Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere have de rimeligvis været Steenbrud,
nu opbevares der Benene, som opgraves paa de
Pariser Kirkegaarde. I St. Marceau er den berømte
Gobelinsfabrik, opkaldt efter Jean Gobelin, der levede
i Midten af det 15de Aarh. Ikke langt fra
de uhyre store Vinhaller ligger den verdensberømte
Jardin des plantes med det store Menageri og det
naturhistoriske Museum. Verdensbekjendte ere de
to Hospitaler: Salpétrière, for 4,369 gamle eller
svagelige Fruentimmer, og Bicètre, med 2,725 Senge,
tildeels for Vanvittige. Af Kirker mærkes i denne
Deel af Staden især St. Sulpice (446 F. lang,
178 F. bred, 105 F. høj Hvælving, 223 F. høj).
I Aaret 1751 byggedes en Kirke
istedenforden gamle St. Geneviève Kirke,
som sank i Ruier. Assemblée coustitnante bestemte, at
den under Navn af Pantheon skulde tjene til at
bevare Mindet om Frankrigs store Mænd. Restaurationen
forandrede dette i 1822, men Julirevolutionen gav
den igjen Navnet Pantheon og den
tilsigtede Bestemmelse, hvilket igjen blev for-andret
i 1851. Den er beundringsværdig smuk, 350 F. lang, 261
F. bred, Kuppelen er 265 F. høj. - De videnskabelige
Anstalters, Konstanstalterues og de milde Stif-telfers
Antal er meget stort. Herhen hører Universitetet
(se nedenfor ,,Undervisningen^); Institutet .^:
Videnskabernes Selskab, som er deelt i 5 Akademier; College
de France; den polytechniske Skole, en Mængde
andre Specialskoler (d’état major; des ponts et
des chaussées, des mines o. s. v.); Conservatorier
(f. Ex. for Konster og Haandværket for Musik osv.) ;
fortræffelige Blinde- og Døvstumme-in stitut
er. Der er en Mængde lærde og praktiske Selskaber
(for Oldsager, Geografi, orientalske Sprog,
Nationalindaftli o. s. v.). Af M n se er mærkes det
herlige og umaadelig store i Louvre, det over-ordenlig
rige naturhistoriske Museum, Industrimuseet, Museum
for franske Mindesmærker osv. Af Bibliothekerne
(40-50 i Tallet) mærkes de 6 aldeles
offentlige: det kejferlige
Bibliothek, det største i Verden, med en utalt Mængde
(over ^ Mill.) Bind, over
80,000 Manuscripter, ^100,000 Mynter og c. 11/2
Mill. Kobberstik. Dets aarlige Budget
er 120,000 Rdlr. Fremdeles M a z a ri ni
med 150,000 Bd., Sainte Geneviéve (110,000), Sorbonne
(55,000), Bibliotheque de la ville de Paris (50,000),
de l’Arsenal (200,000^). Af Thea-
trene ere de vigtigste: Théatre Français, l ’Opera,
le Vaudeville, l’Odéon, les Variétées o. s. v. Foruden
de omtalte Hospitaler (Hotel Dieu har 810 Senge),
mærkes St. Louis (853 Senge), to for
Uhelbredelige (1,033 S.), Charité (494), Pitié
(600), Hittebørns Hospi-t al e t optog 1852 over
7,000 Børn. - Fra den 1,740 F. dybe artesiske Brønd i
Grenelle, fra Kanalen l’Onrcq og 4 Vand-ledninger
forsynes Byen med Vand. Der kan
i Almindelighed disponeres over 1,065,000
Tdr. Vand daglig. - Ved Paris støde 6 Jernbaner sammen
og mange Telegraflinier, desnden løber der en Jernbane
omkring Byen. Befordringen i selve Byen skeer ved
c. 3,400 offenlige Vogne og 21,000 private,
(fornden de egenlige Arbejdsvogne). Hestenes
Antal er 110,000. Befolkningen. Man vil have
beregnet, at Paris i
Aaret 1328 havde c. 274,000 I., det er imidlertid en
lige faa upaalidelig Angivelse
som den, hvorefter Staden i 1694 skal have
havt 720,000. En Beregning (ikke Tælling) i 1762 gav
600,000; en anden i 1784 gav 620,000. Ved Revolutionen
sank Folke-mængden i 1789 til 524,000 (^); steg i
1801 til 548,000, i 1806 .^ 580,000. ^ 1817 var der
714,000; ti Aar efter 880,000;
Julirevolutionen bragte Folkemængden ned
til 785,862 (i 1831), men allerede 1836 var der
899,313; 1841 ^ 935,631; 1846 .^ 1,053,897;
1851^1,053,000 og 1856 .^ 1,174,333. Efter
Livsstillingen inddeelte man den (i 1846) i 1)
Kapitalister, Embedsmænd, Lærde, Konstnere
osv. ^170,000;
Handlende - 110,000; Industridrivende ..^ 500,000;
Tjenestefolk, Butiksfolk, Portnere
o. f. v. .^ 240,000; Militære .^ 33,000.
Denne Befolkning fortærede i 1853 (efter et Overslag)
for ^c. 232 Mill. Rdlr., saaledes Brød
for 22 Mill. Rdlr., Kjød for 53 Mill. Rdlr.,
Drikkevarer for h. 87,
Fisk og Østers for 5, Grønt og Frugter for 14,
Urtekramvarer for 251/2 og
Smør for 9½ Mill. Rdlr. I 1854 brugtes 738,904
abm Vin, 153,307,696 Pd. Kjød og Fedt, 3,345,760
Pd. Ost o.s.v. Regner
man Befolkningen dengang til c. 1,100,000
bliver det pr. Individ 140 Pd. Kjød og 107
Potter Vin. - Antallet as Fødsler forholder
sig til Folkemængden omtrent som 1 til 35; i 1853
var det endog som 1 til 31, men
over en Trediedeel af disse Fødsler ere
uægte. Dødsfaldenes Antal naaer næsten Fødslernes,
saaat Paris næsten kun ved Indvandring voxer
i Folkemængde. - Handelen er meget betydelig og
understøttes ved de store Pengeinstituter (navnlig,
foruden Frankrigs Bank, le Comptoir d’escompte,
Crédit mobilier, Crédit foncier o.f.v.), ved en
fortrinlig Ordning af Handelsretten, ved Børsen,
Assurancekompagnier, ved den Aar for Aar tiltagende
og forbedrede Kommunikation o. f. v., men som dog
ikke vil naae sit rette Omfang, før de Baand blive
løste, der endnu hvi’e paa Omsætningen. Antallet af
de Perfoner, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
