Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Preussen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Preussen.
553
Preussen.
laudet i den preussiske Stat har langtfra Karakteer
af en uafbrudt jevn Flade, men former sig paa mange
Steder til temmelig betydelige Landrygge, ligesom
det ogsaa in-deholder flere isolerede Bakkepartier,
der vel endog benævnes Bjerge. Af disse Land-rygge
er den betydeligste den, som fra N. Ø. Grændsen mod
Rusland strækker sig igjen-nem Prr. Preussen, Pommern
og Branden-burg til Elben og danner Østersøbækkenets
Begrændsning mod S. Enkelte Punkter i denne Landryg
naae op mod 1,000 F. En anden betydelig Landryg,
der slutter sig til Litlteburg Hede mod V., strækker
sig gjen-nem Prr. Sachsen, Brandenburg og Schle-fien
til Fl. Oder, og fortsættes paa dennes h. S. til det
polske Plateau ved den øvre Weichsel. Det højeste
Parti af denne Land-ryg er Tarnowitz Plateauet i det
østlige
Schlesien, 700 til 1,200 F. Af det egen-
lige Kystland er Strækningen mellem Weich^ sel og Oder
endeel opfyldt med Bakkepar-tier, medens det øvrige
er næsten ganske jevnt. Klitstrækninger forekomme
hyppig ved selve Kysten. Den skovrige Ø Rugen er flad
mod V., men hæver fig mod Midten til en Højde af 340
F. og bestaaer mod N. Ø. as Kalkklipper (Stubbenkamm^
409 F.). Slettelandet i Prr. Westphalen .^g
Rhinpreussen er ligesom den østlige Slette
afbrudt af Højder, der her ikke saa meget fremtræde
som Landrygge, men mere som isolerede Bakkepartier,
hvis største Højder ikke ere over 600 F. - Floder. De
vig-tigste af disse ville findes beskrevne i egne
Artikler, medens de mindre ville være nær-mere omtalte
ved Beskrivelsen af de Pro-vindser, som de nærmest
tilhøre. Preussens Floder høre deels til Østerføens
og deels til Nordsøens Vandgebet; den sydlige Deel af
Hohenzollern hører til Donaus Flodsy-stem og saaledes
til det Sorte Hav, hvori-mod den nordlige Deel hører
til Rhinen og Nordsøen. Begyndende fra den rusfiske
Grændse ere de vigtigste Floder: Til det Ku-riske
Haff - den sejlbare Memel og Kyst-floderne Minge (7
M.) og Dange (4 M.); til det Frische Haff - Pregel
og Kystslo-
derne Frisching (8 M.), Passarge (15 M.) og Elbing
(3 M.); til det Frische Haff og Østersøen-Weichsel;
til Østersøen de pom^ merske Kys^der Leba (14 M.),
Lupow (12 M.), Stolpe (18 M.), Wipper (17 M.),
Persante (21 M.) og Rega (23 M.); til det
Pommerske eller Stettiner Haff - Oder og Peene; til
Østersøen Reckenitz paa Grænd-sen as Mecklenburg;
til Rordsøen Elben. Alle disse Floder tilhøre med
deres her ikke
uævnte talrige Bsll. den østlige Hoveddeel
as Staten. Floderne i den vestlige Hoved-deel flyde
samtlige til Nordsøen; Hovedflo-derne ere Weser, Ems,
Vechte og Rhinen. As de til Hovedfloderne hørende^
Bfll. skal
her nævnes de betydeligste: til Weichsel
- fra h. S. Drewenz (32 M.), Ossa
(15 M.), Liebe (12 M.); fra v. S. Brahe
(20 M.), Schwarzwasfer (26 M.), Montau
(14 M.), Ferse (16 M.), Motlan med Ra-
danne. Til Oder - sra h. S. Olsa,
Klodnitz (8 M.), Malapane (13 M.), Slo-ber (11 M.),
Weida (11 M.), Bartsch (23M.),
Warthe (sejlbar - Længde i Preussen
41 M.; vigtigste Bfll. Netze fra h. S.
45 M. og Prosna og Obra fra v. S.),
Plone (12 M.), Jyna (19 M.); fra v. S.
- Glatzer Neisse (30 M.), Ohlan (13 M.), Lohe (10
M.), Weistritz (14 M.), Katzbach (12 M.), Bober (34
M.), Lausitzer Neisse (25 M.), Ucker (14 M.). Til
Elben: fra ^ S. ^ S^e Elster (^ ^), Hayel
(41 M., sejlbar. Bfll. fra h. S. Rhin og
Dosse og fra v. S. Spree), Elde; fra
v. S. - Mulde (40 M., hvoraf 8 i Preus^ sen), Saale
(46 M., hvoraf 20 i Pr^
h. Bfl. Hvide Elster med Pleisse, v. Bfll. Unstrnt,
Wipper og Bode). Til Weser:
fra h. S. Aller (33 M.; Bfl. Leine); fra
v. S. Diemel. Til Rhinen: fra h. S. Lahn, Sieg (17
M.), Wupper ell. Wipper (14 M.), Ruhr (25 M.), Lippe
(31 M.);
fra ^. S. ^ ^e (^ ^.), ^ofel (^ ^. i Preussen;
v. Bfl. Saner ell. Sure; h. Bfl.
Saar), Erft (15 M.). Ruhr (18 M.) og Neers (15 M.) ere
Bfll. til Maas, som de forene sig med i Holland. Af
de i det
Foregaaende nævnte Flysystemer optager i Preussen:
Rhinen 700 [_] M., Ems95[_]M.,
Weser 95 [_]M., Elben 850 [_]M., Oder 1,980 [_]M.,
Weichsel 480 [_]M.ogMemel
100 [_]M. Søerne i Preussen ere deels Kystsøer
dg deels Landsøer. Kystsøerne ligge langs med
Østersøkysten i Prr. Pommern og Preussen og indtage
et Areal af 68,5 [_] M. De dannes for det Meste af
Flodmundinger, have ferskt Vand og skilles fra Havet
ved
Klitrækker. Hertil høre det Kuriske Haff (28,^
[_]M.), det Frische Haff (14,^ [_]M.)
og det Pommerske eller Stettiner Haff (141/2 [_]M.) og
en stor Mængde mindre, af hvilke de største ere Søerne
vedSarbske
(1^ [_]M.), Leba (1,.^ [_]M.), Garde, Bu-
chow og Josmund. Landsøerue kunne hen-føres til flere
Hovedgrupper, der for Stør-stedelen ligge i Pregels,
Weichsels og Oders Floddistrikter. De vigtigste
af disse Grup-per ere: 1) den store østpreussiske
Gruppe,
mellem Pregel og Weichsel med Afløb til begge Floder,
ligger i en over 300 F. høj
Dal^, der er bedækket med Strandsand og indeholder
talrige større og mindre Rulle-steen. Den hele Række
synes at være Lev-
ninger af en stor Indsø. De betydeligste Søer ere
her Spirding Sø (2,14 [_]M.),
Lowentin ell. Lotzner Sø (0,^ [_]M.) og
Maner Sø (1,.^ [_]M.). 2) Den nordlige
østpreussiske Gruppe mellem Passarge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
