Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orense ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Palota.
501
Panama.
bus 1492 afgik paa den Rejse, der ledte til Opdagelsen
af Amerika. 2) Havbugt og St.
paa Vestkysten af Øen Celebes i det Store
Asiatiske Arkipelag.
Palota, F^k. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 3
M. Ø. N. Ø. f. Veszprim. 4,000 I.
Palu, St. i det Asiatiske Tyrki, Ejalet og 13
M. N. f. Diarbekr, ved Murad Tschad. 8,000 I.
Palud, La, Flk. i Frankrig, Dpt. Van-cluse, Arr. og
31/2 M. N. N. V. s. Orange.
3,000 I.
Palæstina er Bibelens Navn sor det Kystland ved
Middelhavets Østkyst, som om-gives as Arabien og
Syrien.
Pamakassan, St. paa Østsiden af den hollandske Ø
Madnra i det Store Asiatiske
Arkipelag. Hollandsk Resident.
Pamanukan, St. paa Nordsiden af Øen
Java, ved Fl. as s. N.
Pamiers, St. i Frankrig, Dpt. Ari^ge,
Hvst. i Arr., 21/2 M. N. f. Foix. 7,631 I.
(1856). Jern^ og Staalfabriker. Pamlico Sund,
se Carolina, Nord
1. S. 455.
Pampas er Navnet paa de umaadelige Sletter, som i
den sydlige Deel af La Plata Staterne strække sig
fra La Platas Munding mod V. næsten til Foden af
Andes. Jord-
bunden i disse Sletter er i Almindelighed
stærkt saltholdig. Deres Overflade er saa jevn og har
saa ringe Heldning, at Vandet i Regntiden (Oktober
til Februar) bliver staaende og først forsvinder ved
Fordamp-uing, naar Regnen ophører. Sletterne be-
dækkes da med et yppigt Græsteppe, der
tjener til Føde for de umaadelig talrige Kvæghjorder,
som sindes her.
Pampatar, St. i S. Amerika, Rpbl.
Venezuela, paa Østkysten af Øen Margarita. Frihavn.
Pampelonne, St. i Frankrig, Dpt.Tarn,
Arr. og 3 M. N. N. Ø. f. Albi. 2,300 I.
Pamplona, 1) St. i Spanien, Hvst. i den
gl. Pr. Navarra, der nu benævnes ef-ter Hovedstaden,
43 M. N. Ø. f. Madrid.
11,675 I. (1852). Bispesæde. Befæstet. Ubetydelig
Industri og Handel. 2) St. i S. Amerika, Ny Granada,
50 M. N. N. Ø.
s. Bogota. 3,000 I. P. er Hvst. i Santan-der,
en af de 8 forenede Republiker, der un danne Ny
Granada. Pamproux, Flk. i Frankrig, Dpt. Deux
S^vres, Arr. og 3 M. N. N. Ø. f. Melle. 2,500 I.
Panama, Bugt, dannet af det Store Ocean paa Landtangen
Panama og mod V. begrændset af den siirkantede Halvø
Azuero ell. Parita. Den største Længde fra V.
t. Ø. er 38 M., Dybden fra N. t. S.
c. 20 M., naar man tænker sig en Linie sra K. Mala til
K. Garachine som Grændse. Bugten har ingen god Havn,
men
udsender mod V. Barita B., mod Ø.
Bugten S. Miguel ell. Darien del
Sur, og omgiver Øgruppen de las Per-
las. (^)
Panama (ell. Ystmo, Isthtno), det Land, hvorigjennem
Jernbanen mellem det Karaibiske Hav og det Stille Hav
gaaer. Det bestaaer af Provindserne Panama, Azuero,
Veraguas, Chiriqui og Da-rien, har mod N. og S. de
nævnte Have, mod Ø. Ny Granada og mod N. V. Costa
Rica, mod hvilken Stat Grændsen er ube-stemt,
da Panama fordrer, at deu skal dra-ges N. V., men
Costa Rica, at den skal drages S. Ø. for den store
Chiriqui-
bugt. Det nordligste Pnnkt ligger under 9° 37’,
det sydligste under 6° 50 n. Br.;
det østligste under 59° v. L., det vestligste enten
under 633/4° eller under 641/2° v. L. Det Karaibiske
Hav danner Bugterne ved Uraba eller Darien del Norte,
San
Bl a s og Chiriqui med Udløbet Boca
del Tigre. Paa Sydsiden er Panama og Montijo B. -
Fra det lave Land omkring Rio Alrato (der løber mod
N. til Darien B.) og dens Biflod Rio Tru-an d o hæver
en Bjergmasse sig og gjen-nemskærer Landet paalangs,
men dens Højde
bliver først betydelig længst mod V., i Ve-
raguas og Chiriqui, og her er deu tillige meget
vulkausk. Her ligger M. Chiriqui
(11,265 F.) og flere vulkanske Toppe paa 7-9000 F. Der
er mange Kystsloder, af
hvilke fornden den nævnte mærkes C h a-gres
til Nordkysten, Rio Darien og R. C h ep o til
Sydkysten. Landet er i det Hele ret frugtbart,
men frembyder i Henseende til sine Produkter Intet,
der er forskjelligt fra det øvrige Central Amerika,
(se Costa Rica).
Folkemængden var 1851 ^ 138,108. Fra
1823 udgjorde Panama en Provinds af
Ny Granada, men den 15de Inli 1855 er-
klærede de fem Provindser (s. o.) sig for uafhængige
og Aaret efter bleve de af Nord-Amerika, England og
Frankrig anerkjendte som en særegen Stat, dog und er
Ny G ra-nadas Overhøjhed. Ved en Stats-
grundlov af 15deInni 1858 dannedes For-
bnndsstaten Ny Granada, der foruden Pa-nama skulde
omfatte de 7 Stater Bolivar, Magdalena, Santander,
Antioguia, Boyaca, Cundinamarca og Cauca, med
Centralrege-ring i Bogota; men indre Uroligheder have
næsten hersket uasbrudt i deu siden forløbne
Tid.
(^.)
Panama, Hvst. i Staten Panama, ved Bngten Panama,
altsaa ved det Stille Hav,
under 8° 58’ 5^ n. Br. og 61° 47^ 30^ v. L. Den blev
anlagt 1518 af Spanierne;
erobret og ødelagt 1693 af den frygtelige Morgan,
gjenopbygget men med Træhuse og i eu maadelig
Forfatning. Da blev der anlagt en Jernbane over
Landtangen fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
