Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portugal.
546
Portugal.
Forhold som stillestaaende Vaude og deslige heri
gjøre en Forandring. Jordbunden er i Almindelighed
færdeles frugtbar , men Landbruget er i en meget
maadelig Forfat-ning, da Størstedelen af Jorden er
i Ade-lens og Gejstlighedens Besiddelse. Hvede,
Byg, Havre, Majs, Hør og Hamp dyrkes i de højere
liggende ^Distrikter og Ris i
Lavlandene. ^ 1854 ansloges Kornhøsten
til 7,^ Mill. Tønder, der gav et Overskud til Udførsel
af c. 400,000 Tdr.; men det
er langtfra at Produktionen altid strækker til at
dække Landets Behov og der maatte saaledes i 1856
indføres betydeligt Korn. ..^ Lissabon indførtes
alene for en Værdi
as c. 8 Mill. Rdlr. og i Oporto c. 450,000
Rdlr. Ved Siden af Kornavlen drives en meget betydelig
Frugtavl, Oranger, Citro-ner og Mandler. Den vigtigste
Kultur er dog Vinavlen; Vinbjergene anslaaes til
et samlet Areal as c. 60 [_]M. Det er navn-lig
i den øvre Douro Dal, at de fineste Port-vine
voxe, men Vinavlen er sorøvrigt udbredt over hele
Landet. Gjennemsnitsudførselen af Vin har t følgende
Perioder udgjort
aarlig: 632 Piber (1678-87); 7,108 P. (1698-1707);
17,692(1718-27); 12,488 (1757^; 24,013 (1775); 55,911
(1795); 72,49^ (1798); 54,718 (1807); 20,809 (1833);
33,176 (1843^52); 19,434 (1857
-58). En Pibe er c. 450 danske Potter. Ligesom næsten
overalt i Europa har Drue-sygdommen ogsaa i Portugal
anrettet stor
Ødelæggelse paa Vinstokkene. ^ 1854 blev hele
Vinhøsten anslaaet til 383 Mill. Potter.
Endvidere dyrkes Oliven, men den udpres-sede Olie er
af mindre god Beskaffenhed.
.^ Algarves sydlige Deel dyrkes Dadler og
den amerikanske Aloe. Landet har betyde-lige Skove,
i den nordlige Deel af Eg, i Mid-
ten Kastanie og i den sydl.ge Deel Korkeg.
Hornkvæg, Faar, Geder og Svin holdes i stort Antal;
Uldproduktionen i 1853 auslo-
ges til 9 ^ 10 Mill. Pd. - Muldyr og Æsler ere de
fædvanligste Last- og Trækdyr.
Saavel Floderne som Kysterne ere rige paa
Fisk. Af Mineralprodukter vindes Skifer,
Marmor, Jern og Kul; Salt vindes i stor Mængde ved
Fordampning i Kystlagunerne. Industrien staaer paa
et lavt Trin og er indskrænket til enkelte af de
største Byer. Uld-, Bomulds- og Linnedstoffer af de
simplere Arter, Silketøjer og Juveelarbejder ^re de
vigtigste Industrifrembringelser. Han-delen bestaaer
fornemlig i Udførsel af Vin, Frugter og Kork. Værdien
af Indførselen i Lisfabons Havn angives i 1857 til
c. 20 Mill.
Rdlr. og Udførselen til c. 151/2 Mill. Rdlr. og i
1858^ til henholdsvis 181/2 og 11 Mill. Rdlr. For
1855 angives Skibsfarten paa
alle P.s Havne til: Indg. 8,970 Skibe as 381,000
K. Lst. og Udg. 9,386 af 411,000 K. Lst. - Lisfabons
Skibsfart udgjorde i 1858: Indg. 2,298 Skitse af
163,000 K. Lst. og Udg. 2,245 af 194,000 K. Kst. -
Por-tugals Handelsflaade bestod i 1854 af 591
Fartøjer med en samlet Drægtighed af
41,200 K. Lst. - Regeringsformen i Por-
tugal er et konstitutionelt Monarki med en
lovgivende Forsamling (Cortes) i 2 Kamre, et
Pairskammer med 103 Medlemmer valgte paa Livstid af
Kongen, og et Deputeret-kammer med 17.^ Medlemmer,
valgte di-striktsvis, og hvoriblandt tillige er
Repræ-sentanter sor Kolonierne. Kronen er arve-lig
saavel paa Sværd- som paa Spindesi-den. Den romersk
katholske Religion er Statsreligion; Kirken bestyres
af Patriarken af Lisfabon, Ertebiskopperne af Braga
og Evora og 16 Biskopper; Klostrene bleve^ ophævede
1834 og deres Indkomster og Bygninger anvendte til
verdslige Formaal. Undervisningsvæsenet staaer paa
et lavr Trin; i 1854 fandtes kun 1,349 Folkeskoler
paa en Befolkning af 31/2 Mill., medens der
i det egenlige Kongerige Danmark i 1857
var 2,520 Landsbyskoler paa en Landbefolk.-
ning af c. 1,^ Mill. Antallet af skolebe^
søgende Børn var i Portugal i det nævnte Aar 1 paa
hver 84 Mennesker, i Danmark derimod 1 paa hver 7
til 8 Mennesker.
Statsindtægten for 1860-61 anslaaes til 26,331,000
Rdlr., hvoraf 8,562,000 Rdlr.
direkte og 13,021,000 indirekte Skatter samt
3,260,000 Domæneindtægt. Udgifterne i f. A. anslaaes
til 28,844,000 Rdlr., altsaa et De-
ficit af over 21/2 Mill. Af Udgifterne med-
tager Gjælden 8,094,000 Rdlr., Hæren 6,137,000
Rdlr. og Flaaden 1,932,000 Rdlr.
Ved Siden af Udgifterne paa Statsbud-gettet bestaae en
Mængde færegne Udgifter, af hvilke de væsenligste vare
Følgende i de hosføjede Aar: Gejstlighedens Dotation
1,380,000 Rdlr. (1856), Distrikternes Ge-neralkomiteer
516,000 Rdlr. (1852), Muni-cipalkamrene
2,100,000 Rdlr. (1852); Non-ueklostre 476,000
(1859). Kolouialbudgettet for 1860-61 viste en Indtægt
af 2,019,000 Rdlr. mod en Udgift af 2,199,000 Rdlr.,
altsaa Deficit 180,000 Rdlr. Statsgjælden
udgjorde den 30te Juni 1859 en Sum as
2371/2 Mill. Rdlr., Halvdelen indenlandsk og
Halvdelen udenlandsk. Hertil kommer endnu
en opsat Gjæld af 111/2 Mill. Rdlr. og Renterestancer
af 3,294,000 Rdlr.; altsaa den samlede Gjæld over
252 Mill. Rdlr. ^ 1838 udgjorde den samlede Gjæld 170
Mill. Rdlr. Hæren havde den 1ste Juli 1860 følgende
Størrelse og Sammensæt^
ning:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
