Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pa-u ell. Viti Levu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Persien.
talrige, Løver, Leoparder, Tigre, Losser, Bjørne,
Hyæner, Ulve, Schakaler, Ræve,
Antiloper, Rødvildt, vilde Æsler, Vildsvin
og Harer. Blandt de mærkeligste vilde Dyr ere
Bjerfaaret og Bjerggeden. Fuglene ere ikke talrige; de
hyppigst forekommende ere Fasaner, Trapgæs, Agerhøns,
Hejrer og Vildænder. Af Sangfugle ere Solforter,
Drosler og Nattergale hyppige i det nord-
lige Kystland. Saavel den Persiske Bugt som det
Kaspiske Hav ere rige paa Fisk, der
dog kun lidet benyttes af Landets egen Be-
folkning, hvorfor Russerne have Fifkerierieta-
blissementer i det Kaspiske Havs
Kyststræk-ning. Silkeavlen drives i betydelig Ud-
strækning i dette Kystland og i Egnene om-kring
Urmia Søen, og Silke afgiver en af Landets vigtigste
Udførfelsgjenstande. Bier forekomme i stor Mængde
og der indsamles megen Honning og Vox. Græshopper
ind-finde sig ofte i uhyre Sværme, der lægge hele
Strækninger øde. Af Mineralproduk-
ter ere de vigtigste Jern, Kobber, Bly, An-
timon, Steensalt, Alun, Jordbeg og Nafta. Befolkningen
hører til mange forskjellige Nationer, der dog
alle ere af den Kaukasiske Race. Af den fast
bofatte Befolkning ere Perserne de talrigste; de
udmærke sig ved deres flebne Sæder og ereKjømænd,
Ager-dyrkere og Haandværket. Parferne, hvis
Sprog er meget forskjelligt fra det Persiske,
leve meest i Ørkenens Oaser; de ere Til-hængere
af Zoroasters Lære og tilbede Ilden som Guddommens
Symbol;^ deres Hoved-beskæftigelse er Agerdyrkning og
Frugtavl. Armenierne leve deels i de store Stæder som
Kjøbmænd og deels i det nordvestlige Bjergland som
Agerdyrkere. Araberne leve meest i Kyststrækningerne
langs den Persiske Bugt. De vandrende Stammer
indbefattes under det almindelige Navn Ilijater og
fin-des spredte over hele Landet; mange af dem have
dog bofat sig i Stæder og Landsbyer. Størstedelen
lever hele Aaret i Telte, om Sommeren i Bjerglandet
og om Vinteren paa Sletten; deres Rigdom bestaaer
i deres Kvæghjorder. De betale Regeringen en Skat,
der indsamles af deres egne Høvdin-ger, og de ere
ligeledes ^pligtige at stille et
vist Antal Krigsfolk tilfods og tilhest. De
talrigste blandt Nomadestammerne ere Lu-rerne, der
boe S. f. 34° n. Br., Kurderne i Aderbejdschan og
Kurdistan, Araberne og Turkomannerne. Størstedelen af
Persiens Befolkning bekjender sig til Muhamedanis-men;
af den ere omtrent 71/2 Mill. Schiiter, 11/2
Mill. Sunniter, 1/2 Mill. af forskjellige andre
Sekter. Af Resten af Befolkningen ere omtrent
300,000 armeniske og nesto-rianske Christne, de
øvrige Jøder, Gebrer, Hedninger osv. - Perferne have
i Forfær-digelsen af forskjellige Industriprodukter
op-naaet en ikke ringe Grad af Fuldkommen^
520 Persien.
hed; saaledes ere deres haandvævede Silke-stoffer,
Sværdklinger, Inveelarbejde, Læder og Tepper berømte
og Gjenstand for en
betydelig Handel. Af Silkestofferne er det
fornemlig Brokade og Schawler, der har Betydning; thi
for de simplere Arter faa-velfom for Bomuldsstofferne
har de billigere engelske Varer næsten overalt
vundet Over-haand. Handelen er meget betydelig,
men drives næsten udelukkende ved Karavaner saavel
paa Ostindien som de østlige asiatiske Lande og
Lilleasien. Abuschehr er den eneste Havn ved den
Persiske Bugt, hvor der sin-der nogen synderlig
Omsætning Sted; der-imod drive Rnsserne i de senere
Aar en stedse betydeligere Handel paa Havnene ved
det Kaspiske Hav, for det Meste ved Hjælp
af Dampskibe. Værdien af den hele aar-
lige Udførsel anslaaes til c. 30 Mill. Rdlr. og
Indførselen til ligesaa meget. Rege-
ringsformen er despotisk og Schaten er uindskrænket
Herre over sine Undersaatters Liv og Ejendom; hans Ord
er Lov. Rige^ deles i 12 Provindser: Aderbejdschan,
Kur-distan, Luristan, Chusistan, Farsistan, Lari-stan,
Kerman, Irak Adschemi, Chorasan, Asterabad, Masenderan
og Ghilan. Pro-vindserne bestyres af Guveruører; dog
høre^ Ilijaternes Stammer ikke under disse, men staae
under deres egne arvelige Høvdinger. Statsindtægterne
anslaaes i det Hele til c.
40 Mill. Rdlr. Armeen bestod i 1857 as 12,000
Md. regulært Infanter^ 4,000 Md. regulært Kavalleri,
2,000 Do. Artilleri, 100,000 Md. Provindsialmilits
og 80,000
Md. irregulære Tropper. - Persien var i Oldtiden
en Provinds af det store assyriske Rige, ved bvis
Fald det kom under Me-derne. ^ Midten af det 6te
Aarh. f. Chr. afrystede det nnder Cyrus Medernes
Herre-dømme og blev Hovedlandet i et mægtigt Rige,
der efterhaanden omfattede hele det
vestlige Asien og Ægypten, ja endog truede^
med at overvælde det sydøstlige Europa. Dette
førte til Sammenstød med Grækerne, hvis Tapperhed
satte en uoverstigelig Dæm-ning for de persiske
Erobriugsforsøg. Efterø Slaget ved Arbela 331 blev
hele det Per-fiske Rige et Bytte for Alexander
den Store, efter hvis Død det kom under det
af Se-leuciderne stiftede syriske Rige. Dettes
Her-redømme afløstes af det parthiske Rige un-
der Arsaciderne (246 f. Chr. til 229 efter
Chr.), hvis Dynasti efterfulgtes af Sassa-niderne,
som i det 6te og Begyndelsen as det 7de Aarh. naaede
deres højeste Magt, men styrtedes af Kalifen Omar
636, hvor-efter Persien kom under Kalifatet indtil
1220. Arabernes Herredømme afløstes af Mongo-lernes og
Tatarernes til 1405 og derefter af Turkomannernes. Til
disse hørte Dy-nastiet Svfi, der fornemlig under
Schal^
Abbas (1587-1629) og Nadir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
