Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portugal.
545
Portugal.
Disse Angivelser afvige ikke ubetydeligt fra de
tidligere fremsatte, ifølge hvilke Hovedlan-
det s. Ex. kun havde et Areal 1,659,.. [_] M. For
Koloniernes Vedkommende ere de i
det Hele kun lidet paalidelige. .^ det Føl-
gende vil kun blive omtalt Hovedlandet, da de øvrige
Besiddelser findes beskrevne i egne
Artikler. Portugals Kystlinie har en Længde
af c. 110 M., hvoraf ^ vender mod V. og ^ mod
S. Det høje Forbjerg St. Vincent (37° 3’ n. Br., 8°
40’ ø. L.) danner Lan-dets Sydvestspids, hvorfra
Kysten saavel mod Ø. som mod N. er høj, stejl og
klip-pesuld. Læuger mod Ø. bliver deu lav med
foranliggende Sandøer. Kap St. Vincent
er Enden as Sierra Monchique, hvis Ud-løbere nærme
sig Kysten N. for Forbjerget, saaat denne vedbliver
at være ujevn og
stejl, men dog ikke synderlig høj indtil hen-
imod Setuval Bugten. Halvøen mellem
Setuval Bugteu og Tejos Munding opfyl-
des af Sierra Arrabida, der ender i det
650 F. høje Kap Espichel og danner en
temmelig stejl Klippekyst, der atter sænker sig mod
Sydsiden af Tejos Munding. Nord for denne derimod
mellem Tejo og Atlan-terhavet er Landet opfyldt as
forskjellige Bjergmasser, der ende i det c. 2,000 F.
høje Kap Roca, Portugals vestligste Punkt (38° 47’
n. Br., 8° 9’ ø. L.), og^ danne en
meget ujevn og stejl Kyst indtil Halvøen Peniche,
der er denne Bjergmasses Nord-ende. Fra denne indtil
Mondegos Mun-ding er Kysten lav, men meget ujevn,
hvor-imod den N. s. Floden i Kap Mondego naaer en
Højde af 650 F. Herfra og til Mundingen af Douro
er den lav, flad og moradfig, men hæver sig paany
N. s. denne Fl., for atter at synke henimod Minhos
Munding. Naar man undtager Tejos Mun-ding og et Par
andre Indløb har Kysten i det Hele en yderst farlig
Karakteer. Næsten alle Havnene have Barrer i Indløbet
og med en blot nogenlunde frisk Søvind sætter Søen
saa voldsomt ind mod Kysten, at det bliver saagodtsom
umuligt at lande. Med
sydlige Vinde, der ere almindelige om Es-
teraaret, er hele Kysten overordenlig
farlig. Næsten hele Portngals Overflade er
bjerg-fnld. Detailbeskrivelsen af Bjergkjæderne sindes
deels i egne Artikler og deels under ve Provindser,
i hvilke de ligge. De to nordlige Provindser
Minho og Tras os Montes opfyldes af Udløbere fra
Galiciens og Leons Bjerge, der give Landet en meget
uregelmæssig Overflade, idet Bjergpartier bedække
det i alle Retninger. Mellem Flo-derne Douro og
Moudego optages Landet af Serra d’Alcoda, der euder
i Kap Mon-dego. Mellem Mondego og Tejo stryger Serra
d’Estrella fra Spanien mod S. V.
til Kap Roca; i den sydligste Deel danner
denne Bjergmasse flere Kjæder med Ret-
ning fra Øst til Vest og med forskjellige
lokale Navne. Provindsen Alentejo er især
i dens østlige Deel opsvldt med . talrige
Bjergpartier, Serra de Portalegre, Osfa, Viana,
Abeloeira og flere. Vest for disse Bjerge udstrække
sig Landets betydeligste Sletter, Campo de Ourique,
Campo de Benavides og Ourem Sletten op mod Tejo. De
to sydligste af disse Sletter begrændses mod Vest
af en Bjergkjæde med Retning fra N. mod S., Serra
de Grandola. .^ Provindsen Algarve strækker sig fra
Ø. til V. en Bjergkjæde, der danner en Fortsæt-telse
af den spanske Sierra Morena og i Portugal fører
Navnene Serra de Caldeirao og Serra de Monchique;
den euder i Kap St. Vincent. Foruden de alt nævnte
Slet-ter findes endnu en af nogen Betydning,
der fra Floden Vougas Munding strækker sig ind i
Pr. Beira. Mellem bjergene dan-nes et meget stort
Antal Dale, af hvilke flere udmærke sig baade ved
Skønhed og Frugtbarhed. Portugals Hovedfloder komme
alle fra Spanien og ville findes beskrevne i egne
Artikler, hvorimod nærmere Detail med Hensvn til
de mindre Floder maa sø-ges under Beskrivelsen af
den Provinds, i hvilken de have deres Hovedløb. De
vig-tigste Floder ere: Minho, der danner Grændsen
mod det spanske Galicien. Lima, CavadaogAve. Douro,
i Spanien Duero, der paa en Strækning danner
Østgrændsen; den optager fra h. S. Sabor, Tua og
Ta-mego og fra v. S. Grændsefl. Agueda, Coa. Tavora
og Pavia. Vouga, Moudego, Lis, Ba^a. Tejo, i Spanien
Tajo, der fra h. S. optager Grændsefl. Herjas, Ponsul,
Laca, Zesere og fra v. S. Grændsefl. Se-ver, Sorraga
og Canha. Sado, der fra h. S. optager Alvito og Odega
og fra
v. S. Campilhas og falder i Setuval Bug-
ten. Odemira. G u ad i an a, der paa to Strækninger
i sit Løb danner Grændsen mod Spanien og optager fra
h. S. Gevora, Caja, Odiarca, Corbes og Oeiras og fra
v. S. Alcarache, Ardila og Grændsefl. Chanza. ..^
Lavlandet er ingen Søer af Betydenhed; derimod
findes enkelte, men ikke store Bjerg-søer. Dannelse
as Saltlaguner forekommer paa Vestkysten. - Klinget
er meget varmt, men dog langtfra at medsøre en saa
tør og trykkende Hede, som der om Sommeren hersker i
Spanien. Aarets Middeltempera-tur er i Coimbra 13^°
R. og i Lissabon
ubetydelig lavere. De højere liggende Di-
strikker have en forholdsvis kold Vinter, der i de
to nordlige Provindser medfører
temmelig betydelige Sneesald i Bjergene.
.^ de sydlige Provindser er Vinteren meget kort,
Sneefald sjeldent og Sommeren meget varm. Langs
Atlanterhavets Kyst salder rigelig Regn. .^ det Hele
maa Portugals Klima betegnes som sundt, hvor ikke
lokale
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
