Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Panaria.
503
Paraguay.
er. 6) Mellem Caledonia- og St. Miguel B.
7) Mellem Darien del Norte B. og Cu-
pica B. eller et nordligere Punkt. Nr. 3 og især
Nr. 5 have de største Udsigter til at blive prøvede.
(r.)
Panaria, se Lipariske Øer.
Panaro, Fl. i Modena, h. Bfl. til Po.
Panay, se Philippinerne.
Pancsova, St. i Østerrig, Militærgrænd-
sen, 121/2 M. Ø. t. S. f. Mitrovicz, ved Temes’s
Udløb i Donau. 11,043 I. (1851).
Quarantaine, Silkemanufakturer, Brænde-vinsbrænderier,
Handel med Korn og Kvæg.
Pandschab, se Pendschab.
Panipnt, St. i Engelsk Ostiudieu, Prs.
Bengalen , Pr. og 10 M. N. N. V. f.
Dethi. 23,000 I.
Panissiére, Flk. i Frankrig, Dpt. Loire,
^lrr. og 3 M. N. Ø. f. Montbrison. 4,000 I.
Pankota, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
og 41/2 M. N. Ø. f. Arad. 4,000 I. Vinavl.
Panormos, se M y ko ni. Pantano Salso, se
Capltanata. Pantar, en as Øerne i det Store Asia-tiske
Arkipelag, V. f. Timor, mellem Om-
bay og Lomblem, sra hvilken sidste den
skilles ^ved Allu Strædet. 7 M. lang og
.3 M. bred. Pantellaria, en lille Ø i Middelhavet,
mellem Sicilien og Tunis, hører til Sici-
lien. 2 M. lang og 1 M. br., bjergfuld og
frugtbar. St. af s. N.
Pantin, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine,
Arr. og 1 M. S. Ø. f. Saint Denis, N.
f. Paris 5,000 I. Betydelige Gipsbrud, livlig
Industri.
Panton, St. i Spanien, Galicien, Pr.
^Lugo. 4,790 I. (1852).
Pantschnr, en Ø i Malaka Strædet ved
Sumatras Østkyst.
Paola, St. i Neapel, Calabria Citra,
2 M. V. N. V. s. Coseuza, ved Middel-havet. 6,000 I.
Paolo, San, Flk. i Neapel, Capitanata,
11/2 M. N. V. f. San Severo. 3,000 I.
Papa, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. og 6
M. N. V. f. Veszprim. 12,397 I. (1851). Smuk Kirke,
Slot, Gymnasium. Fabrika-
tion af Klæde, Piber, Steentøj; Handel
med Korn, Uld og Vin.
Papagayo, en Bugt as det Store Ocean paa Vestkysten
as Central Amerika, i Sta-ten Guatemala.
Papenburg, Flk. i Hannover, Lddr. og
131/2 M. N. N. V. f. Osnabruck. 5,641
I. (1852). Skibsbyggeri, Sejlmageri, Sang-
møller, Tørveproduktion. Byen er anlagt i en stor
Mosestrækuing og staaer ved en Kanal i Forbindelse
med Fl. Ems.
Papoul, Saint, St. i Frankrig, Dpt. Aude, Arr. og 1
M. Ø. s. Castelnaudary. 1,400 I.
Papozze, Flk. i Østerrigsk Italien, Pr. og 3
M. Ø. S. Ø. s. Rovigo. 2,500 I.
Pappenheim, St. i Bayern, Kr. Mel-lem Franken,
8 M. S. S. V. f. Nurnberg,
ved Fl. Altmuhl. 2,300 I. Papuas, se Guinea, Ny.
Para^ 1) den nordligste Pr. i Kejser-dømmet Brasilien,
omgiven af Guayana, Republikerne Venezuela, Ny
Granada, Ecu-ador, Peru og Bolivia, de brasilianske
Prr. Matto Grosso, Goyaz og Marauhao samt
Atlanterhavet. 54,500 [_] M. med 207,400 I.
(1856). Den er nu deelt i de to provind-
ser Gran Para mod Ø. (c. 25,000 [_] M.)
og Alto Amazonas mod V. Om Provind-sens
Naturbeskaffenhed se Brasilien 1. S. 353, Amazo n
floden s Sletteland. 2) P ara eller B el em, Hvst. i
Pr. Gran Para, ved h. S. af Rio Paras Munding, 16
M. fra
dens Udløb i Atlanterhavet. 2000 I. Bi-
spesæde. Botanisk Have, Arsenal, Theater,
Bank. Udsørsel as Kakao og Kautschuk.
Paracels Øer er Navnet paa en ud-strakt Gruppe af
Koraløer i det Chinesiske
^av, mellem 10° og 13° n. Br., 129° og 131°
ø. L. Parada, 1) St. i Spanien, Andalusien,
Pr. og 4 M. Ø. S. Ø. f. Sevilla. 4,285
I. (1852). 2) P. del Sil, St. i Galicien, Pr. og
6 M. Ø. N. Ø. s. Orense. 2,165 I. (1852). 3)
P^ do Vispo, Flk. i Portugal, Pr. Beira, 1
M. N. Ø. f. Lamego. 2,000 I.
Paraguay, en Flod i Sydamerika, en as Rio de la Platas
Kildefloder, var en lang Tid en gaadefu^d Strøm,
men i den sidste Tid have vi lært den godt at kjende
ved Castelnaus og Pages Rejser. Den udsprm-ger paa S^
dos Vertentes 950 F. over Havet i den brasilianske
Provinds Matto Grosso. Deus Kilder, to smaa, runde,
af Palmer omgivne Søer (14° 15’ s. Br.,
38° 10’ v. L.) ligge saa tæt ved Kilderne
til nogle af Amazonstrømmens Tilløb, at der kun er
130 Alen mellem dem, en Omstændighed, der kan blive af
stor Vigtighed for Handelen. Kildefloderne deels ere,
deels have været diamantholdige. Der-paa løber Floden
mod S. V. og S. gjen-nem Matto Grosso, næsten paa
Grændsen af Bolivia, danner derpaa virkelig Græud-sen
mellem Bolivia og Brasilien, siden mel-lem Bolivia
og Paraguay og endelig mellem Paragnay og la Plata,
indtil den omtrent under 26° 25’ forener sig med
Paraguay. Regnes de, især i Mellemløbet talrige,
min-dre Bugtninger ikke med , turde længden være
220-230 M^ - Omtrent under 16° s. Br. optager deu
sra N. V. den betyde-lige Strøm Rio Inn r u og
udbreder sig nu til den store, af utallige Kanaler
gjen-nemskaarne Sump Xarayes (med de to Søer: Uberava
og Gayva). Naar Flo-den er stegen til sit Højeste,
rage Træerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
