Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Panaria ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris.
510
Paros.
knap 4 Mill. Rdlr., men i 1847 var Bud-gettet
allerede 16 Mill. Rdlr.; i 1853 var Indtægten 191/2
Mill. Rdlr., men Udgiften
32 Mill. (hvorfor der optoges et Laan paa
henved 18 Mill. Rdlr.); i ^1859 var Bud-
gettet 271/2 Mill. Rdlr., altsaa omtrent 1/4 mere
end det danske Monarkis. Heraf gik
til Politiet 4,700,000 Rdlr. - Hvor store
Summer, der ere medgaaede til Byens For-skønnelfe,
vil fremgaae af Følgende: Ex-propriationen til
Rivoligadens Forlængelse
kostede fra 1852 til 1857 næsten 45 Mill. Rdlr.;
Kommune u alene har til 1857
anvendt paa Hotel de Ville over 20 Mill. Rdlr.;
Louvres og Tuileriernes Forbindelse slugte
henved 10 Mill., (det Meste heraf er naturligvis
Statsudgifter). Tungt trykker paa Budgettet de
Understøttelser, Kommu-uen har seet sig nødt til at
yde i arbejd^ løse Tider. Saaledes fik fra September
1853 til Marts 1856 Bagerne for leveret Brød, der
uden Betaling gaves til Fattige,
18,240,000 Rdlr. Det ^er da intet Under,
at Gjældens Forrentning og Afbe-taling i Budgettet
1859 androg en
Sum af 5,874,000 Rdlr. - .^ 1859
bleve de omkring Toldmuren liggende Kom-muner
inddragne under Paris, hvorved
ByeusFolkemængde voxede til langt
over 11/2 Mill. (iaar, 1861, vil der blive foretaget
en ny Tælling). Men hvilken Indslydelse denne
Udvidelse og den forøgede Folkemængde vil have paa
de ovenfor staaende Forhold og Tal (der alle angaae
Staden før
1859), kan endnu ikke afgjøres. (r.)
Paris, 1) Flk. i de Forende Stater i
N. Amerika, Maine, Hvst. i Cty. Oxford,
7 M. V. t. S. f. Augusta. 1,000 I. 2)
Flk. i Kentncky, Hvst. i Cty. Bourbon, 7
M. Ø. f. Frankfort. 2,500 I. 3) Flk. i Ohio,
Cty. Slarl, 25 M. N. Ø. f. Columbus^ 1,200
I. 4) Flk. i Illiuois, Hvst. i Cty. Edgar,
22 M. Ø. f. Springsield. 5) Flk. i Missouri,
Hvst. i Cty. Monroe, 14 M. N. t. Ø. f. Jefferson
City. Kulminer.
Parisburg, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Virginia, Hvst. i Cty. Giles,
ved New River, 41 M. V. t. S. f. Rich-
mond.
Parishville, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, New York, Cty. Saint Law-rence, 3^
M. N. V. f. Albany. 1,500 I.
Parize le Chatel, Flk. i Frankrig, Dpt. Niévre,
Arr. og 21/2 M. S. f. Nevers. 1,500I.
Parkany, St. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
Gran, ved Donau, ligeoverfor Gran. 1,500
I. Parkersburg, Flk. i de Forenede Sta-
ter i Nordamerika, Virginia, Hvst. i Cty. Wood,
ved Ohio, 55 M.V.N.V. f. Rich-mond. 3,500 I.
Parma, 1) tidligere et fouveraint Htgd. i Italien,
men siden 15de April 1860 an-nekteret til Sardinien,
omgives mod V. og
S. V. af de ældre sardinske Providser, mod
S. Ø. og Ø. af Modena og mod N. af Lombardiet. 113
[_] M. med 499,835 I. (1857), hvoraf 97,864 levede
i de 4 største
Stæder, Parma, Piacenza, Pontremoli og
Borgo Sandonino. Den større sydlige Halv-
deel af Landet opfyldes af Apenninerne, hvorimod
den nordlige De^l hører til Po-sletten. Po danner
Nordgrændsen og opta-ger herfra Tidone, Trebbia,
Nura, Arda, Tara, Parma og Enza, hvilken sidste
dan-ner Grændsen mod Modena. De højere Partier
af Apenninerne have et vildt og nøgent Udseende,
hvorimod deres Udløbere ere bedækkede med Skove af Eg
og Kasta-nie. Posletten er overordenlig frugtbar og
frembringer Majs, Hvede, Bælgfrugter, Hør og Hamp,
Tooak, fortrinlige Frugter og Vin. Silkeavlen er
meget udbredt, ligesaa
Kvægavlen (talrige Svin, fortrinlig Ost).
Af Mineralprodukter vindes noget Jern og Kobber;
Laudet har slere miueralske Kilder. Industrien
staaer ikke paa noget højt Trin; vigtigst ere
Silke- og Hattemanufakturerne, Skriftstøberierne og
Brænderierne. - Efter
Budgettet for 1859 ansloges Hertugdøm-mets
Statsindtægter til 3,430,000 Rdlr. og dets Gjæld til
4,710,000 Rdlr. Dets Hær havde i 1858 en Krigsstyrke
af c. 5,700 Md.
- Ved Begivenhederne i Øvre Italien i 1859 blev den
under Sønnens Mindreaa-righed regerende Hertuginde
Louise Marie Therese af Bourbon tvungen til at forlade
Landet, hvis Befokkning derefter begjærede
Tilslutning til Sardinien. 2) Hvst. ^i
Htgd. af s. N., ligger ved Fl. Parma, 281/2
M. Ø. t. S. f. Turin. 43,664 I. (1857). Bispe-
sæde, Universitet, botanisk Have,
Konstaka-demi. St. er omgiven af bastionerede Mure og
forsvares af et Citadel; dens Gader ere brede og lige
og den har flere smnkke offen-lige Pladser. Prægtig
Kathedralkirke med rige Konstskatte, i hvilken
Henseende ogfaa de sleste andre Kirker udmærke
sig. Det hertugelige Pallads er eu vidtløftig Bygning,
men uden bestemt Karakteer. Smukt nyt Theater. Til
Stadens Mærkeligheder hører det prægtige hertugelige
Bogtrykkeri. Indn-strien er ubetydelig. Parnac,
Flk. i Frankrig, Dpt. Indre,
Arr. og 5 M. S. Ø. f. Le Blanc. 1,500 I.
Paros , en af de græske Øer i Arkipe-lagus,
hører til Ky.laderne. Øen ligger
V. f. Naxos, er 3,^ [_]M. stor og bjerfuld,
men har Mangel paa Vand, hvorfor Bom-uld er det eneste
Landbrugsprodukt til Ud-førsel. Fra Oldtiden er den
berømt for sit herlige hvide Marmor, der brydes i det
2,500 høje Elias Bjerg. Indbyggerne, 7,000
i Tallet, ere Agerdyrkere eller Sømænd. Hvst.Parikia
eller Paros paa Vestkysten, med Havn og et Slot, hvis
Mure bestaae af Marmor og de skønneste Søjler af gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
