea sender N. et Med-lem til
Underhuset.
Nebra, St. i Preussen, Pr. Sachsen^
Rgbz. og 4 M. V. S. V. f. Merseburg. 2,152 I. (1855).
Nebraska, et Territorium i de Forenede Stater i
N. Amerika, skilles ved Missouri Fl. fra Dacotah
Territoriet, Jowa og Mis-fouri mod Ø., græudser mod
S. til Kan-sas, og skilles ved Rocky Mountains fra
Utah, Oregon og Washington og grændser
mod N. til Hudsonsbajlandene. Dets Areal angives til
^15,800 [_]M. med 10,000 I.
Det hører udekukkeude til Misfouris Flod-
gebet, blandt hvis talrige Bsll. her de be-^
tydeligste ere Yellow Stone, White Earth, Niobrarah og
Platte eller Nebraska. Denne betydelige Landstrækning
er endnu kun lidet^ bekjendt.
Nechanitz, Flk. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 2
M. V. t. S. f. Koniggråtz. 1,500 I.
Neckar, h. Bfl. til Rhinen, udspringer i det
S. V. Wurttemberg, ved Foden as Schwarzwald, løber
igjennem W.nrtlemberg og Baden og falder i Rhinen
ved Mann-^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
