Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orense ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Panama ell. Darien.
502
Panama ell. Darien.
Aspinwall til Panama (103/4 M. lang) og nu steg den
hurtig, skjøndt den ingen Havn har, og dens smukke
Rhed er farlig, naar Vinden blæser fra N. Større Skihe
komme ikke længere end til Øerne Perico og Fla-mingo,
der ligge 1/4 M. fra Kysten. St.
fkal nu have 17,000 I. Den er Sædet
for en Erkebiskop. St. har snevre Gader, for det Meste
Træhuse og ingen betydelige Bygninger. Transithandelen
er sær-deles stor, men i Hænderne paa Eng-lænderne og
Nordamerikanerne. Byen selv har ubetydelig Handel;
der udføres Gummi, Perler, Tømmer og Farvetræ og
indføres især europæiske Manusakturvarer. ^ 18^5 gik
28,704 Rejsende over Landtangen, deraf
11,315 fra og 17,389 til Californien. Af
Guld og Sølv (efter Opgivelserne) passe-
rede eu Værdi af 78,121,953 Rdlr., nem-. lig
fra Peru og Chili 13,252,174 Rdlr.; fra
Mexico 2,644,724 Rdlr., fra Panama 992,879
Rdl. og fra Californien 61,232,176 Rdlr.
(r.)
Panama ell. Darien, Landtange, der forbinder Nord-
og Sydamerika. Dens Syd-østgrændse er eu Linie mellem
Bugterne Darien del Snr og del Norte, fra Rio Atra^
tos Munding til Tuyaras; den falder
altfaa ikke sammen med Staten Panamas
Sydøstgrændse. Herfra strækker den sig i en Bue
mod N. V. og S. V. og atter mod N. V., men her ^er
man uenig om, hvor langt den bør regnes. Nogle mene
til Nicaragnasøen, Andre til Indsænkuingen mellem
Hondnras B. og Fonseca B., An-dre til Indsænkningen
mellem Coatzacoalcas
Mnnding og Tehuantepec B. ^ første Til-
fælde er Længden c. 130 M., i andet c.
200, i tredie c. 315. ^ dette Tilfælde har
den mod Ø. baade det Mexikanske Hav med Der er fra
Ny York:
Veracrnz B. (Lagnna di Terminos), Yuca-tan Strædet og
det Karaibiske Hav med (Honduras B.), Chiriqui B. og
B. ved Darien. ^ saa Fald indbefatter den Halv-øen
Yucatan med Kap C^toche og Mosqui-tokysten med Kap
Gracias a Dios og har en Kyststrækning, der, regnet
i lige Linie,
udgjør c. 500 M. Sydkysten har de
mindre Bugter ved Pauama, Montijo, Dol-ce, Nicoya
og Cosiguina, der (paa Montijo B. nær) begrændset
mod V. af ligedannede, firkantede Halvøer, der
vende mod S. Ø., dog Cosiguina mod N. V. Bredden
er ved Tehuantepec 30 M.; ved Honduras næsten 35,
ved Nicaragua c. 24, men bliver derfra mindre, indtil
den mellem Rio Chepo og Bugten San Blas kuu er 7 M. -
Den er skilt fra Plateauet Anahuac ved Indsænk-ningen
ved Tehuantepec og fra de svdame-rikanske Andes
ved Indsænkningen mellem Rio Atrato og Tuyara; den
bestaaer af tre Højlande: Guatemalas, Honduras’s og
Costa Ricas med Veraguas, der atter ere skilte fra
hverandre ved Indsænkninger. Herom, saavelsom om
de politiske Dele: Panama, Costa Rica, Nicaragna,
Mosquitokyst, Hon^ duras, Guatemala og Mexiko, se
de specielle Artikler. Pauamas Beliggenhed giver
den en aldeles overordenlig Betydning for den store
Handel. Derfor har man anlagt en Jernbane (se Panama,
Stad) og agter at anlægge to til, den ene i Hondnras,
den anden i Tehuantepec Indsænkningen. Dis-
ses Betydning vil dog være ringe i Sam-
menligning med den, en for ftore Skibe sejlbar Kanal
vilde faae. Med Hensyn til Europa deler den Interessen
med Suez-kanalen, men, hvilken Betydning den har sor
Nordamerika, vil n^denstaaende af den berømte Maury
opstillede Tabel vise:
^ ^r^^
^ ^ ^vrn
,^ver ^ana.^na
til Calcutta .....
Mile 3,800 4,230 4,340
Dage
159 177 181
Mile 4,990 4,665 4,770 2,800 2,930 3,100
3,470 3,860 3,910 4,015 4,120
Dage 209 195 200 117 122 130 145 161 163 168
172
Mile 2,910 2,300 2,260 1,050 760 610 435 825
870 980 1,085
Dage 122 96 94 43 31 25 18 34 36 41 45
Canton .....
Shanghai .... Valparaifo . . . Callao ......
Guayaquil. . . . Panama .....
San Blas . . . Mazatlan ....
S. Diego ....
S. Francisco . .
Derfor har man i 300 Aar grublet over Anlæget af en
saadan Kanal. Humboldt bragte i vort Aarhundrede
igjen Liv i Sa-gen, men endnu er der intet
Resultat. Føl-gende Punkter til Kanalanlæg ere
foreflaaede: 1) Over Tehuautepectangen. 2) Over Hou-
durastangen. 3) Gjennem S. Inan og Nicaraguasøen. Her
er igjen stillet 8 for-skjellige Underforslag. 4)
Mellem Chirique og Dolce B. Af alle det mindst
praktiske Forslag. 5) Mellem Chagres (eller Colon)
og Panama, omtrent der hvor Jernbanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
