Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris.
Paris.
beskæftige sig med den storeHaudel an-
gives til omtrent 3,000. - Industrien
er meget betydelig, skøndt Paris ikke er en
§abrikstad i dette Ords snevrere Betydning. fter en af
Handelskamret (1.^ (^^^ .^ ^omm^^) anstillet og for
et Par Aar siden offenliggjort Undersøgelse var der
i Paris 7,117 Arbejdsherrer, som hver beskæftigede
flere end 10 Arbejdere (i Gsennemsnit hver
endog c. 24 (.^); 25,116, som hver beskæf-
tigede fra 2 til 10 (nemlig i Gjennemsnit c. 6);
20,000 omtrent, som hver beskæsti-gede 1, og 12,583
som arbejdede uden
Hjælp. Ttlsammen 64,816 Arbejdsherrer med omtrent
324,000 Arbejdere (205,000 Mænd, 113,000 Kvinder,
6,000 Børn un-
der 16 Aar) og med en Nettogevinst af c.
114 Mill. Rdlr. eller i Gjennemsnit 17-
1800 Rdlr. Men denne Netto er meget
ulige sordeelt, thi i den førstnævnte Klasse
beregnes den i Gjennemsnit til over 7,000 Rdlr.,
i den anden til henved 2,000; i den
3die til 600 og i den 4de til ikkun 335.
Isølge samme Aktstykke udgjorde den sam-lede ^
Arbejdsløn for en heel Arbejdsdag
342,000 Rdlr., altfaa i Gjennemsnit over
1 Rdlr. for hver Arbejder paa hver Ar-bejdsdag, men
ogsaa i denne Henseende her-sker der megen Ulighed ;
i Gjennemsnit faaer
hver Mand daglig (altsaa Arbejdsdage og
Ilke^Arbejdsdage sammenlagte) 88 Sk.; en Kvinde 36
Sk. og et Barn 20 Sk. Som de vigtigste Industrigrene
fortjene at frem-hæves Tapetpapirfabrikerne (omtrent
4,000
Arbejdere); Møbelsnedkeri (16-17,000 Ar-bejdere;
Udbytte over 14 Mill. Rdl.) Fa-brikation af
Broncesager (Værdi 11 Mill. Rdlr.), Blomsters.,
Elektropletf. (Udbytte
over 1 Mill. Rdlr.); Posfementarbejde
(4,000 Pers.; Udbytte henved 41/2 Mill. Rdl.);
Broderiarbejde , Skomagerarbejde (27,000 Personer);
Handskefabr. (en stor Deel af de Handsker, der
forsendes fra eller sælges i Paris, fabrikeres dog i
de omliggende De-partementer), som asgiver en vigtig
Udfør-
selsgjenstand (af 11 Mill. Rdl.s Vær-
di); Skræderarbejde (Bruttoværdien angives, neppe
overdreven, til 28 ^ 29 Mill. Rdlr.), hvortil
kommer den overordenlige Industri, som udvikles af
Modehandlerinder og andre kvindelige Syersker og
Handlende
c.), hvis Arbejdes samlede Værdi
man sinder angivet til henved 25 Mill. Rdl.^;
Lædermanufakturerue og Fahr. for Parfume og
Sæbe ere ogsaa af Betydning. Frem-deles mærkes
Papirfabrikationen; de 80 Bog-trykkerier,
som beskæftige (efter nyeste Op-givelse)
4,500 Arbejdere og frembringe en Værdi af 5^
Mill. Rdlr.; Lithografanst., Kobberstikkerierne ,
Instrumentfabrikationen, men meest bekjendt er Paris
for Fa brikatiouen af Luxus- og Modegjeustaude
(se Frankrig). - Undervisuingen.
^’^^r.^é ^ 1^.^ .^ grundet 1808,
indbefatter tre Klasser af Undervisningen, nemlig:
1) den, som kaldes primaire, og hvorunder regnes
Almueskolerne og den fri Undervisning, hvorved der
ikke læres
Latin. Efter Indberetningen af 1853 hørte
i Paris herunder 40 Asylskoler med 7,960
Børn; 66 ikke-gejstlige Skoler med 13,695 Børn;
62 Kongregationsskoler med 15,401
Børn, hvortil komme for Voxne 35 Sko-ler med
5,764 Elever. Staden har des-uden stiftet 3 højere
Primærskoler med 666 Børn, og der er 30 Industriskoler
(Haaud-
værksskoler) for Piger (kun 1,625 Elever); 9
Tegneskoler med 2,200 Elever o. s. v.
Hertil kommer 549 Privatskoler med
31,578 Elever; 14 private Asyler med
684 Børn og 6 af Private stiftede offenlige
Kursus, samlende omtrent 1,800 Personer. Den primære
Undervisning nydes i det Hele af 83,132 Personer i 844
Anstalter. 2) Den sekundære Undervisning (Ly-ceer,
Kollegier, Privatinstituter, Smaasemi-narier; se
Frankrig) svarer til hvad vi kalde ,,den lærde og
Realundervisningen^ ; 3) den højere Undervisning
ledes hovedsage-lig af Pariseruniversitetet (se
Frankrig), men foruden dette er der en Mængde
Skoler for en speciel Uddannelse (l^1.^ .^éc^1.^)^
som Kortskolen, Skolen for de levende orien-talske
Sprog, den polytechniske Skole, Gene-
ralstabsskolen ; Bro- og Vejskolen; Bjerg-
værksskolen; Konstkonservatoriet; Centralsko-len for
Konster og Manufakturer; Konstaka-demiet; Tegneskolen;
Musikkonservatoriet. ^est^relse. Kommnnalbestyrelsen
har i Spidsen to sideordn ed e Embedsmænd: Præfekten
sor Seinedepartementet
og Politipræsekten. ^ Spidsen for
hvert af de 12 Arrondissement^, hvori Sta-den er
deelt, staaer en M air e og 2 Assi-stenter. Hvert
Arrondissement er deelt i 4 Kvarterer med en
Politikommissær. Der er desudeu eu Muuicipalkommis-si
o n af 36 Medlemmer, der raadflaaer om Stadens
Fællesanliggender, men fom kun samler sig,
naar Præfekten kalder den sam-men, og som kun kan
forhandle, hvad der bliver den forelagt. Fremdeles et
Præ-fektnrraad af 5 lønnede Medlem-mer. Det er den
øverste administrative Instants fra hvilken Sagerne
bringes til Statsraadet. budget. Paris har et Bud-get
fom et ikke ubetydeligt Kongerige, men det er i en
foruroligende Stigen , hvad der især skriver sig fra
de uhyre Omkostninger, der ere anvendte paa Byens
Forskønnelse. ^ Aaret 1800 reorganiseredes dens Pen-
gevæsen og fra den Tid til 1854 havde dens
Indtægter udgjort den forbausende Sum af
næsten 800 Mill. Rdlr. De aarlige Ind-
tægter vare i de første Aar af denne Periode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
