Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pa-u ell. Viti Levu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pernan.
519
Persten.
N. N. Ø. f. Rio Janeiro, under 8° 4’ s. Br.
70,000 I. Den bestaaer egenlig af 4 Stæ-
der, Olinde, Recife ell. P., Boa Vista og
San Antonio, af hvilke den første ligger paa
Fastlandet og de andre paa Sandøer. Bi-spesæde,
talrige Kirker og Klostre. Betyde-lig Handel, der
fornemlig bestaaer^ Udfør-sel af Bomuld, Sukker, Huder
og Farvetræ. .^ stormfuldt Veir er Havnen ikke ganske
sikker.
Pernau, St. i Rusland, Gvt. Lifland,
ved Fl. Pernaus Udløb i Riga Bugten, 21
M. N. t. Ø. s. Riga. 5,740 I. (1849).
Befæstet. Daarlig Havn. Udførsel af Hør,
Hamp, Korn og Hørfrø. Pernes, St. i Frankrig,
Dpt. Vaucluse,
Arr. og 1 M. S. S. Ø. s. Carpentras. 5,200
I. Silkeavl.
Peroja, St. i Spanien, Galicien, Pr.
og 11/2 M. N. s. Orense. 3,418 I. (1852).
Péronne, bef. St. i Frankrig, Dpt. Somme, Hvst. i
Arr., 61/2 M. Ø. f. Amiens, ved Somme. 4,437
I. (1856). Gammelt
Slot.
Perosa, St. i Sardinien, Div. og 6
M. V. S. V. f. Turin. 2,500 I.
Perouse, La, Stræde mellem Øerne Tarakai og Jeso,
forbinder Okhotsk Havet med det Japanske Hav.
Perpignan, bef. St. i Frankrig, Hvst. i
Dpt. Øst Pyrenæerne, 92 M. S. f. Paris, ved
Fl. Tet. 23,301 I. (1856). Bispesæde, flere mærkelige
Kikker. Uld^ og Bomuldsma-
nufakturer, Garverier, betydelig Vinhandel.
Perreux, Flk. i Frankrig, Dpt. Loire, Arr. og 1
M. Ø. f. Roanne. 3,000 I. Perros Guirec, Flk. i
Frankrig, Dpt.
C^tes du Nord, Arr. og 11/2 M. N. f. Lan-
nion, ved Kanalen. 2,500 I. God Havn.
Perry, 1) Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, New York, Cty. Wyoming,
50 M. V. f. Albany. 1,500 I. (1853). 2)
Flk. i Georgia, Hvst. i Cty. Houston, 12
M. S. S.V. f. Milledgeville. 1,200 I.
Perrysburgh, Flk. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
Ohio, Hvst. i Cty. Wood,
26 M. N. N. V. f. Columbus, ved Mau-mee Floden. 1,600
I. (1853).
Perryville, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Indiana, Cty. Vermilion,
ved Wabash Fl., 15 M. V. N. V. f. In-dianapolis. 1,000
I.
Persac, Flk. i Frankrig, Dpt. Vienne,
Arr. og 2 M. V. S. V. f. Montmorillon. 1,800 I.
Persante, Kystfl. i Preussen, Pr. Pom-mern,
falder i Øflersøen nedenfor Kolberg. Perserin, se
Prisrend. Pershore, St. i England, Sh. og 2 M.
S. Ø. s. Worcester , ved Avon. 2,717
I. ^(1851). Persien, et Rige i det vestlige Asien,
omgives af Khiwa, det Kaspiske Hav og
Rusland mod N., det Asiatiske Tyrki mod
V., den Persiske Bugt mod S. og Belud-
schistan, Afghanistan og Herat mod Ø. Den
smalle Kyststrækning ved den Persiske Bugt
Ø. f. 69° ø. L. staaer under ^manen af
Maskat. Landet er beliggende mellem 26° og 40°
n. Br. og mellem 62° og 80° ø. L. og dets Areal
angives til 26,000 [_] M.
med henimod 10 Mill. I. Landet er et Høj^ land,
hvis Indre næsten ganske optages af en ubeboelig
Saltørken. Fra denne flere Tusind Fod over Havet
liggende Ørken hæ-ver Landet sig efterhaanden til
alle Sider op mod Plateauets Randbjerge. (Se Asien 1^
S. 142). Floderne ere for det Meste
kun ubetydelige. De, der udspringe paa
Randbjergenes indre Sider, tabe sig i Ør-kenens
Sand. Af de andre ere de vigtigste
Attrek og Gurgan, der falde i det Kaspiske
Havs S. Ø. Hjørne; Sesid Rud, der op-staaer ved
Foreningen af Kisil Osen og Schahrud og falder i det
Kaspiske Hav Ø. f. Rescht; Grændsefloden Araxes med
dens Bfl. Karasu løber ind i Transkaukafien og
falder i Kur og saaledes i det Kaspiske Hav ; Aigi
og Dshagatu tilligemed flere mindre
Floder fra Aderbeidschans og Kurdistans Bjerge falde
i den store Saltsø Urntia eller
Schahi; Kerthah og Kuran falde i Schat
el Arab og saaledes i den Persiske Bugt, der desuden
fra Provindserne Farsistan og Laristan modtager
talrige mindre Vandløb, as hvilke dog Størstedelen
ikke ere perma-nente Floder. Klimaet udmærker sig
i det Hele ved stærk Sommerhede, hvorimod Vin-trene
navulig i den nordlige Deel ofte medføre
betydelig Kulde og stærkt Sneefald i de Stræk-
ninger, der optages af de nordlige og nordvest-lige
Randbjerge. Kystlan^et langs det Ka-spiske Hav har et
næsten tropisk Klima. Af den foran angivne Befolkning
antages c. 3 Mill. at være Nomader, 4 Mill. at være
Agerdyrkere, der leve i Flekker og Lands-
byer, og Resten at være Bybefolkning. Ager-
dyrkningen staaer paa et forholdsvis højt Trin,
og megen Flid og Omhu anvendes
paa Jordens Vanding. Dog ligge store
Strækninger,. der tidligere have været benyt-tede
til Agerdyrkning, nu enten øde eller benyttes kun som
Græsgang for de van-drende^ Stammer. Ris, Hvede og Byg
ere de sædvanligste Sædarter; dog dyrkes ogsaa Hirse,
Majs og forskjellige Bælgfrugter. .^
det Kaspiske Havs Kystland dyrkes Bomuld,
Indigo, Sukkerrør og Tobak. Frugttræer dyrkes i
overordenlig Udstrækning og med
fortrinligt Held; de vigtigste ere Dadler,
Aprikoser, Ferskener, Blommer, Æbler, Pæ-rer, Morbær,
Kirsebær og flere Slags Nød-der. Hundyrene ere
Kameler, Heste, Æsler og Muldyr, Hornkvæg, Bøfler,
Faar og Geder, tildeels, saasom Heste og Hornkvæg,
af fortrinlige Racer. Vilde Dyr ere meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
